Side 1 af 1

Nogen ulemper ved svensk statsborgerskab

: 19.02.2016 18:57:06
af mfewk
Min ægtefælle har opholdstilladelse efter begge regelsæt i Sverige.

Jeg kan blive svensk statsborger ved anmeldelse, da jeg har boet i Sverige i 8 år.

Er der nogen ulemper for os, at jeg bliver svensk statsborger, udover gebyrer ved ansøgning om permanent opholdstilladelse?

Fordelen ved, at jeg bliver svensk statsborger er, at min ægtefælle kan blive svensk statsborger efter 3 år fremfor 5. Derudover får jeg stemmeret.

Nogen der kender til andre fordele/ulemper?

Re: Nogen ulemper ved svensk statsborgerskab

: 19.02.2016 22:18:48
af mh1
Selv om du kan bevare det danske, så vil din ægtefælles ret til EU-opholdskort bortfalde, hvis du bliver svensk. Det kan måske være ligemeget når din ægtefælle (også) har opholdstilladelse.

Re: Nogen ulemper ved svensk statsborgerskab

: 20.02.2016 18:12:15
af Hanin
Mh: er der nogle ulemper ved at eu kortet bortfalder?

Re: Nogen ulemper ved svensk statsborgerskab

: 21.02.2016 15:02:11
af mh1
Måske ikke, da din ægtefælle jo kan få permanent opholdstilladelse efter 2 år. I DK er et EU-kort genvejen til hurtigt permanent ophold, men ikke i Sverige.

Re: Nogen ulemper ved svensk statsborgerskab

: 21.02.2016 15:51:25
af Hanin
Okay mange tak :)

Re: Nogen ulemper ved svensk statsborgerskab

: 21.02.2016 23:59:44
af mfewk
Skaanebo - du er meget inde i reglerne omkring Sverige og har også tidligere hjulpet mig. Hvad er din vurdering?

Er der nogen ulemper ved, at min ægtefælle opgiver opholdskortet efter EU reglerne og jeg får svensk statsborgerskab nu?

Re: Nogen ulemper ved svensk statsborgerskab

: 22.02.2016 09:31:33
af skaanebo
Der er vel flere fordele end ulemper ved at søge om svensk statsborgerskab, så du får dobbelt dansk-svensk statsborgerskab.

En ulempe kan selvfølgelig være, at du vil blive indkaldt til svensk værnepligt, hvis du har alderen for det.

Re: Nogen ulemper ved svensk statsborgerskab

: 22.02.2016 10:06:59
af mfewk
Jeg er 37 år så jeg har vel passeret aldersgrænsen for værnepligt i Sverige?

Kan du komme i tanke om andre ulemper som vi bør have med i overvejelserne inden jeg anmelder om svensk statsborgerskab - formentlig i denne uge?

Re: Nogen ulemper ved svensk statsborgerskab

: 22.02.2016 10:13:31
af skaanebo
Den eneste væsentlige ulempe vil vel være, at du aldrig kan få hjælp fra danske myndigheder, når du er blevet svensk og er i Sverige. Svenske myndigheder vil betragte dig som svensk statsborger i enhver henseende. Men ellers giver det vel blot flere fordele at kunne have to pas.