Skilsmisse efter 2.5 års ophold i Sverige

Her diskuterer vi praktiske og juridiske forhold omkring skilsmisser samt muligheden for, at en ægtefællesammenført kan blive i Danmark efter en skilsmisse

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
hanna
Indlæg: 44
Tilmeldt: 27.10.2009 18:27:17

Skilsmisse efter 2.5 års ophold i Sverige

Indlæg af hanna » 24.04.2012 09:48:42

Hejsa forum

Min mand og jeg er efter længere tids overvejelser kommet frem til at det er bedre at gå hver til sit. Vi har en god relation, men vil forskellige ting i livet. Jeg er dansk statsborger og han er ikke EU borger.
Hans situation er, at han til sommer har arbejdet ca. 2 år (1 år halv tid og 1 år fuldtid). Derudover er han blevet optaget på Lunds Universitet og skal starte en kandidat der efter sommer. Jeg vil gerne flytte tilbage til Dk, hvor jeg også har arbejdet imens vi har boet i Sverige.
Mit spørgsmål er: når han er så velfungerende og igang med et liv i Sverige, vil han så risikere at miste sin opholdstilladelse og mulighed for svensk statsborgerskab?
Hvordan er proceduren - såvidt jeg har kunnet læse mig til har en ikke-eu borger ret til opholdstilladelse efter at have været gift min. 2 år med en dansk statsborger. Men vil man blive kaldt til et interview hvor man skal forsvare sin ret til at være i landet?

Jeg er selvfølgelig nervøs for om han kan risikere at miste det liv, han har bygget op i vores snart 2.5 år i Sverige. Hvis der er en chance for at det forholder sig sådan, vil jeg nok forblive gift med ham noget længere, for at sikre ham en god mulighed for svensk statsborgerskab.

På forhånd tak.

Nogen der kan hjælpe?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Skilsmisse efter 2.5 års ophold i Sverige

Indlæg af fundiver199 » 24.04.2012 10:44:58

Medfølgende familiemedlemmer til en vandrende unionsborger, der ikke selv er unionsborger, bevarer deres ret til ophold, hvis de på tidspunktet for skilsmissen har været gift i mindst 3 år og heraf har boet de sidste mindst 12 måneder i værtsmedlemsstaten.

Hvis I kun har været gift i f.eks. 2 år og 8 måneder, kan du overveje at blive boende i Sverige i 4 måneder mere men på en anden adresse end din mand. Sjovt nok er der således ikke noget samlivskrav i EU-reglerne men kun et krav om, at familiemedlemmerne skal bo i det samme land. Men det vil selvfølgelig være et krav, at I forbliver gift.

Og ellers er det da også muligt, at din mand kan skifte til en national svensk opholdstilladelse med henblik på studier eller arbejde, men jeg er desværre ikke nærmere inde i de svenske regler herfor. Men Migrationsverket kan vejlede herom, lige som reglerne selvfølgelig er beskrevet på deres hjemmeside.

hanna
Indlæg: 44
Tilmeldt: 27.10.2009 18:27:17

Re: Skilsmisse efter 2.5 års ophold i Sverige

Indlæg af hanna » 25.04.2012 11:00:50

Hej Fundiver

Tak for hurtigt svar. Ok, jeg var af den opfattelse at det var 2 års ophold, men jeg vil snarest gå på Migrationsverket og undersøge nærmere. Jeg skal nok opdatere forløbet herinde.

Kh
Hanna

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Skilsmisse efter 2.5 års ophold i Sverige

Indlæg af skaanebo » 25.04.2012 11:30:36

2 år er, hvis I havde søgt efter nationale svenske regler, hvor din ægtefælle så ville få permanent ophold efter 2 år og dermed ikke længere være afhængig af dig for at kunne blive boende i Sverige.

thore71
Indlæg: 105
Tilmeldt: 30.07.2008 07:08:43

Re: Skilsmisse efter 2.5 års ophold i Sverige

Indlæg af thore71 » 02.05.2012 05:28:39

Man får såmænd også en permanent opholdstilladelse første gang man ansøger i henhold til de nationelle regler hvis man været gift så længe som i har.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Skilsmisse efter 2.5 års ophold i Sverige

Indlæg af skaanebo » 02.05.2012 07:48:02

Ja, man kan få permanent ophold allerede ved første ansøgning, hvis man bevisligt har boet sammen forinden og haft et stabilt forhold i mindst 2 år. Men det forudsætter igen at man søger efter nationale svenske regler og ikke efter EU-regler.

