Med baggrund i de forventede nye regler, kan nogen mon give en indikation af hvad konsekvensen vil være hvis et par skulle gå fra hinanden som i følgende eksempel:
Et par bestående af dansk mand og pige fra Ukraine, med barn med dansk statsborgerskab på 1½ år. Har normal relation og samliv som ægtepar og holder af hinanden, men papirløst. Dette er også registreret således i US.
Desværre som andre relationer har de usikkerhed om fremtiden, selvom der er normalt samvær nu, som i normalt ægteskab.
HVIS det skulle komme dertil at der sker en adskillelse ( ikke formel skilsmisse da de ikke er gift) hvad vil hendes situation så være?
Baggrund:
Hun har boet i Danmark siden foråret 2007, arbejdet som praktikant cirka og derefter som fastansat det næste cirka 1½ år. derefter 1 års fuld barsel og derefter ½ år hvor manden har forsørget hende 100% ( udover børnepenge). Hun har sideløbende gået på sprogskole og skal snart til Danskprøve 3.
I tilfælde af at der skulle ske en adskillelse mellem de to, kan manden ikke have barnet, da han er selvstændig erhversdrivende med arbejdstider over 50 timer ugentligt. Manden er interesseret i normal samvær med barnet og interesseret i al slags hjælp i tilfælde af samvær skulle ophøre.
Spørgsmålet er: Kan hun blive i landet i tilfælde af en adskillelse mellem de to og bo med barnet som har dansk statsborgerskab?
Blive i Danmark hvis samliv ophører?
-
fundiver199
- Indlæg: 15458
- Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
Re: Blive i Danmark hvis samliv ophører?
Hvis hun har fået tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse, før samlivet ophører, kan hun selvfølgelig blive. Og ellers er det et spørgsmål om en konkret vurdering af, om det vil være "særlig belastende" for hende at blive udvist. Og her vil/bør hensynet til barnet naturligvis veje meget tungt.
Det er jo rutinemæssigt, at der ved FS gives dispensation pga. særbørn, som har samkvem med begge forældre. Så det burde jo være lige så rutinemæssigt, at der gives dispensation til bevarelse af en opholdstilladelse i en situation som den beskrevne.
Men desværre er praksis på området ikke så klart defineret (i hvert fald officielt), at man kan sige med stor sikkerhed i stemmen, at det er sådan, det er. Men skulle Justitsministeriet (den nye myndighed på området) insistere på at udvise hende, så bør sagen da klart indbringes for domstolene med påstand om, at det krænker barnets rettigheder.
Det vil således være hensynet til fællesbarnet, som taler for, at hun skal have lov til at blive i Danmark. Irland, der ellers er et "strammerland" på området, har tilsyneladende valgt at tolke Zambranodommen på den måde, at forældre til irske børn nu får opholdstilladelse, også selvom barnets anden forældre er irsk statsborger, og barnet derfor kan bo hos denne forældre.
Danmark står derfor tilsyneladende helt alene i EU med den opfattelse, at hvis et dansk barn bare kan bo hos den ene af sine forældre, så behøver man da sandelig ikke give den anden forældre en opholdstilladelse. Og selvom det ikke ligefrem er noget, der er omtalt i regeringsgrundlaget, så kunne man da godt forestille sig, at dette efterladenskab fra VKO også vil stå for fald under den nye regering. Der står i hvert fald i regeringsgrundlaget, at der skal foretages en gennemgang af de internationale konventioner, som Danmark har underskrevet. Og hvis det skal være andet og mere end tomme ord, må man vel også tage sådan noget som det her op til revurdering.
I den modsatte retning taler imidlertid, at den nye regering allerede er presset i meningsmålingerne og derfor kan være tilbageholdende med at gøre sig selv sårbar over anklager fra højrefløjens demagoger om, at den fører en "slap udlændingepolitik".
Det er jo rutinemæssigt, at der ved FS gives dispensation pga. særbørn, som har samkvem med begge forældre. Så det burde jo være lige så rutinemæssigt, at der gives dispensation til bevarelse af en opholdstilladelse i en situation som den beskrevne.
Men desværre er praksis på området ikke så klart defineret (i hvert fald officielt), at man kan sige med stor sikkerhed i stemmen, at det er sådan, det er. Men skulle Justitsministeriet (den nye myndighed på området) insistere på at udvise hende, så bør sagen da klart indbringes for domstolene med påstand om, at det krænker barnets rettigheder.
Det vil således være hensynet til fællesbarnet, som taler for, at hun skal have lov til at blive i Danmark. Irland, der ellers er et "strammerland" på området, har tilsyneladende valgt at tolke Zambranodommen på den måde, at forældre til irske børn nu får opholdstilladelse, også selvom barnets anden forældre er irsk statsborger, og barnet derfor kan bo hos denne forældre.
Danmark står derfor tilsyneladende helt alene i EU med den opfattelse, at hvis et dansk barn bare kan bo hos den ene af sine forældre, så behøver man da sandelig ikke give den anden forældre en opholdstilladelse. Og selvom det ikke ligefrem er noget, der er omtalt i regeringsgrundlaget, så kunne man da godt forestille sig, at dette efterladenskab fra VKO også vil stå for fald under den nye regering. Der står i hvert fald i regeringsgrundlaget, at der skal foretages en gennemgang af de internationale konventioner, som Danmark har underskrevet. Og hvis det skal være andet og mere end tomme ord, må man vel også tage sådan noget som det her op til revurdering.
I den modsatte retning taler imidlertid, at den nye regering allerede er presset i meningsmålingerne og derfor kan være tilbageholdende med at gøre sig selv sårbar over anklager fra højrefløjens demagoger om, at den fører en "slap udlændingepolitik".