En ven i knibe.

Her diskuterer vi praktiske og juridiske forhold omkring skilsmisser samt muligheden for, at en ægtefællesammenført kan blive i Danmark efter en skilsmisse

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Michael_sara
Indlæg: 23
Tilmeldt: 25.05.2010 10:15:15

En ven i knibe.

Indlæg af Michael_sara » 07.04.2012 13:37:12

Hej kære forum.

Jeg håber i kan hjælpe med at kaste lys over en vanskelig situation som en af vores venner er kommet i.
Vores phillipinske veninde skal skilles fra sin mand, og det eneste hun ønsker er at komme hjem igen, men
manden vil intet gøre i den forbindelse ej heller hjælpe eller betale hendes billet hjem. i øjeblikket bor hun hos en kusine, men skal flytte hjem
til os på mandag da det er for meget for kusinen og det hele er en ret så ullykkelig situation for hende.
Vores spørgsmål er således om det kan være rigtig at manden ikke skal hjælpe hende til at komme hjem eller dele hendes leveomkostninger, hun er jo ikke berettiget til noget ved kommunen og han vll ikke betale noget for hende, ikke engang bind. Manden er arbejdsløs og de boede hjemme hos hans mor som havde hjulpen ham med at få hende herop økonomisk men han ønsker på ingen måde at hjælpe hende. Hvad har hun af muligheder og hvordan kommer hun hjem, er der noget hjælp via deres ambasade eller ??

håber på nogle gode råd.

mvh
michael

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: En ven i knibe.

Indlæg af mh1 » 07.04.2012 19:15:07

Veninden kan ansøge kommunen om kontanthjælp, hvis hun ikke har arbejde og supplerende hjælp hvis hun har meget lille indtægt.

Hvis der er stillet garanti i forbindelse med familiesammenføringen i sin tid, så bliver kontanthjælpen trukket i denne garanti. Det er jo lige præcis noget af det, garantistillelsen er til.

Ægtefæller har forsørgerpligt overfor hverandre, lige indtil separations- eller skilsmissebevillingen er udstedt. Venindens mand kan altså ikke bare sige 'det vil jeg ikke'.

Veninden skal gå til kommunen, så snart de åbner igen på tirsdag.
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: En ven i knibe.

Indlæg af fundiver199 » 08.04.2012 08:29:35

Alle, som bor lovligt i Danmark, har ret til kontanthjælp. Og hvis kvinden ligefrem selv siger, at hun blot ønsker at rejse hjem, så vil jeg gætte på, at kommunen meget hurtigt kan finde pengene til en flybillet, så hun kan få det ønske opfyldt. Men måske var det dog en ide lige at sørge for at få underskrevet skilsmissepapirerne først, inden hun forlader Danmark...

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: En ven i knibe.

Indlæg af mh1 » 08.04.2012 21:05:45

Jeg kan ikke lige finde noget om, hvorvidt det BLEV til en bestemmelse, men der var forslag om at lave en regel om, at den udenlandske ægtefælle kunne få hjemrejsen betalt, og en engangssum med, og pengene til det skulle hentes i garantistillelsen.
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: En ven i knibe.

Indlæg af fundiver199 » 09.04.2012 06:07:01

Det tror jeg ikke. Men tilskud til en flybillet hjem kan vel komme ind under det, der hedder "enkeltstående ydelser" i aktivloven på samme måde som f.eks. tilskud til en dyr tandbehandling. Og i så fald vil kommunen kunne tage sig til rette i bankgarantien, hvis en sådan er stillet.

Besvar