Side 1 af 1

Hjælp jeg vil skilles!!

: 17.01.2013 08:25:45
af Ramcan
En eller anden hjælp mig
Jeg vil gerne skilles fra min mand, mens vi venter svar på ansøgningen om opholdskort.
Hvad skal jeg gøre? Hvordan kan man annulere sagen?
Jeg har virkelig fortrudt at jeg har giftet mig med han, mit liv er blevet hel sort,
Oven i det, venter jeg hans barn :( som jeg har valgt at få abort om ikke længe.

Jeg vil gerne sende ham hjem hvor han kommer fra , hvordan gør jeg det?
+ jeg vil gerne flytte tilbage til Danmark, hurtigst muligt,
Hvor skal jeg starte fra? En eller anden hjælp mig.. Jeg er i problemer :(

Re: Hjælp jeg vil skilles!!

: 17.01.2013 08:41:09
af skaanebo
Det er din mand, som har søgt om noget, ikke dig. Derfor kan du ikke trække nogen ansøgning tilbage, det kan kun din mand gøre.

Derimod kan du jo flytte til Danmark i morgen, om det skal være. Dermed bortfalder også din mands ansøgning, da I jo så ikke opfylder betingelserne for at bo i Sverige.

Og ellers må du jo tale med en advokat om, hvordan I lader jer separere/skille.

Re: Hjælp jeg vil skilles!!

: 17.01.2013 09:45:20
af Ramcan
Hvor skal jeg henvende mig hvis jeg skal flytte tilbage til dk?
Og hvornår kan han rejse hjem, er det først når ansøgningen ambuleres, fordi jeg flyttet?

Hvordan foregår skilsmisse proceduren, jeg har ikke en advokat :-(

Re: Hjælp jeg vil skilles!!

: 17.01.2013 10:38:14
af fundiver199
At flytte til Danmark kræver bare, at du finder et sted at bo og tilmelder dig folkeregisteret. Du kan f.eks. flytte hjem til dine forældre eller en veninde, det er der ingen, der kan forbyde dig. Når du bor i Danmark, kan du blive skilt efter de danske regler, som du kan læse om her:

http://www.familiestyrelsen.dk/

Med hensyn til din mands ophold i Sverige er det op til de svenske myndigheder at konstatere, at du ikke længere bor i Sverige, og at din mand derfor ikke har en EU-opholdsret. Du kan evt. forsøge at fremskynde processen ved straks at meddele Migrationsverket din nye adresse, når du er flyttet til Danmark. Det er bare at skrive en email til dem, hvori der står noget i retning af følgende:

"Kære Migrationsverk

Vedrørende min mands (NAVN) ansøgning om EU-opholdskort i Sverige sagsnummer XXXX, kan jeg meddele, at jeg pr. DATO er flyttet til Danmark på adressen ADRESSEN, og at jeg desuden pr. DATO har indgivet begæring om skilsmisse. Så vidt jeg ved, opholder min mand sig fortsat i Sverige på et for mig ubekendt opholdssted / på adressen ADRESSE.

Med venlig hilsen,

navn og underskrift"

Hvis du har problemer med din mand i form af vold, findes der krisecentre for voldsramte kvinder i både Danmark og Sverige. Så længe du bor i Sverige vil det nok være en svensk center, du skal henvende dig til.

Re: Hjælp jeg vil skilles!!

: 17.01.2013 10:54:50
af Ramcan
Tusind tak for svar begge to!

Jeg har også taget hans efternavn, hvordan kan jeg få mit eget igen?
Håber man kan, for gider slet ikke have noget med ham at gøre!

På forhånd tak!

Re: Hjælp jeg vil skilles!!

: 17.01.2013 11:09:19
af closed1

Re: Hjælp jeg vil skilles!!

: 17.01.2013 15:32:25
af mh1
@ Ramcan, tag lige og sæt dig ned og fald til ro.

Det er ikke så slemt som det helt sikkert føles lige nu.

Som du har fået forklaret, så kan du flytte i dag, hvis det skal være og der er en i DK, som kan give dig husly, til du har fundet et sted hvor du også kan blive tilmeldt folkeregisteret. I bedste fald får du husly et sted, hvor du kan blive tilmeldt.

