Side 1 af 1

Spørgsmål vedr. FS i Sverige

: 13.11.2015 14:36:22
af LSBK
Kære forum,

Mit kone og jeg planlægger at flytte til Sverige snarest med henblik på, at min kone (fra USA) kan søge om FS efter både de svenske og europæiske regler. Vi har et par spørgsmål i den forbindelse, som vi ikke har funder svar på ÆUG's hjemmeside eller ved at læse andre emner her på forummet. Hvis jeg har overset noget, beklager jeg.

Mit første spørgsmål drejer sig om, hvornår vi skal søge om FS. Min kone er i DK på et schengen visa, der udløber lige før jul. Vores plan er at flytte til Sverige inden da, men vi har endnu ikke fundet en lejlighed. Så vidt jeg forstår, skal jeg have registreret mig hos de svenske skattemyndigheder, hvilket kræver fremvisning af lejekontrakt, før hun søger om opholdstilladelse. I tilfælde af at vi ikke finder en lejlighed, har vi tænkt os at flytte til Sverige og bo i noget mindre permanent, indtil vi finder en lejlighed, men så vil jeg ikke kunne registrere mig hos skattemyndighederne og min kone vil ikke kunne søge opholdstilladelse før hendes schengen-visum udløber. Er det et problem? Mao. er det et krav, at min kone søger om opholdstilladelse, inden hendes visum udløber, eller kan hun gøre det senere, når vi har fundet en lejlighed?

Mit andet spørgsmål handler om at få adgang til de fordele, der er forbundet med at søge om FS efter EU-reglerne. Så vidt jeg forstår, er en af fordelene ved at søge om FS efter EU-reglerne sideløbende med de svenske regler, at EU-reglerne giver adgang til at arbejde, gå til lægen etc. med det samme. Men hvordan opnår min kone i praksis adgang til at gå til lægen?

Endelig har jeg et spørgsmål om bilag til ansøgningerne om FS. Vi er for nyligt blevet gift i DK, og vidt jeg forstår, kræves det, at min kone vedlægger dokumentation for, at ægteskabet er registreret i hendes hjemland (USA), når vi søger om FS. Jeg synes, at have læst det et sted for noget tid siden, men kan nu ikke finde den præcise formulering. Sagen er imidlertid den, at det umiddelbart er vanskeligt at få sådan dokumentation fra de amerikanske myndigheder. Er der nogen, der har erfaring med dette, og evt. ved hvad der mere præcist kræves fra svensk side?

På forhånd tak for hjælpen.

Re: Spørgsmål vedr. FS i Sverige

: 13.11.2015 15:33:03
af skaanebo
Ved ansøgning efter EU-regler kan der også søges, selv om man opholder sig i Sverige illegalt.

Hvis du er arbejdstager i Sverige, får din kone også adgang til det svenske sundhedsvæsen, og ansøgningen behandles let og hurtigt.

Re: Spørgsmål vedr. FS i Sverige

: 14.11.2015 10:27:11
af LSBK
Tak for dit svar Skaanebo. Dvs. at hun ikke kan ansøge efter de svenske regler, når hendes visum er udløbet? Sagen er den, at vi ikke opfylder EU-reglerne, og derfor vil få et afslag på vores ansøgning. Jeg vil arbejde i København og pendle til og fra Malmö. Hvis vi får afslag på vores ansøgning efter de europæiske regler indenfor de første tre måneder, hvor hun ikke har et visum (og det er korrekt forstået, at vi ikke kan søge efter de svenske, fordi hendes visum er udløbet), kan det betyde, at hun bliver bedt om at forlade landet?

Re: Spørgsmål vedr. FS i Sverige

: 14.11.2015 11:14:53
af skaanebo
Ja, hvis du ikke opfylder betingelserne for at være vandrende EU-borger, der har gjort brug af den frie bevægelighed, så skal din kone som udgangspunkt søge fra sit hjemland efter svenske regler.