Nyt boligkrav i Sverige per 26. april 2010

[skaanebo]

"Migrationsverkets föreskrifter om försörjningskravet vid anhöriginvandring;
MIGRFS
07/2010
Utkom från trycket den 26 april 2010
beslutade den 20 april 2010.
Migrationsverket föreskriver med stöd av 4 kap. 4 b § andra stycket utlänningsförordningen (2006:97) följande.
Kravet på en bostad av tillräcklig storlek och standard enligt 5 kap. 3 b § utlänningslagen (2005:716) ska anses uppfyllt om den person som en utlänning åberopar anknytning till (anknytningspersonen), senast då utlänningen anländer till Sverige, förfogar över en bostad som han eller hon äger, hyr i första eller andra hand eller innehar med bostadsrätt. Anknytningspersonen ska skriftligen styrka sin bostadssituation, t.ex. genom ett normalt hyresavtal eller ett intyg från en fastighetsägare, hyresvärd eller bostadsförmedling om ett kommande avtal. Om bostaden hyrs i andra hand, ska uthyrningen vara godkänd av hyresvärd, bostadsrättsförening eller hyresnämnd.
Bostaden ska ha skälig standard och vara av lämplig storlek för det antal personer som ska bo i den. Med utgångspunkt från Socialstyrelsens bedömning rörande hushålls trångboddhet (SOSFS 2003:5 Allmänna råd ) finner Migrationsverket att det innebär att en bostad för två vuxna utan barn utöver kök eller kokvrå minst ska innehålla vardagsrum och sovrum. Om barn ska bo i bostaden, krävs att den innehåller flera sovrum. Två minderåriga barn kan dela sovrum.
Dessa föreskrifter träder i kraft omedelbart."

Kilde: http://www.migrationsverket.se/download ... 072010.pdf

Det væsentligste er altså, at man IKKE kan få bevilget opholdstilladelse efter national svensk lovgivning, hvis man bare lejer et værelse hos nogen som såkaldt inneboende. Man skal råde over sin egen bolig, evt. i form af en fremlejekontakt (andra hand).

[N17]

Har det noget at gøre med EU-regler??

[skaanebo]

Nej, EU-reglerne indeholder ikke noget boligkrav som sådan, andet end at man skal være folkeregistreret i det pågældende land.

Det ovennævnte boligkrav gælder ved brug af Sveriges nationale regler for familiesammenføring.

[fundiver199]

Faktisk er det nye svenske boligkrav på nogle punkter mere vidtgående end det danske. Et barnløst par skal således råde over en 2-værelses, og er der 1-2 børn, så skal man have en 3-værelses. Der kræves derfor et rum mere, end der gør i Danmark. Men til gengæld er der, så vidt jeg kan se, ingen krav om, at lejekontrakten skal gælde for en 3-årig periode.

[mh1]

Men jeg vil gætte på at US, når de skal behandle en sag om et par der vender tilbage til DK og søger opholdskort via EU-retten, vil bruge det nationale svenske boligkrav som 'tommelfingerregel' for, om parret har haft et reelt ophold i Sverige.
Altså at det fremover bliver endnu sværere at overbevise US om at man opfylder kravene for at kunne benytte EU-reglerne, hvis man har boet som 'inneboende' eller krammet sammen 3-4 personer i en et-værelses.

[fundiver199]

Hmmmm. Det tror jeg nu ikke, at US kan tillade sig, for EU-retten gør det stadig ikke lovligt at stille mere vidtgående krav til de vandrende borgeres boligstandard end dem, der stilles til de fastboende borgere.

I stedet er der tale om, at også Sverige nu indfører national lovgivning, som betyder, at nogle svenskere kan overveje, om de bør flytte 10 uger til Danmark, hvis de ønsker at bo i Sverige med deres ægtefælle, for derved at komme ind under de mere lempelige EU-regler.

Det kunne jo også være helt morsomt, hvis trafikken begyndte at gå i den retning, jeg kan lige forestille mig ramaskriget fra de danske politikeres side

[skaanebo]

Det nye svenske krav er helt klart inspireret af Danmarks udlændingeregler. Hvis man skal kritisere kravets udformning er det vel, at der ikke er angivet noget antal kvadratmeter, man skal råde over i forhold til antallet af personer, der skal bo der, men kun et antal værelser. En etværelses eller etethalvtværelses lejlighed på 50 m2 burde jo være lige så passende som en toværelses lejlighed på samme antal kvadratmeter. Ellers må man jo til at opstille gipsplader alene for at behage Migrationsverket. Spørgsmålet er også, hvor stramt Migrationsverket vil følge sin egen fortolkning af boligkravet... Men jo, det ville da være sjovt, hvis svenskerne fik øjnene op for EU-reglerne, og trafikken begyndte at gå den anden vej

I øvrigt fremgår det ikke, om der er nogen overgangsregler for dem, der allerede har fået en opholdstilladelse, som skal fornyes, men som ikke opfylder det nye boligkrav. Jeg har svært ved at forestille mig, at man fra Migrationsverkets side vil give afslag på at forny opholdstilladelsen eller at give PUT, fordi et par ikke opfylder det nye boligkrav, når de ellers har klaret sig og boet det samme sted igennem de seneste 2 år...

[fundiver199]

Umiddelbart virker det hele noget løst formuleret, og da svenskerne jo også først lige er gået i gang med at stramme op, så må vi jo se, hvad de i grunden vil.

Men umiddelbart synes jeg da nok, at det her ikke ser specielt gennemtænkt ud. Jeg kan da f.eks. forestille mig, at mange studerende med små børn ikke lige har råd til en 3-værelses men måske nok en 2-værelses. Og er det virkelig dem, svenskerne gerne vil ramme med de nye regler og er det virkelig et problem, at et ungt par med en baby bor i en 2-værelses, indtil de er færdige med at læse og får nogle flere penge at gøre godt med?

