Side 1 af 1

FS i sverige, HJÆLP!

: 08.01.2012 13:43:24
af Electra
Hejsa. Kort om hvem jeg er og hvad jeg vil.

Jeg er 23 år og kærester med en 23 årig tanzanianer.
Pga danmarks stramme udlændinge lov er det ikke muligt for os at få fs her, så vi kigger mod sverige.

Vi er ikke gift endnu.
Så vidt jeg kan forstå er det så korrekt at:

Jeg skal have bopæl i sverige og en indkomst på minumum 13000 sek,- pr. måned. (da jeg har et barn) for at få fs, og så skal vi være gift?

Kan jeg invitere ham på turist visum istedet for, og så blive gift med ham i sverige, så vi undgår at være væk fra hinanden i så lang tid?

Hvis det er muligt, skal jeg så have en indkomst eller stille økonomisk sikkerhed v. turist visa?

Er det tilladt at blive gift i sverige med en der er på turist visa?
Er det tilladt at søge i sverige imens han er der, eller skal han rejse hjem og søge fra sit eget land?
Er der nogle krav om hvor lang tid jeg skal have haft min indkomst, eller have boet på den svenske adresse før han må komme?

Håber der er nogle der kan hjælpe mig.

På forhånd tak, Electra

Re: FS i sverige, HJÆLP!

: 08.01.2012 13:55:33
af mh1
Hvis dit barn har normalsamvær med sin far, så behøver du ikke kigge på Sverige, da der så er god mulighed for at få dispensation fra div. krav, undtagen boligkrav (min. 2 værelser).

Bortset fra det, så ja, I kan blive gift på turistvisum i DK eller i Sverige. Man skal ikke længere stille garanti for visum, men enten skal visumansøger dokumentere tilstrækkelige midler til de dage, der søges visum til, eller du skal sætte kryds for at du afholder alle udgifter. Som bevis for at du kan det, skal du fremvise lønsedler el.lign. for de seneste 3 mdr. eller kontoudtog.

Re: FS i sverige, HJÆLP!

: 08.01.2012 13:58:06
af skaanebo
Har du set menupunktet "jeg vil"? Der finder du svar på det meste.

Regler efter EU-ret og national svensk lovgivning er vidt forskellige, så I skal vælge, hvilket regelsæt I vil benytte.

Re: FS i sverige, HJÆLP!

: 08.01.2012 16:54:50
af Electra
Mit barn har ikke samvær med sin far, og får det nok heller ikke, så den mulighed er desværre udelukket. Og sådan er det med det danske system, vi møder bare lukkede døre alle vegne. Sverige er vores bedste alternativ.

Hvilket minder mig om et andet spg jeg havde.

Jeg er født is verige og har svensk far, kan jeg få svensk statsborgerskab hurtigere på den måde. Da jeg har hørt at man på den måde, hvis man arbejder i danmark undgå at betale dansk skat.

Man skal stå som forsørger i den periode imens man søger om fs, er det det du mener med visums søgning.

tak for svarene. Det var en hjælp.

Re: FS i sverige, HJÆLP!

: 08.01.2012 17:16:06
af skaanebo
Det kan da være, du allerede har dobbelt dansk-svensk statsborgerskab uden at have været opmærksom på det. Det afhænger bl.a. af, om dine forældre er gift, og hvornår du er født. Men om du er dansk eller svensk gør jo ikke den store forskel i forhold til EU-regler eller at flytte til Sverige. Du undgår ikke at betale skat i Danmark, hvis du arbejder i Danmark, men bor i Sverige. Det har intet med statsborgerskab at gøre.

Re: FS i sverige, HJÆLP!

: 08.01.2012 17:30:31
af Electra
Ja det kan godt være, men hvis det ikke har nogen relevans for fs eller skaten, så er jeg godt tilfreds med at være dansker :)

Hvis man benytter sig af de svenske nationale regler istedet for familie sammenføring, så er der ikke noget krav om forsørgerpligt, er det korrekt forstået?

Jeg kan se de har fået et online ansøgnings system, så ventetiden højst er 3 måneder. Så hvis vi bliver gift med det samme når han er ankommet på turist visa, vil de perioder næsten overlappe hinanden og han vil ikke opholde sig ulovligt i landet.
Det eneste problem er at de skriver han skal henvende sig på den svenske ambassade i hans hjemland for at deltage i et interview.

Er der nogen der ved om den samtale kan foregå i sverige istedet for når han nu opholder sig lovligt der i forvejen?

Sikken en lettelse at have fundet denne side, har været helt tabt med alle de regler og ting man skal finde ud af.

Tak for hjælpen

Re: FS i sverige, HJÆLP!

: 08.01.2012 19:14:22
af fundiver199
For at få lov at aflevere en ansøgning om FS efter svenske regler i Sverige i stedet for i sit hjemland, skal man som udgangspunkt opfylde et af følgende:

1) Man har i forvejen ret til ophold i Sverige efter EU-reglerne f.eks. fordi man er gift med en dansk statsborger, som er arbejdstager, studerende eller person med tilstrækkelige midler.

2) Man har i forvejen en opholdstilladelse i Sverige efter nationale regler f.eks. for at studere eller arbejde i landet.

