Side 1 af 1
Er det farvel til DK ?
: 05.10.2013 15:20:23
af barefeet
Hej ÆUG.
Min bror har mødt en pige som er fra et ikke EU land.
Hun er p.t. gift med en dansk mand men de er flyttet fra hinanden og manden har sendt hende separations papirer.
Hun kom til DK 9. November 2009 via danske regler.
Hun har fuldført skole og har haft fast arbejde i 2 måneder og har fortsat fast arbejde frem over.
Hendes opholdstilladelse udløber midt i december i år. Hendes mand vil ikke hjælpe hende med forlængelse af ophold.
Der er vel ikke meget at gøre for hende m.h.t. at fortsætte sit liv i DK ?
Kan hun på nogen måde anke sagen når US finder ud af hun er separeret for at forlænge sit ophold her og måske øge hendes chancer for at blive ?
Hun har ingen børn med sin mand og har ikke modtaget nogle ydelser fra den danske stat andet end SU mens hun læste til SOSU assistent.
Min bror er ikke klar til at gifte sig med hende endnu, selvom det sikkert vil løse hendes problemer, eller hvad ?
Hvad vil i råde dem til ?
På forhånd tak og fortsat god weekend
Søren
Re: Er det farvel til DK ?
: 05.10.2013 15:34:28
af fundiver199
Hun kan godt søge om forlængelse af sin opholdstilladelse. Men som du beskriver sagen, er det nok næsten 100% sikkert, at hun vil få afslag. Og så må hun jo forlade Danmark, når afgørelsen er truffet. Hun kan måske "købe sig" til nogle ekstra måneder, medens sagen behandles, men det er så også det hele.
Hun kan også søge om en ny opholdstilladelse på baggrund af sit arbejde. Men om det giver mening, kommer an på, hvad det er for en slags arbejde. Om hun f.eks. kan komme ind under beløbsordningen, eller det er en slags arbejde, hvor der er mangel på personer med lige netop hendes særlige kvalifikationer. Man kan læse mere om at arbejde i Danmark på
www.nyidanmark.dk
Men ja din bror kan jo gifte sig med hendes, når hun er blevet skilt, så hun kan søge om FS med din bror. Det er helt op til ham, om han er klar til det eller ej.
Re: Er det farvel til DK ?
: 05.10.2013 15:54:50
af barefeet
Hej igen.
Tak for hurtigt svar.
Jeg har lige snakket med min bror om det igen.
Det viser sig også at hendes pas udløber til april, vil hun kunne få lavet nyt Thailandsk pas i DK eller skal hun til Thailand for at få det lavet ?
Men som jeg ser det. For at købe sig lidt tid kan hun inden hendes opholdstilladelse udløber søge om at blive i DK på baggrund af jobsituation. Selvom det højst sandsynligt bliver et nej fra US køber hun sig måske 2-3 mdr mere i DK.
Pointen i det er at min bror godt vil lære hende lidt bedre at kende inden han gifter sig med hende, men da der kun er 2 mdr. til opholdstilladelsen udløber har de ikke lang tid.
Så fremgangsmåden er måske :
Få lavet pas a.s.a.p.
Indsend separations papirer.
Ansøg om forlængelse når hun har fået nyt pas.
Og så håbe på hun kan blive et par måneder længere i DK.
Vil min bror skulle stille anfordringsgaranti hvis de bliver gift og søger FS mens hun er i DK ?
Hvis hun søger om forlængelse af opholdstilladelse og køber sig noget tid. Vil de så kunne gifte sig i det øjeblik de får et nej fra US ? De skal selvfølgelig sørge at de kan blive viet med kort varsel.
På forhånd tak.
Søren
Re: Er det farvel til DK ?
: 05.10.2013 18:21:21
af fundiver199
Når US først har afslået en ansøgning om forlængelse og fastsat en udrejsefrist, så har hun ikke længere "lovligt ophold" i ægteskabslovens forstand og kan ikke blive gift i Danmark.
Men de kan gifte sig i Thailand, eller når hun kommer tilbage til Danmark på et schengenvisum efter at have været ude i mindst 90 dage.
Bankgarantien på 50.800 kroner skal stilles, når/hvis en ansøgning om FS bliver imødekommet. Den skal ikke stilles allerede, når man søger, da det jo ville være spild af tid og penge i de sager, hvor der gives afslag.
Og den ægtefælle, der skal have opholdstilladelse, kan jo alligevel aldrig komme til at modtage kontanthjælp, før opholdstilladelsen er givet. Så det ville være formålsløst at kræve garanti for noget, der slet ikke kan ske.
Re: Er det farvel til DK ?
: 05.10.2013 19:02:37
af barefeet
Det vil sige hvis de skal være nogenlunde sikre på, at hun kan blive her i Danmark, så er den eneste udvej at de gifter sig inden hendes opholdstilladelse udløber.
M.h.t. bankgaranti, så har hun jo bestået Dansk 2 prøve, bliver den så ikke automatisk nedsat med 30.000 ? Eller skal hun bestå de prøver en gang mere ?
På forhånd tak.
Søren
Re: Er det farvel til DK ?
: 06.10.2013 08:04:46
af fundiver199
Thja det var da et godt spørgsmål og jeg ved det faktisk ikke. Garantien bliver ikke "automatisk" nedsat. Men man kan vel søge om at få den nedsat på baggrund af de prøver, man allerede har bestået.