Ægteskabudengrænser.dk

Hej,

Jeg er så endnu en af dem, der overvejer om nationale svenske regler er bedre end EU reglerne, og jeg har da lige et par spørgsmål.
Jeg flytter til Danmark i August, og kan forhåbentlig hurtigst muligt flytte til Sverige. Min mand er Colombianer, men bor i Ecuador, og skal blive et stykke tid alligevel, for at skrabe nogle penge sammen, og afslutte ting og sager her. Mit spørgsmål er så;

Hvis vi ansøger om de svenske nationale regler, skal han så aflevere sit pas i al tiden sagen bliver behandlet? (Han rejser meget med sit job)

Og hvis det tager op til 9 måneder at få i orden, ville han så kunne komme på besøg på turistvisa i mellemtiden, inden sagen er færdigbehandlet, eller skal han blive i Ecuador?

Det ville jo være en fordel at søge efter de svenske nationale, men hvis det betyder jeg ikke kan se ham i 9 måneder uden at tage til sydamerika, og at han ikke ville kunne rejse, så ved jeg ikke lige om EU reglerne ikke er bedre.

Og hvilke fordele er der ved de svenske? Ville vi kunne få socialt hjælp og ville han kunne få tilskud til svensk undervisning?

Håber der er nogen der kan hjælpe!

HIlsen
Karin

Hej
Tidligere blev man I normale tilfælde først bedt om at indlevere sit pas når opholdstilladelsen skulle indføres i passet. For nylig er der dog kommet nye procedurer for dette som står beskrevet på www.migrationsverket.se

De nationelle regler giver mulighed at få økonomisk støtte hvis man ikke kan forsørge sig selv. Hvis I har været gift i længere tid for ansøgningstidspunktet så vil dig ægtefælle sandsynligtvis få en pemanent O&A tilladelse (PUT) med det samme. Ellers kan han/hun efter 2 år få en PUT.

Han/hun kan godt komme på visumophold i mellemtiden, men han/hun skal hente sin opholdstilladelse hvor ansøgningen blev indleveret.

thore71 skrev:Han/hun kan godt komme på visumophold i mellemtiden, men han/hun skal hente sin opholdstilladelse hvor ansøgningen blev indleveret.

Er du sikker på det? Den svenske visumpraksis er ikke specielt detaljeret beskrevet, men jeg har aldrig tidligere hørt om, at Sverige udsteder visum til nogen, der har en ansøgning om opholdstilladelse under behandling. Kender du til konkrete eksempler på, at dette er sket?

Visum afslåes jo, hvis der er grund til at tro, at formålet med rejsen er at tage længerevarende ophold og ikke kun et kortvarigt. Og det er der jo alt andet lige, hvis man har søgt om opholdstilladelse.

I Danmark er det fast praksis, at en visumansøgning afslåes, hvis ansøgeren har en ansøgning om opholdstilladelse under behandling.

KarinJ skrev:Og hvilke fordele er der ved de svenske? Ville vi kunne få socialt hjælp og ville han kunne få tilskud til svensk undervisning?

Forskellen på svenske nationale regler og EU-regler er ikke, om man kan få socialhjælp. Om man kan få socialhjælp afhænger af ens økonomi, og er man gift, så afhænger det af husstandens samlede økonomi.

Forskellen ligger i, at ved EU-reglerne stilles der krav om selvforsørgelse, altså at man ikke benytter det sociale system, hvis man udnytter retten til fri bevægelighed som studerende eller grænsegænger.

Forskellen ligger således i, at ved EU-reglerne kan din mand nægtes ret til ophold, hvis du ikke kan dokumentere, at I vil kunne klare jer uden sociale ydelser, fordi du enten har formue eller en fast månedlig indtægt, som I kan leve af. Og han kan også miste sin ret til ophold, hvis I f.eks. efter et år eller to begynder at leve af sociale ydelser, fordi du er blevet arbejdsløs og ikke er forsikret i en A-kasse, og fordi han heller ikke har nogen indtægt, som I kan leve af.

Så hvis man planlægger en tilværelse som bistandsklient, så er man nødt til at anvende de svenske nationale regler. Men har man omvendt et fast fuldtidsjob, og er man medlem af en A-kasse, så er der jo kun meget lille risiko for, at man skulle få brug for sociale ydelser, og så er denne fordel ved de svenske nationale regler vel ikke særlig stor.

