Flytte til Sverige med kone på turistvisum

Her kan du skrive om/søge infomation om familiesammenføring i andre lande end Danmark efter deres nationale regler

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Frey
Indlæg: 7
Tilmeldt: 21.07.2013 10:59:05

Flytte til Sverige med kone på turistvisum

Indlæg af Frey » 21.07.2013 18:00:38

Hej ÆUG

Først lidt om min og min kærestes situation:
Jeg er dansk statsborger, 22 år og min kæreste er cambodjansk statsborger og er 28 år.
Vi har snart været sammen i to år og jeg har rejst frem og tilbage til Cambodia tre gange inden for de to år (har ramt pengepungen ret hårdt). Jeg har senest været afsted i 9 måneder (kom hjem til DK d. 19 april), hvor jeg boede og arbejdede på et stort hotel dernede. Det var ikke noget jeg kunne spare op af, men nok til at leve af. Min kæreste arbejdede samtidig på et guesthouse uden egentlig at tjene hvad der lignede en 1/6 af min løn og har ikke meget mere skolegang eller uddannelse end hvad der svarer til folkeskoleniveau. Vi har begge følt, at vi bare har stået på standby de sidste mange måneder og planen har da også hele tiden været, at vi gerne vil bo og arbejde i Danmark.
Netop derfor var hun sidste sommer (april-juli 2012) på turistvisum første gang her i Danmark, men hun kan jo af gode grunde ikke få opholdstilladelse i DK om vi så var gift, hovedsageligt pga. 24-årsreglen som vi først kan opfylde om to år.

Derfor er planen nu:
- Min kæreste kommer til Danmark igen på turistvisum og vi bliver gift her.
- Vi flytter sammen til Sverige (Malmö/Lund).
- Dernæst søger vi om opholdstilladelse til min kone enten via de svenske regler som beskrevet på migrationsverkets hjemmeside: http://www.migrationsverket.se/info/7189_en.html
Eller
Via Eu-reglerne

Det skal desuden nævnes at jeg har tænkt mig at studere i København og finde et studiejob enten i DK eller SE.
Min kæreste vil også gerne gå i skole, og netop her vil det jo være en fordel at søge efter svenske regler, så hun kan få uddannelsesstøtte.

Jeg har i den forbindelse nogle problemstillinger som jeg håber i kan hjælpe mig med.

Vedr. de svenske regler
1. Er det korrekt forstået, at jeg først skal folkbokföres og have svenske personnr. før min kommende kone søger om opholdstilladelse? Og hvor lang tid tager det normalt at få udstedt personnr?
2. Hvis det tager 12 måneder (http://www.migrationsverket.se/info/5494_en.html) før de udsteder opholdstilladelsen, hvordan kan vi så blive sammen i Sverige udover de 3 første måneder som vi har ret til ophold i uden opholdstilladelse ?
3. Jeg har som Nordisk statsborger ret til at medbringe min ægtefælle til Sverige. Har hun dermed også ret til at arbejde og studere i Sverige selvom myndighederne ikke har udstedt hendes opholdstilladelse endnu (som ved EU-reglerne)? Med dette mener jeg om det rent praktisk kan lade sige gøre, eller om hun skal sidde i Sverige og vente i 12 måneder på opholdstilladelse?

Vedr EU-reglerne
4. Some studerende i Danmark skal jeg så registreres som person med tilstrækkelige midler og dermed dokumentere over for migrationsverket, at min kone og jeg kan leve af min indkomst fra SU og evt. studiejob?
5. Er det korrekt forstået, at vi efter indrejse i Sverige, først registrerer mig som person med tilstrækkelige midler og søger om opholdskort til min kone hos migrationsverket, for
dernæst at tage til skatteverket og søge om personnr. til os begge?


Jeg er pt. lidt usikker på hvilken løsning er den bedste og hvilken er den hurtigste.
Som sagt vil det være en stor bonus at min kone kan få uddannelsesstøtte, men hvis ventetiden virkelig er 12 måneder(!), hvad kan man så foretage sig i al den tid og ville det være bedre at søge efter EU-reglerne i vores tilfælde?
Vi vil desuden engang i fremtiden gerne flytte tilbage til Danmark, højest sandsynligt via EU-reglerne.
Vi vil for alt i verden gerne undgå at skulle skilles ad igen, da det både er hårdt for vores i forvejen trænge økonomi, men mest af alt hårdt rent mentalt, at være væk fra hinanden i måneder ad gangen, hvor man blot står på stand-by og bare venter på, at kunne begynde ens liv sammen.

håber ikke det blev for langt, men jo mere jeg læser og læser på regler og her på forummet, synes jeg at blive mere og mere i tvivl om, hvordan vi skal bære os ad med at komme videre.
Håber at høre fra Jer


Frey
Indlæg: 7
Tilmeldt: 21.07.2013 10:59:05

Re: Flytte til Sverige med kone på turistvisum

Indlæg af Frey » 21.07.2013 19:36:12

Jo tak, men jeg har læst vejledningerne.

Det jeg søger er nærmere af-/bekræftelse på mine antagelser vedrørende flytning til Sverige. Herunder erfaringer fra folk, der har søgt ophold efter svenske regler efter de er flyttet til Sverige .

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Flytte til Sverige med kone på turistvisum

Indlæg af skaanebo » 21.07.2013 20:03:36

Hvis I ikke er parate til at leve adskilt, mens ansøgningen behandles, skal I søge efter EU-regler.

Besvar