Vurdering/råd ønskes

[mor bliver her]

Hej ÆUG. Tak for jeres glimragende arbejde herinde. Jeg kan godt bruge noget råd/vurdering.

Jeg er gift med en 30-årig asiatisk kvinde på 5. år, og det er desværre kommet dertil, at vi skal skilles. Før vi blev gift var hun au pair i Danmark i 2 år. Vi har en (udelukkende dansktalende) dreng sammen på 3 år. Han har gået i vuggestue og går nu i børnehave. Min kone har bestået Danskprøve 2 og taler flydende dansk, og har p.t. halvtidsarbejde, men vi forventer at hun snart får fuldtidsarbejde. Hun har et par tanter og et par kusiner og masser af venner i og omkring København, hvor vi også bor. Min kone har stort set hele tiden arbejdet ca. 15 timer om ugen mens hun har gået i skole. Vi er familiesammenført efter de normale danske regler, og hun har kun midlertidig opholdstilladelse med henblik på varigt ophold. Hun har ca. 3 år tilbage af denne. Hun mangler sikkert nogle point før hun kan få permanent tilladelse. Rent umiddelbart er planen at vi skal have fælles forældremyndighed, bo tæt på hinanden, og at vores datter primært skal bo hos moren. Hvordan mener I det ser ud med at min kone kan blive i landet efter vi bliver separeret og senere skilt? Det lugter vel af, at det bliver en individuel vurderingssag. Men jeg tænker især også på de domme der har været i Europa de sidste par år, som siger at man ikke må skille et barn fra sine forældre. Hvad har I ellers af råd, og hvordan kommer man egentlig videre. Henvender sig til Udlændingestyrelsen og siger vi skal separeres (udover hvor man ellers også skal henvende sig, selvfølgelig)?

Fra en bekymret far

[mh1]

I skal IKKE henvende jer til US før separationen er en realitet - de skal nok selv finde ud af, at din kone er flyttet og ikke længere lever sammen med dig, og så kommer der på et eller andet tidspunkt et brev fra dem, hvor de beder om at få at vide, om der en nogen grund til at de IKKE skal inddrage hendes opholdstilladelse.

SÅ kan I begrunde en fortsat opholdstilladelse med alt det, du skriver, og højst sandsynligt vil hun få det.

[mor bliver her2]

Mor bliver her (mig her igen)

Tak for svar
Hun vil højst sandsynlig få opholdstilladelse, skriver I. Min skilsmisseadvokat siger at det kommer meget an på hvilken dommer man får i den sidste ende. Og at der er stor risiko. Og jeg tror sådan set på at han er en rigtig god advokat, hvilket hans priser også tyder på… Jeg har ikke lyst til at løbe nogen risiko med min søn. Jeg er blevet anbefalet andetsteds fra at se på om der er mulighed for at min kone (som jeg jo skal skilles fra) i stedet kan få opholdstilladelse i Sverige og fx bo i Malmø. Så må tiderne så vise om min søn kommer tilbage igen (jeg vil selvfølgelig sørge for at få regelmæssig samvær), men det er jo tæt på, og i hvert fald 1000 gange mere at foretrække end at han bliver sendt over på den anden side af jorden med sin mor. Hvad siger reglerne om dette, hvordan ser deres muligheder ud? Og hvad hvis min kone på et tidspunkt vil flytte tilbage til Danmark igen?
En taknemlig bruger.

[Durmaz]

HVis i dele forældremyndigheden og samt samværet mellem jer, opnår barnet særbarnstatus og der kan dermed dispenseres fra alle krav. Dette er en mulighed andre herinde bruger ved fs, tænker at denne også kan bruges i jeres tilfælde, dette har jeg da hvertfald indtryk af.

Dette da en stat ikke må splitte familier ad.

[mor bliver her2]

Tak for svar, Durmaz. Forældremyndighed og samvær deler vi, men advokaten mener stadig der er forholdsvis stor risiko for de vil sende min kone tilbage igen, og så vil vores søn sikkert skulle følge hende da han ikke er mere end et par år gammel og han har bopæl hos sin mor. Så vurderer de at det ikke vil være så slemt for min søn "at skulle starte forfra et andet sted". Logisk set vil det selvfølgelig være hul i hovedet da han slet ikke kender den verden eller mennesker der, men en ting er logik noget andet er...you know. Og staten vil jo sikkert mene at vi selv har skilt familien ad og at en af os (mig) så bare må nøjes med MEGET lidt samvær, a la feriebesøg 1 gang om året.

Nogle andre bud eller evt. nogen der kender til Sveriges-løsningen for soon-to-be fraskilte udenlandske ægtefæller (ikke-EU-borger). Så er der det med den Zombrano-sag (eller hvordan det nu staves), den har jeg svært ved at forstå konsekvenserne af.

[mh1]

Din skilsmisseadvokat lyder ikke, som om hun/han ved så meget om udlændingeret. Mht. opholdstilladelse kommer en dommer først på tale, når hvis en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse/ opholdstilladelse på nyt grundlag nægtes, ankes, nægtes osv. Det kan der godt få ret lang tid med, og jo længere jo bedre, for jo mere selvstændig tilknytning til DK får den lille danske statsborger jo.

