Min russiske kone og jeg står for at skal skilles/separeres inden for den nærmeste fremtid. Vi har begge interesse i at hun og hendes knap 11 årige søn kan blive i dk efter skilsmissen. Jeg pga drengen (særbarn), som jeg nu har været ”far” til i ca 3½ år. Jeg har selvfølgelig søgt og læst alle relevante (vil jeg tro) tråde herinde, og tygget mig igennem nyidanmark, men det er jo ofte sådan, at der lige er en lille krølle på ens egen situation der gør, at man ikke helt kan finde svar på det man ønsker.
Situationen er således: Konen og sønnen kom hertil for ca 3½ år siden, de første 3 mdr på besøgsvisa og herefter opholdstilladelse via FS. Konen har bestået dansk 3 og taget yderligere dansk på VUC. Hun har arbejdet ved den samme arbejdsgiver som SOSU medhjælper i godt 2 år, først som afløser og det sidste årstid som fastansat. Konen er glad for jobbet, arbejdsgiver samt ”patienter” er yderst glade for hende. Arbejdsgiver ønsker/tilbyder at hun tager SOSU uddannelse med start til sommer, denne giver fuld løn under uddannelsen (ca 1 år tror jeg) og hun har job efterfølgende – så hun er selvforsørgende, hvilket hun også lægger en ”ære” i. Mht drengen har han (pånær en ugestid) hele sin skolegang her i DK, vi fik ham i ”integrationsklasse” allerede på besøgsvisa’et og han går nu i 3. klasse (Startede i normal 1. klasse ”igen” efter integrationsklassen).
Vores begges (alle tre, selvfølgelig) ønske er at drengen skiftevis skal være hos hende og mig efter skilsmissen. Vi har længe (inden skilsmissetankerne) talt om at jeg skulle/ville adoptere drengen pga mit forhold til ham og for at sikre ham en valgfrihed mht ophold her eller Rusland, i tilfælde af at der skulle ske moren noget. Det er så blevet noget mere aktuelt, nu vi skal skilles og jeg ønsker jo ikke at undvære drengen. Den biologiske far (som han ser en ugestid om året) er helt indforstået med det.
En længere smøre, men jeg prøvede at få noget af det med, som jeg kan se i andre indlæg kan være vigtigt.
Og så spørgsmål(ene): Hvorledes står chancerne for forsat ophold for konen og drengen efter en skilsmisse? Nogle anbefalinger for at forbedre mulighederne? Ved adoption ville jeg umiddelbart tro, at der ville gælde samme forhold, som hvis det var vores fælles barn og dermed stille dem (os) bedre end ”blot” et særbarn?
Barnet skal jo i alle tilfælde følge moren, så hvis der ikke er nogen chance for at de begge kan få opholdstilladelse giver det, i denne sammenhæng, ikke helt så meget mening at adoptere drengen!
MVH
SHansen