Ægteskabudengrænser.dk

Heeej
Jeg er en pige, der har været forlovet i snart 2 år, og skal snart giftes i udlandet. Jeg bor Dk, men flytter til Sverige, når jeg er blevet gift.
Da jeg ikke vil have min kommende ægtefælle skal vente mindst et år i udlandet for at få svar på ansøgning, bliver jeg nød til at søge om fs efter EU-reglerne istedet for de svenskeregler.
Jeg tænker at søge om visum til ham i dk, og når han så kommer forhåbenligt, så flytte til Sverige og søge om fs.

Jeg har lige et par spg.
1) er det et krav at vi har boet sammen i 18 mdr før jeg kan søge om fs til ham? (Efter EU-reglerne)
2) kan jeg overhovedet søge efter EU reglerne hvis min "mand" er fra Libanon?
3) jeg arbejder ikke, på det tidspunkt får jeg kun su.. - kunne det være en ide at have nogle penge i banken? Hvis ja, hvor mange?
4) hvis jeg både søger efter EU reglerne og de svenske regler, kan min kommende mand få lov til at vente på svar i Sverige, eller skal han rejse hjem og vente?

Er der et eller andet sted man kan læse om kravene til fs efter EU reglerne - ligesom der er til de svenske regler

1) Nej.

2) Hvor han er fra er underordnet. Det væsentlige er alene, at han er ægtefælle til en EU-borger, som gør brug af den frie bevægelighed.

3) Ja, det er urealistisk at tro, at man kan leve to personer af en SU. Du skal som minimum have dig et studiejob ved siden af. Husk, forsørgerbyrden hviler på dine skuldre. Det er dig, som skal bevise, at du kan forsørge dig selv og din medbragte familie. Har du intet job ved siden af dit studium, er ca. 100.000 kr. i banken tilstrækkeligt.

4) Ja, hvis du opfylder kravene til at gøre brug af EU-reglerne, så kan der parallelt med dette søges efter svenske regler. Gives der afslag på ansøgningen efter EU-regler, må han derimod rejse hjem og vente på svar der på ansøgningen efter svenske regler.

Du kan læse mere under menupunktet rådgivning øverst på siden.

Okay mange, tak for hjælpen Det var en stor hjælp

Men hvad nu hvis vi har brugt de 100.000kr inden han overhovedet har fået svar på ansøgningen? Gør det noget?
Gør det en forskel om det er penge vi sætter i banken eller om det er et job jeg har? (Om det gør noget ved ansøgning / at vi evt kan resultere at få afslag)

Ja, I skal til stadighed have noget at leve af.

Og om du er arbejdstager i Sverige eller person med tilstrækkelige midler har betydning for evt. mulighed for supplerende socialhjælp samt for din status ved evt. flytning til DK efterfølgende. Du er klart bedst stillet, hvis du finder dig et job i Sverige.

Vil et job i København også være fint?

Ikke i forhold til at ændre din status fra "person med tilstrækkelige midler" til "arbejdstager". Arbejdstager er således kun gældende, hvis du arbejder i bopælslandet.

Nåår okay. Så må jeg se at finde ud af et eller andet.. Mange tak

I relation til ovenstående er der så nogen, der ved om man kan søge om familiesammenføring via EU-reglerne i Sverige til ens ægtefælle, hvis hans/hendes visum er udløbet? Jeg tænker på den situation, at hvis man ikke kan nå alt det formelle, der skal på plads med flytning, ændring af adresse etc., så kunne ægtefællens visum risikere at løbe ud. Men kan man stadig søge i dette tilfælde, og kan ens ægtefælle stadig blive i Sverige? Har det andre konsekvenser?

Ved fs eu reglerne behøver man ikke at have lovligt ophold , dvs. at visum er udløber har ingen betydning .

Tak for svar closed1!

Hej Skaanebo (eller en anden der også kan svare),

Du (Skaanebo) skriver i et svar følgende:

”Og om du er arbejdstager i Sverige eller person med tilstrækkelige midler har betydning for evt. mulighed for supplerende socialhjælp samt for din status ved evt. flytning til DK efterfølgende. Du er klart bedst stillet, hvis du finder dig et job i Sverige.”

Hvad hvis man har status som ”person med tilstrækkelige midler” når man søger og derefter (et par måneder efter fx) skifter til status som ”arbejdstager” (altså i job i Sverige) – er man så ligeså godt stillet som hvis man fra start har haft status som arbejdstager, når man en dag skal søge om at vende tilbage til DK?

Får man egentlig kun lov til at vende tilbage til DK hvis man har haft arbejdstagerstatus? Her er chancen vel størst, idet tilknytningen og altså den såkaldte reelle og faktiske ophold er mere garanteret igennem arbejdstagerstatussen? Det er denne logik man skal tænke på ikke - når man skal prøve at forstå reglerne? Hvor stor er sandsynligheden for at få afslag for at vende tilbage til DK hvis man kun har haft status som "person med tilstrækkelige midler" enten som arbejdstager i DK eller andet???

Har I en vurdering?

vh
Lorde

I forhold til at vende retur til DK, handler det alene om at samle tilstrækkeligt med beviser for, at du vitterligt har boet, opholdt dig og haft centrum for dit liv i Sverige. I forhold til at vende retur til DK, er det underordnet, hvad du egentlig har foretaget dig i Sverige ud over at bo der.

Derimod har det betydning i forhold til evt. ansøgning om sociale ydelser i DK, om du har været arbejdstager i Sverige eller ej. I er efterfølgende i DK bedst socialt sikret, hvis du har haft job i Sverige. For at et job i Sverige skal have betydning, skal du have arbejdet i mindst 8-10 timer om ugen igennem mindst 8 uger.

Men der er for nylig sket en ændring i den danske praksis på området, således at man nu erkender, at den medfølgende ægtefælles EU-opholdsret ikke kan inddrages, så længe den danske statsborger har status af arbejdstager i Danmark.

Så hvis man eksempelvis bliver uforskyldt ledig 12 måneder efter hjemkomst til Danmark, kan det ikke længere påvirke EU-opholdsretten, at en eller evt. begge ægtefæller søger om kontanthjælp, så længe den danske statsborger blot står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Dermed har et dansk-udenlandsk par, der vender hjem efter ophold i et andet EU-land, nu fået de samme rettigheder, som borgere fra de andre EU-lande hele tiden har haft i Danmark. Om det stadig er ulejligheden værd at forsøge at finde et job i det andet EU-land, for at være helt fritaget fra krav om at være arbejdstager, studerende eller person med tilstrækkelige midler efter sin hjemkomst til Danmark, synes jeg er lidt af en smagssag.

Det virker på en måde meget ”beregnende”, så langt hen ad vejen vil jeg da anbefale, at man beholder sit job, hvis man er glad for det, i stedet for at tænke så meget på, hvordan man lettest kan få adgang til dansk kontanthjælp.

Kontanthjælp bør vel for alle være den absolut sidste udvej og ikke noget, man går så meget op i at sikre sig, at man har mulighed for at modtage.