Det er det jo næppe, så de svenske politikere har åbenbart lige så svært ved at finde fornuftige løsninger som de danske.

[Malmö]

Så vidt jeg kan forstå på migrationsverkets hjemmeside, gælder boligkravet kun hvis man er omfattet forsørgerkravet.
EES borgere er ikke omfattet forsørgerkravet og derfor stillers der heller ikke krav til boligen uanset om man søger efter svenske eller eu-regler det er hvad jeg kommer frem til efter følgende link...

http://www.migrationsverket.se/info/1959.html

[skaanebo]

Det er godt set!

Men helt klokkeklart synes jeg nu heller ikke det er i den seneste tekst på Migrationsverket. Men det må tiden jo vise... oprindeligt stod teksten som to forskellige krav, altså både et forsørgelseskrav og et boligkrav, hvor forsørgelseskravet blev fraviget, hvis man var EU-borger. Der vil nok altid være lidt forvirring, når der indføres nye regler, men indtil videre kunne noget tyde på, at stramningerne tilsyneladende kun noget, der rammer de borgere, hvor referenten i Sverige kommer fra et tredjeland. I øvrigt tankevækkende sådan et forskel der er mellem Danmark og Sverige på det punkt: I Danmark forlød det, da reglerne strammedes, at man netop ikke måtte forskelsbehandle mellem en dansker og en anden udlænding, der ønskede familiesammenføring. Det henførte politikerne til de internationale konventioner, Danmark havde underskrevet. Men i Sverige forskelsbehandler de nu med åben pande mellem EU-borgere, herunder svenskere, og personer fra tredjelande, der ønsker familiesammenføring. Her kan man åbenbart godt finde ud af positiv forskelsbehandling uden at man nødvendigvis kommer i klemme med internationale konventioner... det er da lidt tankevækkende.

[fundiver199]

Mon ikke årsagen er den, at det for de danske politikere var og er mere vigtigt at ramme så mange som muligt af dem, de gerne vil ramme, frem for at holde dem fri, som de ikke ønsker at ramme? Og når en del af dem, som man gerne vil ramme, er (blevet) danske statsborgere, ja så er det jo en meget bekvem und-skyldning at sige, at man sandelig ikke kan stille danske statsborgere bedre end udlændinge, for det ville være diskrimination.

Argumentet er efter min opfattelse det rene skinbarlige vrøvl, for naturligvis må en stat gerne tage større hensyn til sine egne borgeres ønske om at bo i landet med deres familie end til udlændinges ønske om at bo i landet med deres familie. Den ubetingede ret til at bo i et land er sådan set en af de vigtigste ting, som følger med et statsborgerskab.

I den forbindelse er det også værd at huske, at både tilknytningskravet og 24-års reglen blev indført af Nyrup. Bare med den forskel, at tilknytningskravet kun galdt, hvis den herboende ikke var dansk statsborger, og 24-års reglen bestod i, at US (dengang Udlændingestyrelsen) skulle undersøge, om ægteskabet var indgået frivilligt, hvis en af parterne var under 24 år.

Mig bekendt var der ingen, der under Nyrup klagede over den ”diskrimination”, som der lå i, at tilknytningkravet ikke galdt, hvis den herboende var dansk statsborger. I dag gælder kravet desuden ikke, hvis den herboende har boet i landet i 28 år eller har et job på positivlisten, og det er da mindst lige så diskriminerende.

Jeg har bidt mærke i, at den danske regering i det hele taget godt kan lide at påstå, at man sandelig ikke kan tillade sig at fritage nogen for alle de regler og krav i.f.m. familiesammenføring, som man har indført. Da ÆUG afgav høringssvar i.f.m. loven om indvandringsprøven var et af vores forslag, at man burde give folk mulighed for at tage vidensdelen af prøven på udvalgte fremmedsprog evt. bare på engelsk.

Det burde således være ligegyldigt, hvilket sprog denne del af prøven afholdes på, hvis formålet alene er at sikre, at den pågældende har fået et grundlæggende kendskab til danske værdier, inden opholdstilladelsen udstedes. Og det er jo, hvad politikerne påstår, at formålet er. Desuden må man vel også sige, at det er en del nemmere for en udlænding at klare sig i Danmark, hvis vedkommende taler engelsk, end hvis vedkommende hverken taler dansk eller engelsk. Så behovet for at have lært dansk på et højt niveau, allerede inden opholdstilladelsen udstedes, er objektivt set meget mindre for en engelsktalende udlænding.

Men svaret fra Integrationsministeriet i deres høringsnotat var, at det ville medføre en urimelig forskelsbehandling af de udlændinge, som ikke taler det pågældende fremmedsprog. Denne argumentation er efter min mening så søgt, at det tangerer en ren tilståelse af, at det egentlige formål med indvandringsprøven – trods alle højtidelige erklæringer om det modsatte – er at gøre det så svært som muligt for folk at få en opholdstilladelse.

Og helt tilsvarende forholder det sig givetvis også med argumentet om, at man sandelig ikke ”må” fritage danske statsborgere for de mange regler og krav, der er i.f.m. familiesammenføring. Naturligvis må man det, men sandheden er, at man ikke ønsker at gøre det. Hvilket for så vidt er forståeligt nok, for ser man bort fra flygtninge, så er næsten 90% af de familiesammenførte ægtefæller i 2009 sammenført med en dansk statsborger. Så hvis man undtog danske statsborgere fra de mange regler og krav, så ville effekten af dem aftage ret dramatisk.

Hvad man til gengæld kan undre sig over, det er, at den danske offentlighed stadig lever i den vildfarelse, at reglerne i hovedsagen rammer ”udlændinge”.