Ægteskabudengrænser.dk

Hej Forum.

Efter 4 virkelig stressende dage med at overbevise det svenske konsulat i Istanbul om at min mand, som er fra Syrien (med opholdstilladelse i Tyrkiet), har ret til at ansøge efter de nationale svenske regler fordi jeg bor i Sverige- gik de endelig med på at acceptere hans ansøgning. Indtil idag påstod de at den eneste måde han kunne ansøge var igennem EU reglerne.

Jeg har selv måtte guide personalet igennem Migrationsverkets hjemmeside for at bevise dette. En ting er hvis de er usikre eller ikke ved det, men en anden ting er at blive afvist på det groveste selvom man henviser til Migrationsverkets bestemmelser.

Nu har min mand endelig fået en dato for interview. Og her er mit spørgsmål:
Kan det virkelig passe at der er tre måneders ventetid til dette? Han ansøgte idag, og skal til interview den 2. november.

De bedste hilsner,
Ida

Det må du nok spørge Migrationsverket om, men enig det var lang ventetid. Derfter skal sagen så behandles i Sverige og der er behandlingstiden vist også lang. Nogle har nævnt 6-9 mdr.....

Vi er indstillet på at behandlingstiden kan være op til 9 måneder, vidste ikke at det kan tage op til tre mdr at komme til interview.
Hvis det er normalt så venter vi gerne, er bare lettere frustreret over at blive behandlet som idiot konstant. De har virkelig været dårlige til at besvare vores spørgsmål, og det hele føles lidt usikkert. Troede at et konsulat havde til formål at guide folk når det kommer til familiesammenføring.

De sagde også til min mand at han skal ikke have noget med til interviewet da beviset for at vi er gift er vedlagt allerede. Er det normalt??

Det er ikke for at ynke eller lyde pessimistisk, men vi har fået så meget modstridende information at jeg bliver usikker.

Spørgsmålet er, om ventetiden på interviewet ikke er en del af den samlede sagsbehandlingstid? Men jeg ved det ikke. Sikkert er det dog, at man må væbne sig med tålmodighed, hvis man vil søge efter de svenske nationale regler.

Man kan vel sige, at det at behandle ansøgninger langsomt også er en måde at stramme indvandringspolitiken på. I Danmark har man i stedet indført en mængde krav, som gør, at mange får afslag, og sådan er der formentlig større eller mindre forhindringer i de fleste lande. Desværre.

Det kan i øvrigt nævnes, at den nye sag ved EU-domstolen om fortolkning af unionsborgerskabet, Deceri m.fl. netop synes at handle om dette spørgsmål. Altså om et EU-land (i dette tilfælde Østrig) må henvise en ægtefælle til en af sine egne statsborgere til at rejse hjem og afvente resultatet af en sagsbehandling der, før han/hun igen kan rejse ind i landet.

Hvorfor lige netop dette spørgsmål ligefrem er blevet til en sag ved domstolene, er jeg ikke helt sikker på, at jeg forstår. Men det kan jo være, at sagsbehandlingstiderne i Østrig er ekstraordinært lange, eller måske kan der være tale om asylansøgere eller lignende, der for alt i verden vil undgå at rejse hjem.

Men under alle omstændigheder kan en afgørelse til borgernes fordel betyde, at også Sverige må ændre sin praksis og tillade "processuelt ophold" under ansøgninger om FS. Som Danmark jo i øvrigt har gjort det i mange år. Pudsigt nok er de danske regler jo langt mere lempelige end de svenske på lige netop det punkt, men sådan er der jo så meget.

De generelle 9 måneders sagsbehandling er inklusive ventetid på at komme til interview på ambassaden, og de lande, hvorfra der er mange ansøgere, har naturligvis længere ventetid end andre. Og der er jo mange, som emigrerer fra Tyrkiet, så 3 måneder lyder som en helt almindelig ventetid.

Det kan være en god ide at medbringe fotos til interviewet, som dokumenterer, at der ikke er tale om et proforma-ægteskab, men at I har mødtes og kendt hinanden længe.

Tak for jeres svar.

Skaanebo, jeg troede at det kunne tage op til ni måneder fra selve interviewet. Har du en henvisning til der hvor der står at det er fra ansøgningen bliver indgivet?

Jeg kan se følgende på Migrationsverkets hjemmeside;

Väntetider för att få beslut
Du som ansöker för första gången
Arbetsbelastningen är för närvarande hög och väntetiden för beslut är ungefär sju till nio månader från det att ansökan registrerats. En komplett ansökan går snabbare att handlägga.

