Ægteskabudengrænser.dk

Min mand og jeg blev gift i 2017, han fik ophold i 2018, og vi forlængte i 2020. Han er fra et land udenfor EU
Nu udløber hans opholdstilladelse august 2024.
Vi har reelt set ikke været ‘kærester’ siden 2021, vi lever egentlig hvert vores liv. Jeg ønsker at vores relation bliver 100 procent fri for papir/regler/spørgsmål om ophold. Men jeg kan simpelthen ikke være i den konsekvens, at hans liv bliver fuldstændig ødelagt. Jeg synes det er SÅ uretfærdigt. Selvfølgelig har det vel været et grundvilkår, sådan er reglerne. Men det ændrer jo ikke på, at jeg skal leve med skylden og dårlig samvittighed, og han ikke ved, hvad han skal gøre. Han har ingen penge, ingen muligheder ved at ‘vende tilbage’. Han har kun A1 danskprøven, har arbejdet flere steder, dog aldrig arbejdet fuldtid. Arbejder indrnfor ufaglært arbejde og er derudover dygtig musiker og spiller meget.
Så jeg overvejer, om vi skal søge forlængelse igen, men det vil virkelig gå imod, hvad jeg egentlig har brug for - i alle andre ægtesksber ville vi være ude af hinandens liv og med mulighed for at leve anstændigt og afslutte dette på en respektfuld måde uden at regler skal blande sig i, hvordan kærligheden og relationer udvikler sig.

Så hvad er mit spørgsmål..
vi ved bare ikke, hvordan vi håndterer dette.

Vel... den korte forklaring er at han ikke er familie mere, og at du ikke er ansvarlig for hans liv.
I er sammenført under betingelser som ikke længere er opfyldt, og du kan ikke på samfundets vegne fortsætte med at tilbyde ham ophold.
Du bor i et velfærdssamfund som forsøger at beskytte velfærden ved at begrænse adgangen, så alle de penge folk betaler i skat ikke bruges på udefrakommende.

Forestil dig at din datter har en ven med hjem søndag morgen, og at hun byder ham på morgenmad i dit hus. Det er en gæstfrihed, som er helt normalt. De bliver hurtigt trætte af hinanden, og hun finder hurtigt en ny ven. Forestil dig så at alle venner hun har haft med hjem havde opnået en ret til at bruge dit køleskab hver søndag morgen....... Det er nok de færreste privatøkonomier der kan holde til den løsning. Derfor har dit hus en lås i hoveddøren, og samfundet en tidsbegrænset opholdstilladelse.

jeg sidder i præcis samme situation, og har den samme tunge følelse ved at måtte sende en partner gennem mange år ud af landet, og det prøver jeg derfor at gøre så skånsomt som muligt, men ved også at de fleste der bliver sendt ud af landet klarer sig bedre i deres nye liv, end de havde forventet inden de kom til landet. Det at have haft ophold i et industrialiseret land giver en indsigt og forståelse (uddannelse om du vil) der giver dem bedre betingelser for at klare sig i det land de vender tilbage til.