Vi kom til Danmark og det er skønt, min kone er på sprogskole, har mødt venner og det har været super sundt.
Hun er blevet gode veninder med en dame(50år) som kom til danmark for 3 år siden godt og vel, en stille dame som vi over det seneste års tid har delt lidt forskellige historier omkring hende og hendes danske mand.
De køre processen hvor der er tale om dansk ægtefællesammenføring og ikke den tilgang med en tur til sverige, jeg kender ikke alle detaljerne om dette.
Vi ved han er en fulderik og vi er overbevist om at han udsætter hende for psykisk vold.
- Han bander af hende, kalder hende grimme ting
- Han har utroligt stramme regler for hvad hun må og ikke må. "man skal være hjemme klokken 5, da der skal være mad på bordet 6"
- Han fortæller hende gang på gang at hun bare er der for hans penge, som der vist ikke er mange af.
- Han siger hun bare venter på at hun kan få opholdstilladelse, så hun kan skildes fra ham.
- Han gav hende en verbal røvfuld og smed hende ud af lejligheden da hun kom senere hjem end aftalt fra firma julefrokosten, der blev ikke drukket. Sagde hun skulle sove på sofaen (i flere dage) og troede hende med at ville skildes.
- Han bruger ofte det her med at ville skildes som en trussel.
Hun sagde hun var faldet ned af en trappe, men det er svært at tro på. Hun har fortalt han læser hendes beskeder på facebook, mobilen, har adgang til alt hendes ting som er bundet op på nemid osv.
Der er børn som blev bragt med ind i ægteskabet, og vi har nu hørt fra et andet sted, at det ene barn har spurgt(i fortrolighed) en forældre om de ved hvad der vil ske med dem hvis moren bliver skildt, altså om ungerne og mor vil blive sendt hjem til landet de kom fra.
Ungerne taler flydene dansk og i noget omfang deres mors modersmål.
Vi ragte ud til forældre telefonen tidligere i dag og snakkede med dem omkring det her med børnenes ve og vel, men vi føler os noget usikre på hvad vi kan gøre og hvem vi skal snakke med, om det så handler om en anonym indmeldelse eller om det handler om at forsøge at tage en snak med moren inden vi gør andet.
Vi vil hende det bedste og ønsker ikke at være årsagen til hun ender med at leve i dårlige kår (selv om det absolut ikke er en god situation nu) Det er min kones indtryk at moren vælger at "leve" med situationen, da det stadig er markant bedre end hvad hun ville kunne tilbyde ungerne i hjemlandet.
Jeg har sikkert overset noget og ved godt det er en kaotisk post, vi er bare i vildrede, jeg skal nok opdatere med mere information hvis der er ting jeg kan svare på.
Det er svært