Spørgsmålet er hvad de mener med registreres - hos ambassaden eller Migrationsverket??

Jeg sætter virkelig pris på hjælpen.

Thja det er da det, man kalder et godt spørgsmål.

När ambassaden eller konsulatet har tagit emot din ansökan och intervjuat dig skickar de ärendet vidare till Sverige.

Det kunne vel godt pege i retning af, at "registrering" først finder sted, når ambassaden har gennemført interviewet og sendt sagen videre til Sverige, og at de 7-9 måneders ventetid skal regnes fra det tidspunkt, hvor sagen er nået frem til Migrationsverkets bord.

Det har tidligere været fremme, at sagsbehandlingstiderne varierer fra land til land. Og det giver vel kun rigtig mening, hvis Migrationsverket behandler sagerne i den rækkefølge, de får dem ind, og at det er ventetiden på et interview, der kan variere fra land til land afhængig af, hvor travlt den enkelte ambassade har.

Så jeg ville da i jeres sted også frygte for, at I nu kan se frem til 10-12 måneders sagsbehandlingstid i alt. Hvis I forventer det, kan I jo altid blive positivt overraskede, hvis det viser sig at gå hurtigere

Jeg må sige, jeg har endnu ikke hørt om nogen, som har måttet vente så længe, medmindre der var noget i forholdet, som kunne give anledning til mistanke om tvangsægteskab eller proformaægteskab.

Regn nu bare med ca. 9 måneder fra sagen er registreret på ambassaden. Og måske går der kun 6 måneder, det behøver ikke at tage 9 måneder, bare fordi Migrationsverket skriver, at det kan tage op til 9 måneder. Men det er klart, at jo hurtigere, man kommer til interview på ambassaden, desto hurtigere bliver sagen sendt videre i systemet. Hvor hurtigt de så arbejder på Migrationsverket er en anden sag. Jeg har en mistanke om, at de lader sagsbunkerne hvile i nogle måneder derinde, indtil tiden er ved at rinde ud for deres servicemål, især i travle perioder, eller med sager fra lande hvor der er mange ansøgere. Præcis hvordan det foregår kan jeg ikke helt gennemskue, for der er sikkert flere måder man kan kategorisere sagerne efter. Som et eksempel kan nævnes, at jeg for et par år tilbage havde kendskab til to dansk-pakistanske par, som hver især søgte fs til Sverige næsten samtidig. Det ene par var gift på traditionel (muslimsk) vis, og begge var sidst i 20'erne, det andet par var ugift og homoseksuelle, og bare 18 og 20 år gamle. Gæt, hvem som kom hurtigst igennem systemet og fik fs i løbet af bare 2,5 måned? Naturligvis ikke det traditionelle par, hvor man jo kunne mistænke tvangsægteskab. Så det er kort og godt svært at generalisere.

Ja det er en vigtig pointe, at når Migrationsverket angiver sagsbehandlingstider, så er der tilsyneladende ofte mere tale om maksimale sagsbehandlingstider end om gennemsnitlige sagsbehandlingstider. Det virker, som om de "ikke vil love for meget". Der har i hvert fald været flere eksempler i forum på folk, som har fået at vide, at de måtte påregne at vente ½ år på opholdskort efter EU-reglerne, men som i praksis fik det efter nogle få uger.

Og Migrationsverket skriver jo også, at komplette ansøgninger går hurtigere. Så hvis I har sørget for at aflevere en komplet ansøgning, og hvis der ikke er nogen grund til at mistænke praforma- eller tvangsægteskab, så tvivler jeg også meget på, om det virkelig vil tage 7-9 måneder for Migrationsverket at behandle jeres ansøgning. Så betragt det som et worst-case scenarie.

I øvrigt bemærkede jeg, at der er kommet et nyt afsnit på hjemmesiden, der hedder "flytte til nordisk statsborger". Så Migrationsverket har åbenbart også oplevet den forvirring, vi har oplevet her i forum, om hvordan et dansk-udenlandsk eller måske norsk-udenlandsk par kan søge efter de svenske regler.

Jeg bemærkede også, at der er kommet en tilsyneladende ny tekst, som forklarer, at man i visse tilfælde godt kan få behandlet en ansøgning om FS, selvom man opholder sig i Sverige. Dette gælder dog primært dem, der enten har eller venter sig barn med en svensk statsborger, eller som har en svensk opholdstilladelse i forvejen.

