Kan læse mig frem til mange næsten lignende situationer - og så alligevel ikke.
Jeg er dansker og gift med en kvinde fra Sydamerika. Vi blev gift i Danmark i 2009 og har boet sammen i DK siden da. Vi har nu en datter på 9 år (født i Danmark) og min kone har været på midlertidig opholdstilladelse hele tiden. Nu vil hun så endeligt søge om permanent opholdstilladelse, og hun opfylder alle krav, og i hvert fald også 3 ud af de 4 supplerende betingelser. Hun snakker rigtigt godt dansk, er ansat i det offentligt, og så er hun med i skolebestyrelsen. Så alt i alt godt integreret i samfundet med masser af venner (dog ingen familiemedlemmer ud over os). Jeg er derfor ikke så meget i tvivl om, at hun kan få lov til at blive her på grund af vores fælles danske barn. Det kan jeg læse mig frem til, at da vejer barnets tarv meget.
Men hvis hun nu sender ansøgning om permanent opholdstilladelse afsted, og vi bliver skilt før hun får svar (10 måneders behandlingstid?) hvad sker der så? Bliver ansøgningen så bare afvist, og hun skal søge ophold igen pga. barnet? Eller kan hun måske få den permanente opholdstilladelse selvom det så er på et andet grundlag?
På forhånd tak for jeres hjælp