Tilbage til DK ?

Her kan du skrive om/søge infomation om familiesammenføring i andre lande end Danmark efter deres nationale regler

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Aisha
Indlæg: 4
Tilmeldt: 01.06.2010 17:17:19

Tilbage til DK ?

Indlæg af Aisha » 01.06.2010 18:37:07

Hej


Jeg er dansk statsborger men er flyttet til Sverige for ca. to år siden.

Min mand søgte opholdstilladelse fra sit hjemland også fik han opholdstilladelse over to år og den skal fornyes maj 2011. Jeg bor stadigvæk i Sverige sammen med min mand.


Mit spørgsmål er:

Kan jeg flytte tilbage til Danmark uden at det vil påvirke min mands opholdstilladelse i Sverige? Kan vi risikere at min mand mister sit oholdtilladelse i Sverige hvis jeg flytter adressen til DK ?

Vi tænker om det er muligt at jeg flytter tilbage til Dk (flytte adressen) og min mand bliver boende i Sverige, men vi er stadigvæk gift men bliver nødt til at bo lidt her og der pga. af mit arbejde. (Jeg regner med at få et job i København 1. septembe) Vi vil besøge hinanden i weekend regner vi med.

Jeg har sendt mail til migrationsverkket men ved ikke om jeg kan være helt sikker på deres svar. Derfor håber virkelig at der er nogen der bekræfte det svar som jeg fik fra migrationserket. Jeg vedlægger deres svar:


Tack för ditt mejl.
Du kan bo både i Sverige och Danmark samtidigt utan att något händer med din mans tillstånd.Huvudsaken är att ni fortfarande är gifta och att du reser hem till honom vid dina ledigheter.
Med vänliga hälsningar Ann-Cathrin Petersson KundtjänstenMigrationsverket



Jeg vil være sikker på at det ikke kommer til at betyde noget for min mands opholdstilladelse hvis jeg flytter tilbage til Danmark. Jeg håber at her er nogen derkan hjælpe mig.


Rigtig mange tak på forhånd

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Tilbage til DK ?

Indlæg af skaanebo » 01.06.2010 19:24:20

Du bør beholde din folkeregisteradresse på jeres bopæl i Sverige, ellers kan din mand jo ikke påberåbe sig nogen tilknytning til Sverige, når hans tilladelse skal fornyes. Men du kan sagtens have en overnatningslejlighed i dk, det kaldes dobbelt bosætning. Skatteverket har en brochure om det, og kan vejlede om folkeregisterregler.

Hvis du derimod flytter adresse til dk separat fra din mand, vil det give anledning til, at migrationsverket stiller spørgsmål ved seriøsiteten af jeres forhold.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Tilbage til DK ?

Indlæg af fundiver199 » 02.06.2010 09:42:12

Bor I langt oppe i Sverige, og er der noget, som holder din mand der f.eks. job eller uddannelse? Ellers var den mest oplagte løsning jo, at I blev ved med at bo sammen, enten i Sydsverige, så du kan pendle over Øresundsbroen til dit job, eller i København.

Er du opmærksom på, at du uden videre kan tage din mand med dig til Danmark efter EU-rettens regler, når I har boet sammen i Sverige? Ellers læs mere herom under "love og regler - EU-regler" samt i forum "EU-regler".

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3268
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Tilbage til DK ?

Indlæg af Kim P. Nyberg » 02.06.2010 10:43:59

Husk også, at som EU-borger, har du ret til arbejde i ét land og bo i et andet. Men din ægtefælle har kun ret til at tage arbejde i det land, hvor I bor (såfremt han ikke selv er EU/EØS-borger).
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Aisha
Indlæg: 4
Tilmeldt: 01.06.2010 17:17:19

Re: Tilbage til DK ?

Indlæg af Aisha » 02.06.2010 19:11:30

Hej og tak til jer allesammen

Jag kan høre fra jer at det ikke passer det de skriver i deres svar fra migrationsverkket! Jeg turde hellere ikke tro på det.

Vil det være anderledes når min mand får permenent opholdtiladelse i sverige, kan jeg bare flytte adressen til DK uden at det påvirker hans svenske opholdstilladelse ?


fundiver199

Vi bor i Landskrona. Ja jeg ved at der findes den mulighed at tage min mand med til Danmark efter EU-rettens regler men kender ikke helt betingelserne. Hvis vi vælger denne mulighed skal vi først vente på at han får sit permenent opholdtilladelse i Sverige og hvad med den bankgaranti som er 60.000 kr. i Danmark ?
En ting mere som jeg tænker på, hvis vi flytter tilbage til DK efter EU-rettens regler, så skal han vente 7 år indtil han kan få et permenent dansk opholdtilladelse og skal have boet 10 år i Danmark før han kan søge om dansk statsborgerskab, er det rigtigt forstået ?

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Tilbage til DK ?