Tak for jeres svar.
Jeg må nok ærligt indrømme, at selvom ventetiden viser sig at være længere, så er det ikke det sørste problem. Jeg er blevet chokeret over den behandling vi har fået. Den arrogance og uvidenhed som konsulatet i Istanbul har vist os gør mig bekymret og usikker. Jeg vil forsøge at beskrive hvad der er sket så kort som muligt, og jeg vil blive glad for hvis i kunne fortælle mig om vi har gjort alt hvad vi kunne. Jeg kan ikke sige at vi har fået den hjælp og guidance som et konsulat normalt skal give.

Vi kom til Istanbul for at få et civilt ægteskab som man ikke kan få i Syrien. Min mand havde allerede booket en tid til interview (13.juli) ved ambassaden i Damaskus. Da vi endelig bliver gift (8.juni.) er situationen i Syrien eskaleret så meget at vi ikke kan se muligheden for ham at komme hjem af sikkerhedsmæssige årsager. Jeg kontakter konsulatet i Istanbul og spørger om vores muligheder om at fortsætte ansøgningsprocessen fra Tyrkiet. Jeg får at vide at det han skal bruge for at ansøge herfra er en opholdstilladelse. Min mand skriver til visa afdelingen og fortæller alt (hvad der er sket, hvad vi ønsker og på hvilken måde (nationale regler)). Han spørger hvilke dokumenter han skal bruge for at ansøge herfra. Først får han et svar om at han ikke skal søge om residence permit i Sverige, fordi han er gift med en EU borger, og that’s it.
Min mand skriver igen, og fortæller endnu engang om at vi ønsker FS igennem nationale regler, og hvis dette er muligt hvad der kræves af ham som syrer i Tyrkiet. Her er svaret:

If you can have your residence permit in Turkey (not a visitng permit), you can apply through us. If you cannot, we have to ask Migrationsverket.

Samtidigt er der vedhæftet ansøgningsform nr. 161011, form nr. 239011 (Family appendix) samt følgende liste af de dokumenter han skal vedlægge;
1. Applications should be made personally
2. Two application forms
3. Two passport photographs
4. Passport which is at least three years valid and its copy.
5. Population registry, and its translation to English, and its copy
6. If there is marriage:
• Original marriage certificate and its translation and copies.
• Reference's Personbevis on which his/her marital status must be stated
7. If there is no marriage;
♦ Reference's Personbevis on which he/she should be registered as single
8. If there is a former divorce case, the judgment of divorce and its translation
to English
9. Application fee: 365.-TRY for adults and 185.-TRY for under 18
10. Letter of Consent, signed by the remaining parent (not by the co-applicant),
for the children under 18.

IMPORTANT NOTICE: If there is a marriage, Migrationboard may decide
much easier if the partners are registered themselves as married to each other
at both Swedish Skatteverket and at Turkish Population Registry.

Herefter ansøger min mand om residence permit i Tyrkiet. Mens han venter på det, skaffer han alle de resterende (markeret med fed) dokumenter, oversætter og legaliserer dem. Ægteskabet bliver registreret både i DK og SWE. Han kan ikke booke en tid for interview uden at aflevere ansøgningen først. Hans opholdstilladelse kommer endelig. Han tager alle dokumenter og går til konsulatet den 2. august.

Første forsøg (2.august):
Konsulatet afviser at tage imod hans ansøgning. Samme person som kan skrev med fra konsulatet siger at han skal have arbejdstilladelse. Ydermere siger han at min mand har turist visum. Det dokument min mand står med er en lille bog hvorpå står skrevet RESIDENCE PERMIT. Medarbejderen siger at min mand ikke kan ansøge fordi der inde i bogen står ”turist”. Han siger at han skal bruge working permit.

