Hvis jeg vælger at flytte til Tyrkiet sammen med min tyrkiske kæreste for at bo dernede i 1-2 år, og vi så bliver gift og vil flytte til Danmark, går jeg ud fra, at som reglerne er nu kan det ikke lade sig gøre pga. tilknytningskravet. Vores samlede tilknytning vil jo da være større til Tyrkiet end Danmark.
Men kan man så stadig benytte sig af FS gennem Sverige? Så vi flytter til Sverige, bor til min kæreste (som til den tid vil være min mand) får opholdstilladelse, for derefter at flytte til Danmark.
Kan det lade sig gøre på denne måde?
Jeg vil nemlig gerne prøve at bo nogle år i min kærestes land, inden vi skal giftes og have børn (som vi begge er enige i, vi vil have i Danmark), men hvis et par år i Tyrkiet fuldstændig ødelægger vores muligheder for at komme til Danmark, duer det jo ikke.
Håber, der er nogen, der kan svare
Mvh. Julie