Indlæg af skaanebo » 02.06.2010 20:22:24

Migrationsverket er ikke nødvendigvis bedre til at kommunikere med borgerne end Udlændingeservice i Danmark. Somme tider afhænger det svar, man får, af hvilken medarbejder man tilfældigvis kommer til at snakke med. Og det er altså ikke nødvendigvis samme medarbejder, som om et år kommer til at sidde med jeres sag om fornyelse og tildeling af PUT og kan huske, hvad der blev svaret dengang. Det ville være rart, hvis det var som med Skat i Danmark, hvor man for 300 kr. kan få et bindende svar på et konkret spørgsmål. Men sådan er det altså ikke. Det med at være särbo, som det kaldes i Sverige, når man er et par, der ikke bor sammen, det bør I vente med, indtil PUT er opnået. Derefter kan I gøre helt som I vil, ja I kan endda skilles, uden at det får nogen indflydelse på PUT.

Hvis I vil flytte til Danmark, kan I gøre det allerede i morgen ved brug af EU-retten. Det forudsætter bare, at du kan bevise, at du har været arbejdstager, studerende, pensionist eller selvforsørgende, mens du boede i Sverige. Du blander de nationale danske regler sammen med EU-reglerne. Og permanent ophold kan man få ved ansøgning efter 5 år ved brug af EU-retten, uanset hvilket land man bor i. Så det er altså heller ikke 7 år. Reglerne for dansk statsborgerskab er for nylig blevet ændret, men så vidt jeg ved, kan man stadig opnå hurtigere dansk statsborgerskab, hvis man er gift med en dansker.

Bliver I boende i Sverige, vil din mand kunne få PUT til næste år, og han vil kunne søge om svensk statsborgerskab efter 5 års ophold i Sverige efter nugældende regler.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Tilbage til DK ?

Indlæg af fundiver199 » 03.06.2010 10:14:33

Hej Aisha

Læs indlægget ”ofte stillede spørgsmål” i forum ”EU-regler”, der er det meste beskrevet. Når du flytter fra Sverige til Danmark, så udnytter du retten til fri bevægelighed, så derfor er det naturligvis ikke nødvendigt, at din mand skal have opnået permanent opholdstilladelse i Sverige, før I kan flytte. For det kan din nye arbejdsgiver i f.eks. Herning jo ikke sidde og vente på. Han har brug for, at du som alle andre kan starte på dit nye job med f.eks. en måneds varsel, så derfor har både du og din mand en ubetinget ret til at rejse ind i Danmark, når som helst det passer jer. Din mand skal så bare registrere sig hos de danske myndigheder (søge om opholdskort) hurtigst muligt efter jeres flytning, hvor han ville kunne vente i 3 måneder, hvis I flyttede til et andet EU-land end det, hvor du selv er statsborger.

Bankgaranti er en del af de nationale danske regler, ikke EU-reglerne, og det samme gælder for de 7 år for at søge om permanent opholdstilladelse. Som i øvrigt nu er lavet om til 4 år og mindst 100 ”point” for erhvervsarbejde, sprogkundskaber m.m.

Ved ansøgning efter EU-reglerne er der ikke andre krav end, at jeres ægteskab skal være reelt, at du skal være statsborger i et EU-land og have krydset en landegrænse i EU, og at du kan forsørge din mand, hvis du ikke er eller har været arbejdstager i det EU-land, hvor du har udnyttet din ret til fri bevægelighed (Sverige). Permanent opholdstilladelse opnås efter EU-retten efter 5 år uden yderligere krav. Dansk statsborgerskab kan søges efter 6 år i Danmark, hvis man er gift med en dansk statsborger, består indfødsretsprøven, har afholdt sig fra at begå kriminalitet og ikke har forfalden gæld til det offentlige.

Sammenfattende vil din mand skulle ”starte forfra”, hvis I flytter til Danmark, men EU-reglerne er ikke vildt meget mere restriktive end de nationale svenske regler, som han p.t. har opholdstilladelse efter. Kun adgangen til statsborgerskab er noget vanskeligere i Danmark end i Sverige, fordi reglerne om statsborgerskab ikke er omfattet af EU-rettens regler.

Til gengæld får din mand adgang til det danske arbejdsmarked, som nok generelt set giver lidt flere muligheder og højere løn end det sydsvenske, han kan studere i Danmark med dansk SU, hvis du selv arbejder i Danmark, og du behøver ikke have så langt til arbejde for ikke at tale om, at I kan slippe for at have dobbelt husførelse. Så det er jo et spørgsmål om, at I i fællesskab må vurdere fordele og ulemper ved at blive, hvor I er, eller flytte.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Tilbage til DK ?

