Kan vi flytte fra hinanden under behandling af permanent opholdstilladelse efter EU reglerne?!

Her diskuterer vi praktiske og juridiske forhold omkring skilsmisser samt muligheden for, at en ægtefællesammenført kan blive i Danmark efter en skilsmisse

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Yasskimi
Indlæg: 40
Tilmeldt: 21.09.2009 13:15:50

Kan vi flytte fra hinanden under behandling af permanent opholdstilladelse efter EU reglerne?!

Indlæg af Yasskimi » 04.04.2016 20:40:05

Hej alle.

Min mand har haft opholdstilladelse i DK i 5 år nu, efter eu-reglerne og vi er nu i gang med at søge om permanent opholdstilladelse til ham.

Men sagen er den at vi ikke fungere sammen mere og vi/Jeg ønsker ikke at være i dette forhold mere.
Det har været skidt i meget lang tid og det har været opholdstilladelsen , der ligesom har drevet værket- nu er vi dog næsten i mål, Hvad den angår- men med en behandlingstid på op til et halvt år, er det stadig langt til vi endelig er der. Men vores forhold er efterhånden så problematisk- at det er svært at holde ud, Vi har også 2 små børn som bliver præget og det ønsker jeg ikke.

Mit spørgsmål går på om Jeg på nuværende tidspunkt, kan begynde at søge lejlighed gennem kommunen med henblik på skilsmisse uden at det vil have indflydelse på behandlingen af ansøgningen? I stedet for at vente til afgørelsen er kommet.

Håber det var til at forstå.

Med venlig hilsen.

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Kan vi flytte fra hinanden under behandling af permanent opholdstilladelse efter EU reglerne?!

Indlæg af skaanebo » 05.04.2016 02:21:36

I kan ikke indgive ansøgning om skilsmisse eller søge om socialhjælp som adskilt par.

Men der er intet i reglerne som siger, at I skal bo på samme adresse. I skal blot bo i samme land. Så hvis du kan finde et andet sted at bo, så kan du uden problemer flytte.

Yasskimi
Indlæg: 40
Tilmeldt: 21.09.2009 13:15:50

Re: Kan vi flytte fra hinanden under behandling af permanent opholdstilladelse efter EU reglerne?!

Indlæg af Yasskimi » 06.04.2016 19:11:54

Ok- men det vil ikke være noget problem, når nu vi har indgivet ansøgning som samboende?

Er der bare at kontakte statsforvaltningen og sige at vi flytter fra hinanden, når vi har det på plads med anden lejlighed osv. ?

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Kan vi flytte fra hinanden under behandling af permanent opholdstilladelse efter EU reglerne?!

Indlæg af skaanebo » 07.04.2016 06:23:14

Det vigtige er, at I stadig er gift og ikke har indgivet ansøgning om separation eller skilsmisse.

Det er folkeregistret, som skal have besked om flytning.

Besvar