Ægteskabudengrænser.dk

Jeg har et spørgsmål ifm. med en forestående skilsmisse.

Jeg er dansk statsborger. Min mand er amerikaner. Vi er viet i USA. Vores søn er 11 måneder. Han er født i Danmark, er dansk statsborger (med pas og sygesikringskort), har pt. adresse med mig i Danmark. Vi søgte i 2014 om opholdstilladelse til min mand i Danmark, hvilket han fik, men han kom aldrig, da vi ikke kunne få det til at fungere med hans job.

Min søn og jeg var i Danmark sammen alene de første 6 måneder af hans liv. Herefter 2 måneder i USA med min mand. Tilbage til Danmark i 2 måneder og herefter tilbage til USA, hvor vi er nu lige nu. Det har været planen at søge om opholdstilladelse i USA for mit vedkommende. Vi har søgt om amerikansk pas og "sygesikringskort" til min søn, således han får dobbelt statsborgerskab, men det er ikke gået igennem endnu. Så status pt. er vel egentlig, at vi er på besøg i USA, men har adresse i Danmark.

Vores forhold går utroligt dårligt. Min mand har tre gange i arrigskab ifm. skænderi meldt ud, at han ikke længere ville have noget med os at gøre, hvor jeg i perioder ikke hørte fra ham. Da han gjorde det sidst, tryglede jeg ham om stadigvæk at være far til sin søn, selvom vi skulle blive skilt, da jeg mener, at ethvert barn bør have begge forældre i sit liv så vidt muligt - også selvom de bor på hver sin side af Atlanten. Efter han "forlod" os sidst, har han siden ændret mening, hvorfor vi er hos ham nu for at redde forholdet. Men det går bare ikke. Igen igen. Det er verbal tortur. Han råber, skriger, bander og truer (ikke fysisk), og jeg kan snart ikke holde det ud længere. Han er god ved vores søn og elsker ham højt. Det ved jeg. Men han har sagt til mig, at hvis vores forhold ikke holder, vil han nu hive mig i retten i USA og kæmpe for forældremyndigheden. Og hvis jeg ikke går med til at lade vores søn omskære (hvilket jeg er dybt imod), ønsker han ikke at være i et forhold med mig længere. Det gør utroligt ondt, at han overvejer at søge om fuld forældremyndighed, når nu jeg aldrig har ønsket at holde min søn og ham fra hinanden, selv da han selv skred fra det hele og sagde, han aldrig ville se min søn og mig igen.

Det korte af det lange er:
1. Jeg er bange for, hvad han kan finde på at gøre og derfor tør jeg ikke sige til ham, at jeg agter at rejse hjem til Danmark med vores søn. Han er utilregnelig af natur og har altid været det. Hvad hvis han søger om en retskendelse, så vi ikke kan forlade landet.

2. Jeg mistrives så meget i forholdet pga. den psykiske tortur. Stress, spiser ikke etc. Det har stået på så længe, og jeg har været meget tålmodig, men jeg har bare brug for at komme væk fra ham hurtigst muligt. Jeg ønsker selvfølgelig, at min søn og han stadigvæk skal ses så meget som muligt, men jeg ønsker, at min søn skal bo og vokse op i Danmark, hvor han er født. Bliver vi skilt, kan jeg jo heller ikke opholde mig i USA.

Jeg ved, at jeg muligvis er meget selvoptaget omkring den her beslutning, men jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op. Jeg er panisk angst over, at han er begyndt at lufte ideen om at gå i retten. Jeg kender intet til retssystemet herovre.

Hvis såfremt jeg rejser hjem til Danmark med min søn, hvor vi jo har adresse, vil det så blive betragtet som kidnapning? I så fald tør jeg ikke gøre det. Og eftersom min søn er født i Danmark, og vi ikke bor i USA, er det så ikke i Danmark, at forældresamværet skal afgøres? Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke har nogen planer om, at han og min søn ikke må ses og have samvær. Det er imellem ham og mig, der er problemer. Har ikke noget at udstille på ham ift. vores søn.

Håber på gode råd.

Mvh. en frustreret kvinde

Det er efter min overbevisning ikke kidnapning, når sønnen er folkeregistreret i Danmark. Jeg synes, du skal se at komme hjem på den første og bedste flyver, så du kan få lidt mere ro og finde en løsning i ro og mag.

