Separering med tidsbestemt ophold

[Elm]

Jeg er Dansk statsborger, og hun er Russisk statsborger. Vi bor sammen og har været gift i 4,5 år. Vi har i maj måned søgt endnu 2 års opholdstilladelse, som hun ifølge Udlændingestyrelsen får senest 1. september. Vi har sammen en datter på 3 år, som er både Dansk og Russisk statsborger.

Vi har aftalt at vi vil separeres snarest muligt efter hun får forlængelsen af opholdstilladelsen. Udfordringen er at hun ikke er i arbejde, eller under uddannelse, og derfor ikke kan forsørge sig selv. Vores økonomi løber kun lige rundt i øjeblikket, så jeg har ikke mulighed for at forsørge hende 100%.

Ifølge vores skilsmisseadvokat kan vi ikke regne med statens hjælp overhovedet. Kan det virkelig være rigtigt, at de ikke kan hjælpe økonomisk indtil hun finder et arbejde?

Vi har en anfordringsgaranti i banken på 30.000kr, som staten jo sikkert vil gøre brug af i første omgang. Men hvad så bagefter? Jeg troede at min kone var beskyttet af menneskeretkommisionen og derigennem sikret samvær med vores datter. Kan staten vælge at se stort på det og sende hende tilbage til Rusland, således at enten min kone eller jeg ikke vil være i stand til at have samvær med vores datter?

Vi føler os temmelig desparate, og vil virkelig sætte stor pris på at få hjælp til afklaring. Hvad i alverden gør vi?

[mh1]

Barnet er redningen - forudsat, at hun vil have mindst normalsamvær med den af sine forældre, som hun ikke skal bo hos.

Når din kone på et eller andet tidspunkt får et brev fra US, hvori de spørger om der er nogen grund til at de IKKE skal inddrage hendes opholdstilladelse, så er argumentet at det vil være særligt belastende for hende at skulle forlade DK pga. at I har et fællesbarn, som skal kunne have begge sine forældre om sig.

Din kone vil formodentlig kunne få kontanthjælp, men indtil de 30.000 i garantistillelsen er spist op, vil den komme derfra.

[fundiver199]

Skal tilføje, at det jo er en konkret vurdering fra sag til sag, om opholdstilladelsen skal inddrages eller ej. Så derfor kan ingen naturligvis "love" jer noget.

Man vil næppe ligefrem se mildere på sagen, når der er udsigt til, at din kone vil skulle forsørges af det offentlige i form af kontanthjælp. Jeg ved ikke, om man kan forestille sig, at man vil sige, at afstanden mellem Danmark og eksempelvis St. Petersborg er så lille, at barnet stadig kan bevare en kontakt med jer begge, hvis din kone bosætter sig der.

Men det kunne vel være en mulighed at vurdere sådan, hvis man har "nej-hatten" på. Og myndighederne er ikke specielt meddelsomme omkring praksis på dette område, så I må nok bare vente og se, hvad der sker. Men hvis hun får "nej" til at bevare sin opholdstilladelse, så er det da en god ide at alliere jer med en dygtig advokat og få spørgsmålet prøvet ved domstolene.

Og det skal så nok ikke være skilsmisseadvokaten, for det lyder ikke til, at Udlændingeloven ligefrem hører til hans stærkeste sider.

[fundiver199]

Ifølge vores skilsmisseadvokat kan vi ikke regne med statens hjælp overhovedet. Kan det virkelig være rigtigt, at de ikke kan hjælpe økonomisk indtil hun finder et arbejde?

Nej det kan ikke være rigtigt. Hvis samlivet er hørt op, så ophører også din forsørgelsespligt. Og så kan din kone formentlig få kontanthjælp, hvis hun ikke har nogen formue.

Både ophøret af samliv og modtagelsen af kontanthjælp betyder så bare, at Udlændingestyrelsen vil starte en proces med at inddrage hendes opholdstilladelse. Og hvis I ikke havde et barn sammen, ville det med stor sikkerhed betyde, at hun måtte rejse hjem. Og dermed ville hun så kun kunne få kontanthjælp i den tid, det tager at behandle sagen i Udlændingestyrelsen.

Og når regningen var gjort op, ville kommunen så søge dækning for sine udgifter eller en del af sine udgifter i den garanti, du har stillet.

[mh1]

Jeg kan tilføje, at det efterhånden hører til sjældenhederne, at der pålægges ægtefællebidrag, hvis ægteskabet ikke har varet mindst 5 år.

Det pålægges i det hele taget kun, hvis en ægtefælle kræver det, og den anden ægtefælles økonomi er sådan, at det kan komme på tale.

Kommunen kan således ikke forlange at din kone skal kræve ægtefællebidrag, eller nægte hende kontanthjælp med henvisning til at hun ville have kunnet få det.