De svenske nationale regler

Her kan du skrive om/søge infomation om familiesammenføring i andre lande end Danmark efter deres nationale regler

Redaktører: ZB, AUG Board

Ulla-15
Indlæg: 103
Tilmeldt: 03.01.2013 22:22:23

De svenske nationale regler

Indlæg af Ulla-15 » 28.01.2013 16:59:37

Hej alle sammen!
Jeg er ny i siden og har derfor så mange spørgsmål i mit hoved.
Jeg er 18 år og min kæreste er 26 år og han bor i Irak.
Jeg har tænkt mig at flytte til Sverige for at lave familiesammenføring via de svenske nationale regler. Jeg studerer i København og har tænkt mig at studere videre her.
1. Hvad er de præcise krav til de svenske nationale regler?
2. Hvor længe skal jeg have boet i Sverige for at kunne søge (har tænkt mig at søge via nettet) og jeg er dansk statsborger.
3. I hvilke tilfælde kan man få afslag?
4. Jeg arbejder ikke og er kun på SU, skader det ikke min sag?
5. Hvor mange måneder skal forholdet mindst være på for at kunne søge? Og hvad er forskellen hvis det f. eks er 6 måneder eller 2 år ?
6. Får han permanent eller tidsbegrænset opholdstilladelse?
Undskyld de mange spørgsmål, men er virkelig ny i det her... Tak på forhånd

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: De svenske nationale regler

Indlæg af mh1 » 28.01.2013 17:26:46

1) ikke mange udover at du skal bo i Sverige og have fået dig registreret med svensk personnummer.

2) DET ER IKKE DIG DER SØGER! Det er din kæreste, der skal søge. Men: du skal have boet i Sverige længe nok til at du har fået et svensk personnummer, for det skal din kæreste bruge i forbindelse med sin ansøgning.

3) hvis du ikke bor i Sverige, eller din kæreste skønnes at være farlig for det svenske samfund (der skal en del til), kan han få afslag.

4) nej.

5) en måned er med sikkerhed for lidt, og ligeledes er et forhold, som kun består af sms'er, skype-møder, telefonsamtaler og mail/breve for lidt. Forskellen mellem 6 mdr. og 2 år giver lissom sig selv. Der er ingen præcis grænse.

6) Tidsbegrænset.

Prøv selv at læse på http://www.migrationsverket.se/info/flytta.html Der er også info på andre sprog end svensk. HUSK: du og din kæreste skal læse de informationer, der gælder for den der skal flytte til en svensk statsborger, for der gælder de samme regler for din kæreste, når han skal flytte sammen med dig.
mh
Rådgiver for ÆUG

Ulla-15
Indlæg: 103
Tilmeldt: 03.01.2013 22:22:23

Re: De svenske nationale regler

Indlæg af Ulla-15 » 28.01.2013 17:39:05

Okay tusind tak , gøre det en forskel på selve afgørelsen om hans opholdstilladdelse hvis man er gift eller har planer om at blive gift i løbet af dette år? Eller er det lige meget så længe det er et seriøst forhold?

Ulla-15
Indlæg: 103
Tilmeldt: 03.01.2013 22:22:23

Re: De svenske nationale regler

Indlæg af Ulla-15 » 28.01.2013 17:46:05

Er der krav til min lejlighed i Sverige? Har nemlig ikke råd til en kæmpe stor lejlighed. Og hvordan skal jeg kunne bevise at jeg bor i Sverige når jeg kommer dertil?

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: De svenske nationale regler

Indlæg af skaanebo » 28.01.2013 17:50:36

Ulla-15 skrev:Okay tusind tak , gøre det en forskel på selve afgørelsen om hans opholdstilladdelse hvis man er gift eller har planer om at blive gift i løbet af dette år? Eller er det lige meget så længe det er et seriøst forhold?
Svenske myndigheder skelner ikke mellem ægteskab og samliv, men kikker på, om I har et etableret seriøst forhold.

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: De svenske nationale regler

Indlæg af skaanebo » 28.01.2013 17:51:56

Ulla-15 skrev:Er der krav til min lejlighed i Sverige? Har nemlig ikke råd til en kæmpe stor lejlighed. Og hvordan skal jeg kunne bevise at jeg bor i Sverige når jeg kommer dertil?
Nej, der er ikke andre krav, end at du naturligvis skal bo der og kunne have et almindeligt liv. Du skal kunne forevise boligkontrakt til både Skatteverket og Migrationsverket. Det kan fx fint være et værelse, du lejer hos nogen, når blot du/I har jeres eget private rum, som ingen andre har adgang til.

Ulla-15
Indlæg: 103
Tilmeldt: 03.01.2013 22:22:23

Re: De svenske nationale regler

Indlæg af Ulla-15 » 28.01.2013 17:56:12

Super 1000 tak , kommer igen og skriver her hvis jeg bliver i tvivl om noget , hvis det er iorden ;)

oca1234
Indlæg: 95
Tilmeldt: 21.09.2012 14:16:51

Re: De svenske nationale regler

Indlæg af oca1234 » 28.01.2013 18:46:10

Lige et lignende spørgsmål mht bevise man bor der, hvor meget ligger de vægt på om man har beskrevet flytning og ophold i Sverige i ansøgningen? Så længe man har lagt vægt på en stabil fremtid kun i Sverige? Er sådan i vildrede om jeg har gået nok i dybten med at jeg bor der osv, selvom jeg selvfølgelig gør det, ( i studebolig ) og skrevet jeg studere online fra sverige. min kæreste har vedhæftet lejekontrakt, personnummer, familiebevis og kopi af id kort! Skal jeg bar slappe helt af? ;-)

Tak :)

Ulla-15
Indlæg: 103
Tilmeldt: 03.01.2013 22:22:23

Re: De svenske nationale regler

Indlæg af Ulla-15 » 28.01.2013 23:32:19

Jeg har lige hørt af en bekendt at muslimer ikke kan være samboende i følge de svenske love? Dvs. inten er man gift ellers så kan man ikke? Passer det????

