Side 1 af 1
Permanent opholdstilladelse
: 08.06.2015 08:45:35
af A-Z
Hej

Har lige et spørgsmål
Jeg arbejder som vikar i Danmark og bor i Sverige. Jeg er gravid og kommer til at være arbejdsløs november 2015, der udløber min vikar kontrakt. Min mand har lige fået opholdstilladelse i Sverige. Om ca 2 år skal vi søge permanent opholdtilladelse efter svenske regler til min mand. Hvis jeg ikke har fået job på det tidspunkt vil dagpenge så være et problem når man søger permanent opholdstilladelse, altså skal man have et job for at søge det? Tusind tak
Re: Permanent opholdstilladelse
: 08.06.2015 08:54:50
af skaanebo
Nej, dagpenge kan aldrig være noget problem, da det er en forsikringsordning.
Re: Permanent opholdstilladelse
: 08.06.2015 09:26:52
af A-Z
Puha, tusind tak for hurtig svar Skaanebo, sætter jeg stor pris på
Så lige en ting til hvis du kan svare mig på det

.
1. Nu hvor jeg stadig arbejder i DK, kommer jeg så til at få barselsdagpenge i DK eller Sverige?
2. Er der dagpenge regler i sverige som i DK - de der ca 2 års dagpengeret?
Tusind takker - synes bare jeg har milliarder spørgsmål i hovedet

Re: Permanent opholdstilladelse
: 08.06.2015 10:08:47
af skaanebo
Selv om du betaler til en a-kasse i Danmark, skal du overføres til en svensk a-kasse, den dag du får brug for udbetalinger fra a-kassen. Dvs., du kommer til at høre under det svenske system.
Og ja, i Sverige har man også ret til dagpenge i op til 2 år. Og derefter overgår man til et andet system med en lidt lavere sats, men i princippet smides man ikke ud af systemet efter to år, sådan som man gør i Danmark.
Når I har søgt ophold efter nationale svenske regler, stilles der i øvrigt slet intet krav til jeres økonomi. Så selv hvis I søger om socialhjælp, er det altså ikke nogen hindring for at få PUT.
Re: Permanent opholdstilladelse
: 08.06.2015 16:52:02
af AllYouNeedIsLove
Nu ved jeg ikke hvordan det er når man arbejder i DK og bor i SV, i forhold til at få dagpenge og hvorvidt man skal være medlem i det ene eller andet land.
Jeg arbejdede på et tidspunkt i et tredje land, med en svensk arbejdsgiver og var medlem af dansk A-kasse, dette viste sig at være forkert; jeg skulle have været medlem af svensk A-kasse, selvom jeg ALDRIG havde boet i SV. Senere har jeg så boet og arbejdet i SV, og var så medlem af svensk A-kasse og fagforening.
Men hvis det er som Skaanebo siger at du alligevel skal flyttes over til en svensk A-kasse, så vil jeg da råde dig til at melde dig ind i en svensk A-kasse i stedet for den danske, da det er meget billigere.
i SV betalte jeg ca.100 SEK pr måned for A-kasse, og ca 100 SEK for fagforening.
Nu hvor jeg er flyttet tilbage til DK, hvor jeg også arbejder betaler jeg 890 DKK!!
Så hvis man må vil jeg da råde dig til at vælge svensk A-kasse. Du beholder selvfølgelig din anciennitet ved at lave det der hedder et PDU1 dokument.
Da jeg flyttede til dansk A-kasse fik jeg brev om at selvom jeg havde været medlem af svensk A-kasse, så var datoen for min første indmeldelse gældende, grundet fælles regler.
Håber det giver mening

Re: Permanent opholdstilladelse
: 08.06.2015 16:56:15
af skaanebo
Der findes særlige regler for grænsegængere. Man skal betale medlemskab i det land, man arbejder, men får man brug for udbetaling, skal man flyttes over til en a-kasse i bopælslandet. Der er altså ikke frit valg.
Re: Permanent opholdstilladelse
: 09.06.2015 19:49:23
af A-Z
Hejsa
Nu sad jeg lige og læst om dagpenge regler i SV:
Den laveste dagpengesats er normalt 320 SEK om dagen. For fuldt arbejdsløse er den højeste dagpengesats 680 SEK om dagen. I de første 200 dage som arbejdsløs får du 80 % af din tidligere løn, dog højst 680 SEK om dagen. Herefter får du højst 70 % af din tidligere løn, dog højst 680 SEK om dagen. Du kan maksimalt få dagpenge i 300 dage (dog i 450 dage hvis du har børn under 18 år) (2015). Perioden kan ikke forlænges.
Hvorfor står der at man maks må få dagpenge i 300 dage ? Er det så kun ca 1 år man kan få det eller har jeg misforstået noget?
Re: Permanent opholdstilladelse
: 09.06.2015 22:12:32
af skaanebo
Satsen i Sverige forhøjes vistnok til september, det er i hvert fald vedtaget. Og efter dagpengeperiodens udløb går man videre til noget andet, der udbetales af försäkringskassan og er samme niveau som dagpenge, så i Sverige er det ikke som I DK, hvor folk helt mister en indkomst efter to år i a-kasse-systemet.