3) Man venter barn, eller der er andre humanitære grunde til, at man ikke bør henvises til at rejse tilbage til der, hvor man kommer fra, og vente til ansøgningen er blevet behandlet.

Din mand kan derfor kun få lov at søge i Sverige, hvis I opfylder betingelserne for at have ret til ophold efter EU-reglerne. Hvis I ikke opfylder de betingelser, fordi du f.eks. er fattig som en kirkerotte og lever af svensk socialbidrag, så skal han søge fra sit hjemland og må først rejse til Sverige, når ansøgningen er behandlet.

Du skriver, at I ikke kan opfylde de danske krav. Du bør være opmærksom på, at der jo er en række lempelser af disse krav på vej. Når I begge er fyldt 24 år, vil du groft sagt blot skulle opfylde følgende:

1) Du har ikke modtaget sociale ydelser som kontanthjælp de sidste tre år

2) Du råder over din egen bolig med mindst 2 værelser, som ikke er en fremleje

3) Du kan stille 50.000 i garanti

Det er selvfølgelig ikke alle, der kan leve op til disse tre krav, men de er dog noget mere overskuelige og overkommelige end de nuværende. Så specielt af hensyn til dit barn, skal det måske overvejes nok engang, om det virkelig er nødvendigt at flytte til Sverige. Og hvis dette er nødvendigt, så skal I fra starten af overveje, om det skal være som en permanent løsning, eller om målet er at komme tilbage til Danmark igen, lige så snart du har kvalificeret dig til at være "EU-borger", og dermed anvende EU-reglerne i Danmark også.

Re: FS i sverige, HJÆLP!

: 08.01.2012 20:27:39
af Electra
Tak for dit indlæg.

Det var en hjælp og så vidt jeg kan forstå så er det tilladt at han bliver imens han søger, så længe vi sørger for at blive gift når han kommer.
Så det er rigtig dejligt.

Ja det er rigtig nok med 24 års reglen, men der er et stykke tid til vi begge fylder 24, og udover det har jeg læst mig frem til at man skal stille 100.000 kr som sikkerhed, som er næsten umuligt at fremskaffe når man er stuerende.

Vores plan var at lade min søn forsætte med at gå i skole i danmark fordi vi netop gerne vil bosætte os i dk efter et stykke tid hvis det er muligt og syntes at skiftet imellem en svensk skole og dansk skole kort efter vil blive for meget.

Er der nogen der ved hvad reglerne er omkring skole for danske børn der bor i sverige. Har han stadig ret til at gå i skole her i dk?
Hvis ikke, kunne jeg altid skrive ham på en af min families adresse. Jeg ville så nok ikke modtage svensk familie ydelse, men det vil jeg gerne ofre for at han kan blive ved med at gå i skole i dk?

Udover det, hvis vi skriver min søns adresse på en anden end vores. Skal vi så stadig fremskaffe det samme beløb på 13000 sek,- om måneden i forsørgerpligt, hvis man vælger at søge om familie sammenførelse?

Re: FS i sverige, HJÆLP!

: 08.01.2012 22:10:41
af Durmaz
Jeg springer lige på her.

Du skriver dit barn skal forsætte med at gå i skole. udfra dette ville jeg lige spørge dig om hvor gammel dit barn er. Hvis han går i skole, har gået i dansk instituation og taler dansk kunne det tænkes at han har opnået status som særbarn alene pga hans tilknutning til dk. Sidst år var der en sag herinde med et barn på ca 6 1/2 som ingen kontakt har haft til sit biologiske barn. Barnet var lige startede i 0 klasse.... der belv brugt lidt krudt på at samle data ind på barnets liv her i dk incl forhold til bedsteforældre ( på mors sider), venner osv..

De fik FS med disp fra alle krav... Så spg her er måske hvor gammel dit barn er.

Re: FS i sverige, HJÆLP!

: 08.01.2012 23:34:33
af Electra
Mit barn fylder 6 år om 6 dage.

Jeg har haft fuld myndighed over ham siden han var 1 år gammel, og faderen har søgt igennem statsamtet for at få samvær, men det er blevet afslået efter 3 års kamp.

På hvilken måde kunne min søns manglende samvær med sin biologiske far medvirke til at få familie sammenførelse i dk?eller sverige? jeg er ikke helt med?

Min kæreste er ikke mit barns far.

Re: FS i sverige, HJÆLP!

: 09.01.2012 08:11:36
af fundiver199
Når dit barn har boet 6-7 år i Danmark, og har gået i danske instituation eller skole, og har udviklet et dansk modersmål (og ikke f.eks. Urdu), har barnet såkaldt "selvstændig tilknytning" til Danmark. Og så ville det være i strid med forskellige konventionsbestemte hensyn til barnets tarv at tvinge det til at følge med dig til din ægtefælles hjemland, for at I kan leve jeres familieliv der.

Så summa summarum må man antage, at der er stor sandsynlighed for, at I vil få dispensation for alle andre regler end den om formodede proformaægteskaber, hvis I søger om familiesammenføring i Danmark. Og så er der ærlig talt ingen grund til at ligge og rode med at flytte til Sverige.

Re: FS i sverige, HJÆLP!

: 09.01.2012 09:49:21
af Electra
Okay, tak for hjælpen, jeg har været inde og læse om det lidt, og det ser ud til at være en mulighed, selvom det er en beslutning som us tager fra sag til sag.