Kære ÆUG og dets medlemmer,
Tusind tak for sådan et fantastisk hjemmeside, hvor vi har fået rigtig meget gavn af at læse med! Men alligevel har vi et par ekstra spørgsmål, som jo kan opstå, da hver situation er unik og derfor har sine undtagelser.
Vores baggrund: Jeg er dansk statsborger, og ønsker at flytte til Malmö med min tyrkiske mand. Vores spørgsmål er følgende:
1. Er det muligt at søge om familiesammenføring med en lærevikarstilling? Bliver indkaldt på arbejde hver dag og timelønnen ligger på 192 kr. Eller skal det være fast? Samt er en kontrakt nok i sig selv, eller skal de have de sidste tre lønsedler? Det sidste er lidt problematisk for mit vedkommende, da jeg lige er startet. Er på udkig efter faste stillinger, men er kun på jobsamtale-fasen, så det vides ikke om jeg får dem endnu.
2. Kan min mand arbejde imens vi venter på svar fra vores migrationsverket? Han er uddannet arkitekt, og overvejer at henvende sig til de svenske arkitektvirksomheder i Malmö.
3. Kan det bedre betale sig at købe en andelslejlighed fremfor at bo til leje? Ud fra vores beregning, virker det til, at en andelslejlighed svarer til det samme som at bo til leje i sidste ende, når man ser på de månedlige udgifter. Samt hvad betyder den svenske "avgift" helt præcis på andelsboliger?
Vi glæder os til at høre fra jer!