Side 1 af 1

Blanket FR045 (anmeld. af udrejse)... er den nødvendig?

: 12.02.2013 23:25:24
af DK-US
Er det nødvendigt at udfylde en blanket FR045 (Anmeldelse af udrejse) nu hvor min amerikanske kone og jeg er flytte til England da vores FS efter DK regler blev afvist?

Det skal siges at vi ingen umiddelbare planer har om at flytte tilbage til DK igen, men vi vil naturligvis gerne have muligheden skulle vi ændre mening.

Re: Blanket FR045 (anmeld. af udrejse)... er den nødvendig?

: 13.02.2013 07:35:45
af mh1
Hvis man opgive sin bopæl med henblik på at bosætte sig i et andet land, så har man pligt til at melde sig som udrejst i DK. Det er kun, hvis man med sikkerhed ved at opholdet i udlandet vil være tidsbegrænset =/kortere end 6 måneder, at man ikke behøver at gøre det (eller hvis man har fået dispensation).

Jeg forstår ikke din bekymring. Som dansk statsborger har du da ALTID ret til at bosætte dig DK. Som dansk statsborger, der har haft et reelt ophold i et andet EU-/EØS-land, har du tilmed RET til at tage din 3.lands-ægtefælle med. Hvordan vil du bevise et reelt ophold i et andet land, hvis du står registreret som boende i DK?

Re: Blanket FR045 (anmeld. af udrejse)... er den nødvendig?

: 13.02.2013 15:10:50
af DK-US
Det var mest fordi at jeg så kunne beholde min danske læge gennem mange år, og bare tage til læge og tandlæge i DK når jeg er der. Det er nu ikke noget problem, det ville bare være at foretrække og mindre papirarbejde. Og så tænkte jeg at vores kontrakt for bolig, regninger på el/gas/vand/internet-forbrug, council tax osv, samt hendes ansøgning om residence card og mit om National Insurrance number ville være nok.

Re: Blanket FR045 (anmeld. af udrejse)... er den nødvendig?

: 13.02.2013 21:36:26
af mh1
Du får mere end svært ved at dokumentere reelt ophold i et andet EU-land, hvis du samtidig har bevaret en adresse i DK og det har du jo, hvis du er tilmeldt folkeregisteret.

Endvidere er det noget lignende at skyde sig selv i foden til ingen verdens nytte at undlade at framelde sig, når man rent faktisk er udrejst, bare fordi man gerne vil kunne bruge sin læge og tandlæge.

Du kan formedelst et beskedent beløb gå til din hidtidige læge, når du er i DK. Du skal naturligvis betale fuld pris for evt. medicin, da du ikke er dækket af sygesikringen.

Tandlægen kan du også bare bestille tid hos, og så hoste op med det fulde beløb for eftersyn og tandrensning.

Jeg har et par gange været hos min fhv. danske læge efter at jeg flyttede til Tyrkiet, og det var der intet som helst problem i.

Jeg bruger også stadig min danske tandlæge, da jeg pga. en ulykke har en journal, som før den blev digitaliseret var på tykkelse med en velvoksen telefonbog, og endnu ikke har kunnet finde en tandlæge hernede, som jeg vover at lade røre mit tandsæt. Det er dyrt, men det tager jeg med.

Re: Blanket FR045 (anmeld. af udrejse)... er den nødvendig?

: 14.02.2013 17:00:58
af DK-US
Jeg indsender blanketen :) Tak for din hjælp igen mh:)

Re: Blanket FR045 (anmeld. af udrejse)... er den nødvendig?

: 14.02.2013 17:20:17
af DK-US
Nu hvor jeg udfylder blanketten, er det ligemeget hvad jeg skriver mht. om jeg agter at vende tilbage indenfor 2 år. Jeg aner det faktisk ikke, men det er da en mulighed.

Re: Blanket FR045 (anmeld. af udrejse)... er den nødvendig?

: 14.02.2013 21:35:46
af mh1
Det har betydning for om du kan blive stående på valglisten. Du kan bare krydse for ja, hvis du gerne vil have en chance for at stemme, hvis der bliver valg inden for de næste 2 år.

Re: Blanket FR045 (anmeld. af udrejse)... er den nødvendig?

: 14.02.2013 22:39:21
af DK-US
aaah okay. Tak.

Re: Blanket FR045 (anmeld. af udrejse)... er den nødvendig?

: 24.02.2013 16:42:55
af Winther11
Skal man også lave sådan en udmelding, når man flytter til Sverige? (jeg har skiftet adresse, været på skatteverket osv)

Re: Blanket FR045 (anmeld. af udrejse)... er den nødvendig?

: 24.02.2013 17:07:45
af mh1
Netop og KUN mellem de nordiske lande er der en aftale om at registrering i et af de andre lande ved flytning automatisk bliver meddelt til fraflytningslandet.

Så nej, ved flytning til Sverige behøver du kun meddele det, hvis du vil sikre dig at oplysningen hurtigst muligt kommer til at stå i det danske folkeregister.