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: De svenske nationale regler

Indlæg af fundiver199 » 29.01.2013 07:57:45

Det tvivler jeg meget på, da det jo ville være diskrimination på basis af religion, og sådan gør man næppe i Sverige, bla. fordi det ville stride både mod svensk retsopfattelse og en masse internationale konventioner, som Sverige har underskrevet.

Men det kan formentlig godt indgå i vurderingen af en ansøgnings troværdighed, om parret har en kulturel/etnisk/religiøs baggrund, hvor papirløse forhold er meget usædvanlige. For hvis det er tilfældet, kan det jo godt siges at skabe en formodning om, at der måske er tale om et proforma kæresteforhold.

Men afslaget gives i så fald ikke, fordi man er muslim. Afslaget gives, fordi Migrationsverket ud fra en samlet vurdering af sagen ikke tror på, at der er tale om et reelt og seriøst parforhold. Og i en sådan vurdering vil formentlig også indgå en samtale med både ansøger og reference.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: De svenske nationale regler

Indlæg af mh1 » 29.01.2013 10:30:39

@ Ulla-15, jeg har hørt at i Frankrig finder man sine babyer i kålhoveder, og så er der noget om en mand i rødt tøj, som juleaften eller -nat enten banker på, kommer ned fra loftet eller op fra kælderen, eller julenat kommer ned gennem skorstenen, og har gaver med til børnene. Det, du har hørt om svensk lov er omtrent lige så troværdigt som ovenstående.

I øvrigt: At være gift efter islamisk ret betyder slet og ret at man har aftalt at ville være det, og enten har haft mindst to vidner til aftalen eller efterfølgende optræder som par offentligt.

Det med at der skal være en imam tilstede er ikke engang et krav, det er en tradition som udviklede sig fordi imamerne i reglen var de eneste, som kunne skrive en aftale ned, og det er anbefalet i Koranen at man nedskriver vigtige aftaler.

Der er bogstaveligt talt tusinder af ugifte, muslimske par her i Tyrkiet, som lever sammen og endda får børn sammen uden at være lovformeligt gift. En del af dem har holdt en bryllupsfest, men har aldrig været omkring vielseskontoret. Det er socialt og religiøst accepteret.
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: De svenske nationale regler

Indlæg af fundiver199 » 29.01.2013 11:08:24

Omkring rygter som disse skal man altid huske at vurdere kildens troværdighed. Og for mig er det ikke svært at se, hvordan et sådant rygte kan opstå. Et par har fået afslag på FS, og fortæller deres venner og familie om det. Og så lyder det da bedre at sige, at ”vi fik afslag, fordi vi er muslimer og ikke er gift” end at sige, at ”vi fik afslag, fordi vi ikke har et reelt parforhold.” Og herefter bliver historien viderefortalt fra mund til mund, indtil den er blevet til, at ”muslimer får altid afslag, hvis de ikke er gift”.

Jeg skal være den første til at indrømme, at myndigheder i både Danmark og Sverige nogle gange begår fejl og giver afslag pga. formodet snyd og misbrug af den ene eller anden karakter, som kun eksisterer i sagsbehandlerens fantasi. Men man skal også huske, at når folk fortæller om deres egne sager, så er der tale om et partsindlæg, hvor alle vigtige oplysninger ikke altid bliver taget med. Så derfor skal man lige tage en dyb indåndning og ikke gå i panik omkring sin egen sag, fordi nogen fortæller, at de har fået afslag pga. sådan og sådan, og dette umiddelbart lyder helt urimeligt. Nogle gange ER det helt urimeligt, men andre gange er der andet og mere i sagen end det, den pågældende selv vælger at fortælle om.

Ulla-15
Indlæg: 103
Tilmeldt: 03.01.2013 22:22:23

Re: De svenske nationale regler

Indlæg af Ulla-15 » 29.01.2013 22:16:09

Tak for jeres svar! Jeg troede ikke helt på det , men tænkte det altid godt at sikre sig. Jeg ved at det strider imod min religion at ikke være islamisk gift med ham, men det har vi planer om i fremtiden. Omkring det med vores forhold , har vi masser beviser på det. Jeg kan føle at det bliver ikke så svært som jeg havde forstillet mig. Tak og fortsat godaften!

mesta11
Indlæg: 17
Tilmeldt: 25.11.2012 11:22:27

Re: De svenske nationale regler

Indlæg af mesta11 » 04.02.2013 20:47:24

Hej ..
lige et ekstra spørgsmål i denne tråd.. :)
Står også selv og skal flytte til sverige, for at få min kæreste med mig..
når han har fået de 2 års opholdstilladelse, og vi søger om 5 års permanemt..
Skal vi så være gift ? ..
Altså til de 5 år ? ..
Syns bare jeg kan se herinde (overalt) at der står end mand..
Tror ikke selv så meget på ægteskab, så ville høre om man skal være gift, og have papirer på hinanden, for at min tyrkiske kæreste kan opnå svensk statsborgerskab ? ..

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: De svenske nationale regler

Indlæg af mh1 » 04.02.2013 21:37:54

mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar