EU reglerne, familie sammenføring og andre spørgsmål.

Her kan du skrive om/søge infomation om familiesammenføring i andre lande end Danmark efter deres nationale regler

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
BBBSG
Indlæg: 18
Tilmeldt: 23.02.2018 21:17:51

EU reglerne, familie sammenføring og andre spørgsmål.

Indlæg af BBBSG » 23.03.2018 10:46:02

Hej dejlige ÆUG mennesker!

Hvor er jeg bare glad og taknemmelig over at en side som denne findes!! Den har hjulpet mig så meget i de sidste 2 måneder! Tak!!

Jeg står i den situation at min forlovede lige har fået indrejseforbud i DK i 6 år. Jeg har ikke fået domspapirerne endnu, så jeg er blevet i tvivl om det så også automatisk gør at han kommer på SIS?

Er der nogen derude der ved noget om at søge ophold, få besøgsvisa og hvordan og hvorledes med familie sammenføring i sverige? Altså med en dom og indrejseforbud med i bagagen?
Jeg tænker på om der automatisk er lukket for mulighederne, eller om der er ekstra dokumenter man skal have med?

Jeg vil også gerne høre råd om at bo i sverige og beholde sit job i DK, om det vil påvirke ens ansøgninger?

Jeg kan læse i de forskellige tråde at EU retten kan gå ind og overrule, men er der nogen der ved hvor det står sort på hvidt? Og hvad har EU retten af magt til at overrule? Synes jo det lyder for godt til at være sandt!

Er helt indstillet på at tilbringe de år i sverige, indtil Indrejseforbudet er ophævet, men hvis der er nogen som helst mulighed for at komme tilbage til DK før, vil vi selvfølgelig gerne det. Min forlovede har en søn i DK, så jo før vi kommer tilbage jo før vil han kunne blive en del af vores liv igen.

Vi planlægger at blive gift i løbet af sommeren, og jeg vil høre om der er noget man skal være opmærksom på eller som kan være en dårlig ting at gøre i forhold til hvornår man begynder at søge om at få min forlovede til sverige?

Jeg tænker at jeg vil planlægge at flytte alt efter hvad der giver mening i forhold til at søge om de rigtige papirer til min forlovede og i forhold til min private situation med job, hund og økonomi. Jeg vil helst arbejde i DK, da det er min opfattelse at det økonomisk bedst kan svare sig.

Egentlig er alle råd meget velkomne!

1000 Tak på forhånd!

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: EU reglerne, familie sammenføring og andre spørgsmål.

Indlæg af skaanebo » 28.03.2018 10:55:55

Spørgsmål: Hvad er han dømt for, og hvilken straf blev han idømt? Dette er afgørende viden for at kunne besvare dit spørgsmål. EU-reglerne opererer nemlig også med et hensyn til den offentlige sikkerhed og orden.

BBBSG
Indlæg: 18
Tilmeldt: 23.02.2018 21:17:51

Re: EU reglerne, familie sammenføring og andre spørgsmål.

Indlæg af BBBSG » 28.03.2018 16:53:52

Tak for dit svar!

Jeg har ikke fået fingrene i domspapirerne endnu, men det er for dokumentfalsk og han har fået 60 dage og 6 års indrejseforbud.
Dommeren sagde ikke noget med Schengen, og jeg kan ikke lige huske hvilke paragraffer der blev sagt i retten.

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: EU reglerne, familie sammenføring og andre spørgsmål.

Indlæg af skaanebo » 30.03.2018 11:53:33

60 dages ubetinget fængsel?

Jeg er ikke juridisk ekspert på dette felt, men det lyder ikke som kriminalitet af særlig farlig eller grov karakter.

Men 6 års indrejseforbud får det til at lyde mere alvorligt ...

Jeg tror, du måske bør vende det med en advokat, som er specialiseret i udlændingeret.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: EU reglerne, familie sammenføring og andre spørgsmål.

Indlæg af mh1 » 31.03.2018 18:17:28

Dokumentfalsk kan være meget forskelligt, fx at forfalske eller ligefrem fabrikere sit eget eksamensbevis, hvilket ikke er så groft hvis det er studentereksamen, men groft hvis det fx er cand.med.-eksamen og/eller autorisation som læge. Det kan også være at forfalske og sælge pas og andre id-papirer, hvilket umiddelbart hører til i den grove ende.

Strafferammen går fra bøde op til to års fængsel, så har man fået 60 dage hører det til i den grove ende.

Hvis man har fabrikeret pas og id-papirer vil jeg tro, man kan anses for at udgøre en risiko for den offentlige orden og sikkerhed.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar