Hej
Nu skriver jeg igen igen. Jeg håber meget på svar og tak på forhånd!
Min mand fik dansk opholdstilladelse ved at blive familiesammenført med mig efter danske regler i 2014. 6 måneder senere flyttede vi til Spanien og hans danske opholdstilladelse udløb mens vi var dernede. Han fik en spansk opholdstilladelse og ved hjemkomst til danmark i marts 2017, ansøgte vi om opholdskort efter EU-retten. I november fik han afslag. Vi ankede sagen, men tror det vil blive et afslag. (bla. fordi vi indgav ansøgningen noget tid efter vi kom tilbage og inden da var på ferie i hans hjemland).
Min mand har arbejdet i Danmark (Han har skattekort og CPR-nummer) siden juni 2017. Nu er vi bekymrede for, om de vil starte en sag mod ham, når ansøgning om ophold efter EU-reglerne bliver afvist. Har i nogle erfaringer med det?
Vi har allerede indleveret en ansøgning om familiesammenføring efter danske regler, men har besluttet, at hvis det er muligt vil vi gerne flytte til Sverige så snart som muligt. Jeg er stadig i gang med min kandidatuddannelse på KU, så jeg vil pendle til København. Jeg har læst lidt op på svenske nationale regler (vi har været gift siden 2012), og jeg kan se, at det ikke er sikkert at jeg kan opfylde forsørgelseskrav som studerende, så vi tænker at søge både efter nationale og EU-reglerne på samme tid.
Mine spørgsmål er :
1) er der noget vi skal være opmærksomme på ved flytning til Sverige, når jeg er studerende? (Jeg har læst jeres guide til de svenske nationale regler)
2) Hvis vi søger efter EU-reglerne må min mand ved arbejde under behandlingen af ansøgningen, men jeg går ud fra, at han alene må arbejde i Sverige, er det rigtigt forstået?
3) Er det noget problem at vi har en uafsluttet sag i DK om tilbageflytning fra Spanien?
P.S. Jeg meldte mig ind i ÆUG for en måned siden, men har aldrig fået nogen bekræftelse.
På forhånd tak for hjælpen!
FLytning til Sverige som studerende
Re: FLytning til Sverige som studerende
Jeg er også meget interesseret, hvis der er nogen som kan anbefale en god advokat i Sverige med speciale i udlændingeret.