Andet forsøg (3.august):
Jeg ringer til konsulen for immigration på konsulatet og spørger om dette kan være rigtigt. Hun siger at medarbejderen må have kigget i hans pas og have set stemplet fra ankomsten. Det kan ikke passe hvis han har et dokment hvor der står residence permit. Hun siger at min mand skal kome på konsulatet nu, og hun lover at hun vil være der.
Da han ankommer til konsulatet er hun der ikke. Det er den samme medarbejder. Denne gang er han villig til at tage imod angøgningen, hvis min mand udfylder en ny ansøgning. Han påstår at det er den samme ansøgning, på trods af at han står med form nr. 145011 (opholskort). Da min mand prøver at forklare ham endnu en gang at vi ønsker at ansøge via nationale regler, siger han at det er det samme.
Min mand kommer hjem og taler med konsulen for immigration (jeg er på medhør over skype). Han vil gerne vide hvad der er galt med hans ansøgning så han kan ansøge igennem nationale regler og ikke EU. Hun siger direkte: Jeg forstår ikke hvilke regler du taler om?! Din kone er EU borger du kan ansøge om Schengen. Samtalen afsluttes brat.
Jeg tager på Migrationsverket. Jeg taler med en beslutningstager. Han bekræfter at vi har ret til at ansøge via nationale regler på trods af vores situation. Et konsulat/ambassade kan ikke afvise en ansøgning – det er kunmigrationsverket der kan det. Han siger at en residence permit er en residence permit. Han lover at sende en mail til konsulen for immigration i Istanbul.
Efterfølgende taler jeg med den visa ansvarlige i telefonen. Han henviser til Migrationverkets hjemmeside. Han er 100% sikker at vi kun kan ansøge igennem EU reglerne. Jeg viser ham afsnittet om nordiske borgere. Han er mundlam. Beder mig om at ringe dagen efter fordi han gerne vil undersøge sagen.

Tredje forsøg (4.august):
Jeg taler med konsulen for immigration om morgenen. Hun er uhøflig. Hun forstår ikke hvorfor vi ikke vil tage den korte vej. Jeg spørger stadig om hvad der er galt med hans ansøgning. Hun svarer aldrig. Tilgængeld siger hun at min mand skal komme til konsulatet endnu en gang – og lægger på.

Min mand tager på konsulatet. De tager imod hans ansøgning. De tager hans billeder og fingeraftryk. Han prøver at betale ansøgningsgebyret, men de vil ikke tage imod den. Han får en kvittering om at han har ansøgt, og at hans interview er den 2. november. Samtidig får han en kommentar med på vejen ud: You wanted it the hard way.

Jeg ved vi har gjort alt for at gøre det så rigtigt som muligt. Men jeg er så meget i tvivl om alt er ok pga. deres behandling. Hvad synes i?
Undskyld at det blev så langt...

Jeg er ikke så imponeret over den svenske ambassade, men umiddelbart synes jeg da, at det lyder, som om tingene nu er kommet på det rette spor. En del af problemerne skyldes sikkert de ansattes æresfølelse. De bryder sig sandsynligvis ikke om, at der kommer nogen og "belærer dem" om, hvordan de regler er, som de skal administrere.

Deraf f.eks. de sure kommentarer om, hvorfor I ikke bare kan gøre lige som alle de andre, at I har valgt "the hard way" og så videre. Det, som I gør, er jo også temmelig usædvanligt, men det undskylder selvfølgelig ikke uhøflig og dårlig optræden mm.

Og når den svenske stat giver jer muligheden for selv at vælge, hvilket regelsæt I vil søge efter, har I naturligvis også lov til at gøre det. Også selvom det er "besværligt" for en ambassade, at der dermed er endnu flere regler, som den skal holde styr på.

Hejsa endnu en gang.

Først og fremmest, tak for det fundiver.

Jeg har for nylig fået bekræftet af MIgrationsverket at ventetiden starter fra den dag ansøgningen afleveres. Det er dejlige nyheder, da der så allerede vil være gået 3 måneder når min mand får lavet sit interview.

Det var så den gode nyhed.

Jeg ved ikke om jeg stiller dette spørgsmål i den rigtige kategori, men vil rigtig gerne have hjælp til at finde en advokat i Istanbul, der er pålidelig og taler engelsk.
Nogen anbefalinger??

Kram og god dag til jer alle.

Desværre har min mand ikke endnu advokatbestalling, og vi kender heller ikke nogen, hvis engelsk vi vil stå inde for.

Her er to link:
Dette er til et firma, der hævder at kunne klare opgaver på engelsk. Desværre er udlændingeret som sådan ikke med på listen over deres specialer:
http://www.legalistanbul.net/

Dette er til en side over advokater i Istanbul. Mit forslag er at søge på dem, der ligger tæt på for din mand, se om de har en hjemmeside, og om de der annoncerer at have forstand på udlændingeret (Yabancilar Hukuku), evt. også at kunne engelsk. Dernæst ringe dem op, og høre om der (virkelig) er en, der kan et rimeligt engelsk. Da jeg gik på Istanbul Uni, hævdede flere på mit hold at kunne engelsk eller tysk, men selv hende, hvis mor var tysk, talte det slet ikke flydende. Det er noget besværligt, men det er jo vigtigt både at finde en, der har forstand på lige præcis din mands problemer, dels at finde en, man kan kommunikere ordentligt med:
http://www.istanbulrehber.org/-rk-19.html