Endvidere er det én ting, at I selv har valgt at opløse familien, noget helt andet er jo din, moderens og barnets ret til samvær. Den ret bliver illusorisk, hvis man henviser forældrene til at bo tusindvis af kilometer fra hinanden, og det er et rigtig godt kort at spille ud, når der skal argumenteres for fortsat opholdstilladelse.

[Durmaz]

tja mindes nu at der har været andre par før jer hvor det ikke har været noget problem. og at eks partneren har fået lov til at blive.. hvi i laver en samværs aftale der hedde en uge hvert sted så burde det problem være løst da der så er stor samvær med barnet. Det er jo lige præsist dette der gør at der er nogle af os der har fået vores ægtefæller til dk incl mig selv.
jeg ved ikke på hvilket grundlag jeres skilsmisse advokat udtaler sig, men jeg vil da udmiddelbart mene at dette er en ganske realistisk mulighed. Som sagt syntes jeg at kende til nogle sager herigennem hvor partneren lige præsist får lov at blive. Hvis barnet ovenikøbet har bopæl hos moderen så syntes jeg da at det lyder ganske realistisk.Du skal ikke kikke på de sager der pt har været i pressen de sager handler om nogle helt andre ting nemlig om børn fra andre lande hvis ene forældre bor i dk. så er der de sager hvor mor og far er sammen det er heller ikke jer. Jeg syntes i skal finde en advokat med speciale i udlændingesager. For syntes da helt bestemt at denne løsning er realistisk , mens at prøve at flytte til sverig virker lidt drastisk.

Syntes i skal prøve denne løsning først og hvis den ikke går så må i gøre det videre sverige, denne løsning er jeg slet ikke sikker på hvordan skal alde sig gøre. Er der ikke noget med at den EU borger der bosætter sig i et andet EU land skal være selvforsørgende, og dette må man jo påstå din søn/datter ikke er.

Mit råd er at i skal prøve den løsning her med særbarn. Dk overholder her altså reglerne. Det er hvertfald mit indtryk. Så længe i har styr på papirene og de regler der er omkring særbarn som er at barnet skal have hvis samværsomfang så er den rimelig realistisk..

I de her sager handler det om ikke at gøre det mere komplicerede for sig selv end højst nødvendigt. hvis du vil have nogle råd til evt. dokumentation angående særbarn så kan du bare sprøge. Jeg har lige være det process igennem for mindre end et år.


Jeg vil lige undersøge sagen først, og om sverig løsningen kan lade sig gøre, din kone er jo ikke EU borger. og din søn kan ikke forsørge hende, og efter hvad jeg syntes der bliver talt om herinde er det vist noget der er vigtigt i forhold til EU modellen...

[mor bliver her2]

Tak Durmaz og mh

Tror min advokat ved meget om udlændingeret. Tror hvad han snakker om er sidste skridt når en dommer kommer på tale, i allersidste omgang. Men ja, jeg vil selvfølgelig gå så langt det skal være, inden for det lovlige, for at sikre at min søn kan blive her, for det mener jeg også klart må være det bedste for ham.

Min kone er ikke interesseret i at bo Sverige, så den mulighed er vist lukket.

Ja, det er nok realitisk at min søn får lov at blive, men alligevel en stor risiko.

En uge hvert sted, så er vi ude i delebarn. Det kan jeg ellers forstå at kloge mennesker mener ikke er det bedste for et barn, så egentlig vil jeg helst ikke dén vej, men jo, meget samvær vil jeg da gå efter. Men jo tak Durmaz der er stor sandsynlighed for at jeg senere gerne vil have råd til dokumentation.

Må nok sætte min lid til at menneskerettighederne får lov at sejre og at man tænker på hvad der er bedst for min søn. Det vil jeg i hvert fald også selv kæmpe for.

Ha' en god uge

[mh1]

Hvis I ikke ellers er uvenner, og I begge ville kunne tåle at den anden fik en ny kæreste, så har jeg set glade delebørn, hvis forældre boede få hundrede meter fra hinanden, så selv et forholdsvis lille barn selv kunne smutte fra den ene til den anden efter lyst og behov. En 3-årig er dog nok lige lille nok til at burde få lov til det, men for barnet er det ideelt at det ikke skal transporteres over længere strækninger for at komme fra/til mor/far.

[krikris]

Delebørn fungerer, når det ikke kan være anderledes. Min exmand og jeg bor blot 20 km fra hinnannden og pigerne bor 14 dage skiftevis, og det fungerer fint, tiltrods for ny papfar, papmor en halvlillesøster og en papbror hos far. Det har været begge pigers ønske at bo lige meget hos begge deres forældre. Vi startede ud med at den ældste boede mest hos mig og den mindste hos sin far, men de savnede hinannden meget, og så blev det deres løsningsmodel, som blev den gældende. Ferier har vi også fint fået til at gå op. Nu er de så store at den ældste pige begynder på uni sandsynligvis fysik til september, så skillsmisse børn kan meget mere, end man tror.