Side 1 af 1

EU-familiesammenføring og skilsmisse

: 04.05.2012 18:05:13
af simber
Vi er et par der er blevet familiesammenført sidste år efter EU-reglerne. Jeg havde job i Danmark og pendlede hver dag fra vore bopæl i Malmø, så vi er vidst det man betragter som selvforsørgende. Derfor har jeg vidst også forsørgelsespligt som en betingelse for familiesammenføringen efter EU-reglerne.

Desværre er det ikke gået som vi havde håbet. Min hustru vil gerne hjem da hun har svært ved at falde til og savner sine gamle venner. Da der desværre ikke er noget der tyder på at forholdene skulle ændre sig, så snakker vi om separation og skilsmisse. Her er der to ting som jeg godt vil have noget hjælp til:
  • Jeg har læst om at nogle danske statsborgere har problemer med at blive skilt hvis deres udenlandske ægtefælle rejser ud af Danmark og ikke lader høre fra sig igen. Heldigvis er der ikke noget der tyder på det i vores forhold da vi snakker fint sammen. Men jeg ønsker alligevel ikke at have det som en mulighed hvis vi ved at udfylde separationspapirerne korrekt kan undgå det. Vi har ikke børn eller bolig sammen, så det er en relativ simpel skilsmisse. Vi er helt enige om betingelserne og ønsker bare at få det overstået. Men jeg har læst at Statsforvaltningen godt på eget initiativ kan finde på at indkalde til et møde. I så fald vil min hustru ikke møde op da hun ønsker at rejse hjem hurtigst muligt. Er det noget der kan ske og vil de i så fald forhindre/udsætte en skilsmisse?
  • Hvis det nu viser sig under separationsperioden at vi vil give det endnu et forsøg, er det så en mulighed under vores nuværende EU-familiesammenføring? Min hustru vil jo være udrejst af landet. Hun kan godt beholde en folkeregisteradresse i Danmark under separationsperioden da vi stadig har to lejeboliger, men hun vil jo ikke have en indtægt i perioden da hun ikke har arbejde. Vil det betyde at hendes opholdstilladelse vil blive inddraget og vi så skal til at søge igen? I så fald fraskriver vi os sådan set at give vores forhold endnu en chance da vi ikke opfylder de nationale regler og ingen af os vil tage Sverige-turen igen.

Re: EU-familiesammenføring og skilsmisse

: 04.05.2012 21:31:07
af closed1
Ja hvad skal man sige ......... fisk .... eller boller fra ... Din kone kan være ude af dk i op til 6 måneder og stadig bevare sit opholdskort .
For at være et surt asen ..... syntes du ikke du skulle finde ud af hvad der er galt og gøre noget ved det , så i kan være en familie ????
Ja der kan være mange grunde til at ens veje skal skilles .... men jeg tænker på hvor mange der kæmper for at få opholdskort til deres partner ... og nu savner din kone venner og familie ... sig mig havde i slet ikke tænkt/ snakket om at det kunne være et problem?

Måske du skulle tage med din kone til hendes hjemland og besøge familien ...

Ja ja måske er jeg et gammelt sur rad ,men sådan er det ... :roll:

Re: EU-familiesammenføring og skilsmisse

: 04.05.2012 22:39:40
af simber
closed1 skrev:Ja hvad skal man sige ......... fisk .... eller boller fra ... Din kone kan være ude af dk i op til 6 måneder og stadig bevare sit opholdskort .
For at være et surt asen ..... syntes du ikke du skulle finde ud af hvad der er galt og gøre noget ved det , så i kan være en familie ????
Ja der kan være mange grunde til at ens veje skal skilles .... men jeg tænker på hvor mange der kæmper for at få opholdskort til deres partner ... og nu savner din kone venner og familie ... sig mig havde i slet ikke tænkt/ snakket om at det kunne være et problem?

Måske du skulle tage med din kone til hendes hjemland og besøge familien ...

Ja ja måske er jeg et gammelt sur rad ,men sådan er det ... :roll:
closed1, hvis en person ikke længere ønsker at være sammen med dig, så er der ikke så meget at gøre. Jeg håber og gør mit bedste, det er den korte udgave af det. Men jeg ønsker egentlig vejledning omkring det juridiske i mine to spørgsmål.

Re: EU-familiesammenføring og skilsmisse

: 05.05.2012 11:00:52
af mh1
Det er omstændeligt, men dog muligt at blive skilt, selv om den anden part er rejst til udlandet efter separationen. Det kan endog klares på skrift, dvs. ved at din hustru får et eksemplar af skilsmissebegæringen med posten/mail, skriver under og sender den retur.

Din hustru kan tilkendegive overfor statsforvaltningen, at hun IKKE er interesseret i et mæglingsmøde, og at det er hende, der ønsker skilsmisse og at hun er helt klar over konsekvenserne. Det kan hun gøre i et brev, eller evt. møde op på ekspeditionskontoret sammen med dig, når I afleverer separationsbegæringen.