Ægteskabudengrænser.dk

Hej Forum

Min kone som er fra Filippinerne og jeg har været gift og boet sammen i DK 2 år og 5 måneder og vi har 2 børn med fælles forældre myndighed. Vi har dog været sammen 5 år inden vi blev gift ved at vi rejste frem og tilbage. Vores børn er født i Filippinerne og er 3 og 6 år. Børnene er nu velintegrerede og taler kun dansk. Jeg er dansk statsborger.

Forholdet er gået helt i hårdknude og jeg har forsøgt via familie rådgivningen i kommunen at få hjælp til at skilles i mindelighed men min kone nægter at møde op til denne rådgivning.

Derfor er det endt med at jeg selv har taget beslutning om at finde et sted hun kan bo
da det ikke er rimeligt for børnene at skulle leve i et anspændt forhold.

Mit spørgsmål er nu om der er noget galt i at min kone flytter ud af vores lejlighed og ind i en anden for at afhjælpe kommende konflikter. Vi har begge job og modtager ikke noget fra det offentlige ud over de børnepengene som kommer automatisk. Må vi bo hver for sig når hun ikke har permanent opholdstilladelse men begrænset til medio 2016?

Skal vi oplyse til US at vi vælger denne løsning i en periode før vi skal sepereres / skilles og er det ok at blive skilt mens vi bor hver for sig eller kan det forringe hendes muligheder for at få lov at blive efter en skilsmisse?

Hvor længe er det rimeligt vi venter med at indgive skilsmissepapirene - jeg havde forestillet mig at vi skulle prøve at bo hver for sig en periode på 4-5 måneder inden vi bliver skilt men jeg er usikker på om det er OK i forhold til reglerne?

Opholdstilladelsen er betinget af at i bor sammen og er gift . Men hvis i efter en skilsmisse begge har normalt samvær med børnene , vil din kone kunne bevarer sin opholdstilladelse på baggrund af børnene . Da man ikke vil forlange at de skulle pendle fra Skagen til Cebu hver anden weekend . Men i kunne jo starte med at blive separeret , og så se hvordan det går . Måske kunne i finde sammen igen , det må vel være det du mener når du skriver at i skulle prøve at bo hver for sig i 4-5 måneder.

Hvis I ikke indgiver begæring om skilsmisse/seperation, vil det forværre sagens stilling, idet man så kan sige, at I stadig har ønske om at være en familie. Og i så fald vil afgørelsen blive baseret på, at betingelserne for FS ikke længere er opfyldt (samlivskravet), og at der ikke er nogen hindringer for, at du kan bosætte dig på Filippinerne sammen med konen og børnene.

Har I ladet jer separere, kan man derimod ikke længere forvente, at du skal flytte med ex-konen og børnene til Filippinerne. Og så vil man, som closed1 skriver, normalt spare jer for, at du eller børnene skal pendle til Cebu hver 2. weekend for at have samvær der.

Tak for svarene.

Hvis vi nu begge var danske ville man som gift godt kunne have 2 boliger man kunne benytte. Er det ikke forskelsbehandling hvis man ikke tillader det samme for gifte hvor den ene er ikke EU borger ?

Måske uretfærdigt, at man ikke må bo på 2 addresser, men det er ikke ukendt at man ved familiesammenføring i Danmark skal have samme adresse, det er en grundlæggende regel, som vi alle med en udenlandsk ægtefælle må accepterer, og heldigvis for de fleste af os, så er denne regel uden betydning for os.

Nej samlivskravet er ikke en regel, som det står højt på ÆUGs ønskeseddel at komme af med. Det kan give nogle problemer og uhensigtsmæssigheder, hvis den ene ægtefælle skal udstationeres ½ år i f.eks. Norge for sin arbejdsgiver eller læse et semester i udlandet.

Men grundlæggende er det vel rimeligt nok, og at afskaffe det ville gøre det langt lettere at indgå proformaægteskaber med henblik på, at en udlænding kan opnå en indvandringsfordel.

Det tror jeg ikke i længden ville være til gavn for ÆUGs sag, da historier herom i medierne givetvis ville have en meget negativ betydning for den offentlige mening og føre til politiske krav om "stramninger".

Kære fundiver199,

Jeg er i en situation, der svarer til den her i tråden debatterede og undrer mig over dit indlæg det siger, at udlændingen formentlig vil miste opholdstilladelsen, hvis man bor på hver sin adresse, men ikke er separeret. Det virker jo skørt, at man skal lade sig separere, selvom man håber på at kunne finde sammen igen efter en tænkepause? Jeg ved selvfølgelig godt, at der er mange regler i denne jungle, som ikke giver mening, men vil bare høre, hvad du bygger dit indlæg på? Kender du sager, hvor dette er sket? Også selvom man har fælles børn, som er født og opvokset i Danmark og som har lige meget samvær med både mor og far?

På forhånd tak!

Dbh. Mille