Thomas T
Indlæg: 277
Tilmeldt: 07.10.2010 23:58:32

Re: Skilsmisse efter 2.5 års ophold i Sverige

Indlæg af Thomas T » 02.05.2012 19:23:51

skaanebo skrev:Ja, man kan få permanent ophold allerede ved første ansøgning, hvis man bevisligt har boet sammen forinden og haft et stabilt forhold i mindst 2 år. Men det forudsætter igen at man søger efter nationale svenske regler og ikke efter EU-regler.
Nu er det så heldigt at man, hvis man bor i Sverige og har ophold efter EU-reglerne, kan søge efter de nationale svenske regler uden at skulle flytte udenlands. Så trådstarters mand kan formentlig få en permanent svensk opholdstilladelse hvis han søger om ophold efter svenske regler. Og derefter kan de så gå hver til sit.

hanna
Indlæg: 44
Tilmeldt: 27.10.2009 18:27:17

Re: Skilsmisse efter 2.5 års ophold i Sverige

Indlæg af hanna » 29.06.2012 09:53:17

Tak for jeres uddybende svar.
Det leder dog til flere spørgsmål:
Hvis vi skifter til nationale regler, tæller den periode vi allerede har været her så stadig(i forhold til at opnå svensk statsborgerskab)?
Hvis vi ansøger om at bytte min mands opholdstilladelse til nationale regler, vil han så stadigvæk have mulighed for at ansøge om svensk statsborgerskab efter 5 års ophold?
Hvis ikke, hvor mange år skal han da opholde sig før han kan blive svensk statsborger?

På forhånd tak

Hanna

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Skilsmisse efter 2.5 års ophold i Sverige

Indlæg af fundiver199 » 29.06.2012 11:34:57

Ja og ja. Og dermed er dit sidste spørgsmål irrelevant :D

hanna
Indlæg: 44
Tilmeldt: 27.10.2009 18:27:17

Re: Skilsmisse efter 2.5 års ophold i Sverige

Indlæg af hanna » 06.08.2012 09:32:37

skaanebo skrev:Ja, man kan få permanent ophold allerede ved første ansøgning, hvis man bevisligt har boet sammen forinden og haft et stabilt forhold i mindst 2 år. Men det forudsætter igen at man søger efter nationale svenske regler og ikke efter EU-regler.
Hej skaanebo og andre

Nu har jeg været på migrationsverket, og har fået følgende blanketter:

Ansökan om uppehållstilstånd för bosättning i Sverige
Familjeuppgifter
Eu/Ees-bilaga - första ansökan för tredjelandsborgare

Men efter at have kigget dem igennem, bliver jeg i tvivl. De tager udgangspunkt i en person der endnu ikke bor i Sverige. Der bliver ikke spurgt til om min mand allerede har et opholdskort. Skal vi bare selv vedlægge kopi af dette.
Ydermere sagde kvinden på Migrationsverket at jeg skulle vedlægge lønsedler. I ingen af formularerne er der nævnt noget om dette. Da jeg arbejder freelance, er det ikke så nemt at vedlægge deciderede lønsedler. Hvad tænker I om dette?

Tak for hjælpen.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Skilsmisse efter 2.5 års ophold i Sverige

Indlæg af fundiver199 » 06.08.2012 10:00:16

Så må du jo vedlægge den dokumentation for din økonomi, som du har. F.eks. udskrift af bankkonti, udbetalingsspecifikationer for honorarer, og så videre. Måske din årsopgørelse fra Skat for 2011.

Besvar