Indlæg af mh1 » 03.06.2010 11:38:23

@ Aisha,
den eneste virkelige 'gulerod' der taler for at du og din mand fortsat har bopæl i Sverige i et år mere er muligheden for svensk statsborgerskab.
Sverige forlanger nemlig ikke, at man skal opgive sit hidtidige, så man har lov til at have dobbelt, hvilket man ikke har i DK (med nogle meget få undtagelser). Og en svensk statsborger er stort set ligestillet med en dansk mht rettigheder i DK.
mh
Rådgiver for ÆUG

Aisha
Indlæg: 4
Tilmeldt: 01.06.2010 17:17:19

Re: Tilbage til DK ?

Indlæg af Aisha » 03.06.2010 18:45:32

Hej igen

Tusind tak for jeres svar..jeg er blevet meget klogere på det..


Skaanebo

Hvad mener du med PUT ? mener du permenent opholdstilladelse eller hvad?


fundiver199

Det skal jeg nok tjekke.

Så bankgarantien bortfalder hvis vi flytter til Dk efter EU-rettens regler.

Vi vil gerne have at min mand få et svensk statsborgerskab hurtigst muligt og derfor tror jeg at vi kommer til at blive boende i Sverige indtil han få det. Plus at det er også meget nemmere i Sverige end i Danmark da de ikke stiller de store krav som de gør i DK når man vil ansøge om dansk statsborgerskab.

Problemmet er bare som vi har stødt på var, at min mand fandt et job i Dk men han kunne ikke får det da han skulle søge om arbejdstilladelse i Danmark fordi at han har sit opholds og arbejdstilladelse kun i Sverige. Han kunne godt søge om arbejdstilladelse i DK man hun kunne risikere at få et afslag.


Der er en ting mere som jeg vil spørge jer om:

Hvordan skal jeg vide om min mands opholdstilladelse er efter svenske nationale regler eller efter EU-rettens regler ?

Til orientering, min mand søgte om opholdtilladelse på den svenske ambassade i Egypten og han fik det efter 9 måneder, da vi fik et afslag første gang. Så kom han til landet efter at han fik det stemplet i sit pas. Betyder det at hans opholdstilladelse er efter svenske nationale regler eller hvordan?


mh

Jeg er ikke helt sikker på at jeg har forstået dig rigtigt. Mener du at man må have dobbelt statsborgerskab efter svenskeregler?

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Tilbage til DK ?

Indlæg af mh1 » 03.06.2010 20:33:03

JA, Sverige tillader dobbelt statsborgerskab - naturligvis under forudsætning for at det andet land også gør. Du kan således fx være tyrkisk + svensk statsborger, men ikke dansk + svensk. :wink:
mh
Rådgiver for ÆUG

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Tilbage til DK ?

Indlæg af skaanebo » 03.06.2010 20:57:33

Put står for permanent uppehållstillstånd. Og når din mand har en to-årig opholdstilladelse er der ingen tvivl om, at I har anvendt nationale svenske regler. Ved brug af eu-retten får man et femÅrigt opholdskort, uanset hvilket land.

Men ja, der er 4 år til, at han kan søge om svensk statsborgerskab.

Hvis du synes landskrona er langt fra Sjælland, kan I jo også overveje at flytte til Malmø eller Helsingborg.

Eller hvis jobtilbuddet i dk vejer tungest kan I bruge eu-retten og flytte til dk med det samme.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Tilbage til DK ?

Indlæg af fundiver199 » 04.06.2010 09:59:29

Der er jo længe til, at din mand kan søge om et nyt statsborgerskab. Så derfor bør det måske også indgå lidt i overvejelserne, at reglerne for opnåelse af statsborgerskab ikke er statiske men når som helst kan ændres af et politisk flertal i det enkelte land.

Sverige kunne jo godt tænkes at lade sig inspirere lidt af Danmark og f.eks. indføre en indfødsretsprøve og krav om at tale svensk på et relativt højt niveau, hvis man vil være svensk statsborger. Og omvendt er det heller ikke urealistisk at forestille sig, at Danmark om 5-6 år kunne have tilsluttet sig det stigende antal af lande, som tillader dobbelt statsborgerskab, da det internationalt set er den retning, udviklingen går i.

Det hele afhænger jo meget af, hvilke partier der har flertal i det enkelte land, og hvilke holdninger disse partier står for.

Aisha
Indlæg: 4
Tilmeldt: 01.06.2010 17:17:19

Re: Tilbage til DK ?

Indlæg af Aisha » 05.06.2010 12:21:12

Tak til jer allesamen.

Det har været et stort hjælp for mig.

Det har i ret med at alt er afhængig af hvilken politisk holdning der er i landet. Jeg kan også forestille mig at Sverige vil begynde at ligne Danamrk med deres regler og de kan stramme deres regler. Der vil jo altid være nogen ændringer.

MARIA2010
Indlæg: 117
Tilmeldt: 17.11.2010 15:36:40

Re: Tilbage til DK ?

Indlæg af MARIA2010 » 17.11.2010 23:40:57

Hello everyone,,


Please help me....

I have posted my problem in english.... please visit or try to answer my questions.

Thank you in advance...

Besvar