PAS GEVALDIGT PÅ!

Ja, det kan blive set som kidnapning, og du bør for alt i verden afklare forældremyndigheden, før du rejser. Jeg håber ikke advarslen kommer for sent.

Søg advokathjælp omgående!

http://www.statensnet.dk/pligtarkiv/fre ... 0&iarkiv=1

"Det er vigtigt at være opmærksom på, at der også kan være tale om en bortførelse, hvis forældrene har fælles forældremyndighed over barnet, og den ene af forældrene bringer barnet til Danmark uden den andens samtykke."

"Den af forældrene, der ønsker barnet udleveret, skal før bortførelsen have udøvet sin forældremyndighed. Det betyder dog ikke, at barnet før bortførelsen nødvendigvis skal have boet hos den af forældrene, der ønsker barnet udleveret."

Er der rent faktisk nogen, som er blevet dømt for kidnapning i sådan en sag?

Og med den definition, der skitseres i teksten, så er det jo så også kidnapning, hvis man tager sit barn med i zoo eller til læge, uden at den anden forældre eksplicit har givet sit tilsagn

Ja, det er der skaanebo.

Sammenligning med udflugt til zoo holder ikke, for der er tale om at tage barnet med over en landegrænse.

Der er en analyse af nogle domme i denne opgave (side 33 og frem):

http://vbn.aau.dk/ws/files/63121745/B_r ... stater.pdf

Men når barnet bor i Danmark, og forældrene har besluttet sig for at tage på en rejse til udlandet, så burde der da ikke kunne herske tvivl om, at hensigten er at returnere til Danmark efter opholdet i udlandet.

slowfie-84's mand har ikke bopæl i DK, og da begge forældre har forældremyndigheden har han lige så meget at skulle have sagt om, hvor barnet skal bo, som moderen har.

USA tager ikke let på at en amerikansk statsborger bliver bortført, heller ikke når bortføreren er en forælder. Barnet er jo amerikansk statsborger, og jeg er ret sikker på at sandsynligheden for at en amerikansk domstol mener at det vil have det bedst i USA er ret stor.

Nu er jeg retur i DK - med min mands accept. Så kan der vel ikke være tale om kidnapning, hvis jeg vælger ikke at komme retur til USA eller hvad? Det er vel stadigvæk i DK, at samværet skal afgøres? Kan det blive afgjort i USA, selvom jeg/vi ikke er til stede i landet?

Fisk - det afhænger af, hvad aftalen med barnets far går ud på.

Er aftalen, at der er tale om ferie, så har de danske myndigheder kun kompetence til at behandle en sag under følgende betingelser (så har barnet nemlig ikke bopæl i DK):
"Retsplejeloven
§ 448 f. Sag om forældremyndighed eller barnets bopæl kan behandles her i riget, såfremt
1) barnet har bopæl her,
2) barnet ulovligt er ført til udlandet eller ulovligt tilbageholdes i udlandet og barnet umiddelbart før bortførelsen eller tilbageholdelsen havde bopæl her,
3) barnet opholder sig her og som følge af uroligheder eller lignende er fordrevet fra sit hjemland,
4) barnet opholder sig her og barnets bopæl ikke kendes eller
5) barnet opholder sig her og sagen er så hastende, at en afgørelse fra myndighederne i det land, hvor barnet har bopæl, ikke kan afventes."

Hvis faderen går til retten i USA, vil jeg ikke anse det for usandsynligt at retten kommer frem til at anse dit barn for at have bopæl i USA (fordi det egentlig var meningen at I skulle flytte dertil), og at det myndighederne i USA, som har kompetencen i en forældremyndighedssag.

Jeg er ret sikker på at det afhænger af, hvor barnet har folkeregisteradresse.

Jeg havde lidt samme problem. Jeg fødte min søn i Tyskland, og blev gift i Tyskland. Da jeg ville hjem til Danmark med vores søn, rådførte jeg mig hos en tysk jurist. Hun sagde, at det var vigtigt, at min mand (vi er ikke blevet skilt endnu) skrev under på tilmeldingen til folkeregisteret i Danmark. Så kunne jeg bevise, at det ikke var bortførelse.

@Kat9 - du kan overhovedet ikke sammenligne inter-europæiske forhold med forhold ml. USA og DK/ andre europæiske lande, når det gælder lovgivning på ægteskabs- og familieområdet.