Hvis I søger efter EU-reglerne, og du om 2 år bliver syg og ikke kan arbejde og derfor må søge om bistandshjælp, så er der ikke noget principielt i vejen for, at din mand til den tid kan rejse hjem og aflevere en ansøgning efter de svenske regler og så komme tilbage igen, når den er blevet behandlet. Så risikoen består vel mest i, at de svenske regler i mellemtiden kan være blevet strammet.

Muligheden for at deltage i svenskundervisning er den samme, uanset hvilket regelsæt I anvender.

Hvad der er bedst for jer, afhænger helt af, hvem I er, og hvad jeres prioriteter er. Og naturligvis også af, om I har tænkt jer at blive boende i Sverige resten af jeres liv, eller om I gerne vil flytte videre til Danmark efter EU-reglerne, lige så hurtigt det kan lade sig gøre. Hvis det er planen at flytte hurtigt videre til Danmark, så er det kun ansøgning efter EU-reglerne, der er relevant at overveje.

Min helt personlige holdning er, at har man en stabil økonomi, så skal man kun overveje de svenske nationale regler, hvis man prioriterer det meget højt, at ægtefællen kan få permanent opholdstilladelse så hurtigt som muligt. Det kan f.eks. være, hvis ægtefællen er fra et land, som han/hun for alt i Verden ikke vil tilbage til, når han/hun først er sluppet væk.

Aahh, fundiver, jeg vil nu mene at du skærer det lige hårdt nok op:

Det kunne jo være, at det man ønskede, blot var at man var sikker på at man kunne blive sammen, selvom man skulle blive syg eller arbejdsløs.
Det er svært at spå om hvad fremtiden bringer, og i en situation hvor man er blevet syg, er det da ikke det rareste at man skal skilles fra sin støtte også.
Derudover er det da netop ikke det bedste, hvis man allerede er blevet økonomisk presset, at skulle sende sin ægtefælle på en lang rejse også.

Hvis det alligevel passer at man har tid til at søge, vil jeg mene at man lige så godt kan søge efter de svenske regler, og dermed få ryddet den sidste usikkerhed, om at man kan være sammen uanset hvad, af vejen.

Venlig hilsen
Henrik

Ja hvis det alligevel passer med, at den udenlandske ægtefælle først ønsker at flytte til Sverige om 3, 6 eller 9 måneder, så er det da en god ide at søge efter de svenske regler.

Men hvis valget står mellem at være adskilt i op til 9 måneder nu, eller at løbe en meget lille risiko for at blive det senere, så er det sidste vel alt andet lige det bedste? Især fordi forum jo på ingen måde er ved at flyde over med indlæg fra folk, hvis ægtefæller er blevet udvist fra Sverige pga. modtagelse af sociale ydelser.

I praksis synes Sverige således at tage ret vidtgående menneskelige hensyn i sin administration af reglerne, og det er jo vigtigt at huske, at fordi Sverige måske har ret til at udvise ens ægtefælle efter EU-reglerne, så er det ikke ensbetydende med, at Sverige nødvendigvis gør det.

I modsætning til Danmark er det jo således ikke blevet sådan i Sverige, at det er et politisk mål i sig selv at administrere alle udlændingeregler så stramt som muligt uden at tage nogen form for hensyn til folks konkrete situation, og om økonomiske vanskeligheder f.eks. skyldes sygdom, som man ikke selv er herre over.

Det skal dog tilføjes, at der har været en sag, hvor en forumbrugers ægtefælle blev nægtet overhovedet at få sociale ydelser i Sverige med den begrundelse, at vedkommende havde ophold efter EU-reglerne som selvforsørgende. Så ud over den teoretiske fordel, så er der åbenbart også den fordel ved de nationale svenske regler, at man ikke får problemer med at håndhæve den rettighed, som man egentlig også har efter EU-reglerne.

Jeg er således ikke i tvivl om, at den nævnte afgørelse er forkert. Men da vedkommende ikke havde overholdt klagefristen og i øvrigt blev selvforsørgende igen efter nogle få måneder, har vi ikke anbefalet hende at gå videre med sagen.