Når du lige har fået vejret efter at være flyttet, så går du ind på dette link: http://statsforvaltning.dk/site.aspx?p=6012

Der er forklaret, hvordan du kan blive skilt. Der er også adgang til blanket, som kan udfyldes on-line og sendes ind med digital underskrift, så du kan få startet processen.

I dit tilfælde skal du nok indstille dig på at du først skal separeres. Du har RET til separation og derefter skilsmisse. Uanset om din mand vil medvirke eller ej, så kan du blive skilt.

Hvis du får brug for en advokat i forbindelse med separation og skilsmisse, er der mulighed for fri proces. Det betyder, at du ikke selv skal betale advokaten.

Fri proces-reglerne står her: http://www.civilstyrelsen.dk/da/Fri_proces.aspx

Re: Hjælp jeg vil skilles!!

: 24.01.2013 11:36:31
af GitteK
Kan det være en fordel at indgive ansøgning om skilsmissen, inden der flyttes fra Sverige ?

Man kan selv indgive ansøgningen - også selvom ægtefællen nægter at skrive under. Da man har ret til at blive skilt - vil du indenfor kort tid - cirka 4-5 uger - modtage din besked om separation. Herefter kan du blive skilt efter 6 måneder.

Jeg ved ikke, om det kan gøre proceduren lettere end hvis du flytter til Danmark og søger skilsmisse fra en mand, som bor i Sverige eller måske i sit hjemland.

Re: Hjælp jeg vil skilles!!

: 25.01.2013 15:10:46
af euborger
hvorfor vil du gerne have ham sendt tilbage til hvor han kommer fra ? Synes du at han har profiteret fra dig til at kunne blive i sverige ? Det tror jeg ikke, ellers ville han har holdt masken indtil han har fået sit opholdskort.
Du skal ikke glemme at du har stadigvæk hans barn i din mave, fra personlig erfaring ved jeg at når man er separet for en eller anden grund så vil man destruere den anden hurtigst muligt, hvis han var en monster ville du ikke har valgt ham.
mit råd til dig, behold dit barn ellers vil du fortryde det resten af dit liv, min ex kone ville også få abort men heldigvis har hun ikke gjort det, og nu har vi en dejlig søn på 9 år som vi begge elsker rigtigt meget.
efter et styk tid så glemmer du alt de her problemer..håber du tager mit råd.

Re: Hjælp jeg vil skilles!!

: 25.01.2013 19:41:28
af naja1984
Jeg vil også råde til at beholde dit barn! Det kommer til at plage dig resten af livet. Tænk dig godt om for guds skyld !!! Nogle gange når man er vred gør man nogle dumme ting.

Re: Hjælp jeg vil skilles!!

: 25.01.2013 21:13:34
af Durmaz
Ingen herinde ved hvad der er sket mellem Ramcan og hendes mand/exmand. Samtidlig kender vi ikke til historien..
Jeg syntes faktisk lige i forhold til det med en evt. abort at det skal vi ikke blande os i. hvad man har af egne erfaringer i forhold til dette emne, og egne følelser kan ikke bruges af andre. der findes rigtig mange kvinder som aldrig fortryder det valg, samt er der finde selvfølgelig nogle som gør. Undersøgelser viser dog er det er de færeste
Som fagperson der har arbejdet inden for dette felt tidliger, vil jeg be folk om ikke at klandre, rådgive eller på anden måde ytre deres egen mening omkring Ramcans valg.
Det er hende og kun hende der kender historien. Hende og kun hende der ved hvad der er bedst for hende.

Hendes spørgsmål lød på hvordan hun hurtigt kan blive skilt fra sin mand ikke andet.
Det er det hun skal have svar på herinde på ægteskabudengrænser..

Hvad angår en evt. abort er der mennersker der er meget bedre til at vejlede og rådgive hende, som har en uddannelse, erfaring og som ikke er farvet af egene følelser...

Jeg håber i alle vil respektere det, jeg ønsker ikke at starte en debat, den høre ikke til inde på det her forum