Side 1 af 1
kan i hjaelpe mig med reglerne?
: 23.01.2013 13:35:07
af Nmasri
kaere AEUG
Jeg har brug for jeres hjaelp ang. familiesammenfoering i sverige, haaber i kan hjaelpe med disse spoersmaal. jeg har skrevet tidliger til jer, men fik intet svar, haaber det gaar denne gang. i maa undskylde mine ord, men har desvaere ikke de resterende bogstaver paa denne pc.
jeg er gift og bor i Libanon sammen med min lebanesisk mand, og vil gerne tilbage til Dk/sverige da situation hernede er forringet. regner med at vende tilbage her i april, da vi venter et barn her til sommer (juni), saa jeg burde kunne gaa pa barsel. spoersmaalet er om jeg kan soege FS i sverige mens jeg er paa barsel i dk, og hvis jeg flytter ind med min bror, som bor i sverige,,, kan man soege FS paa baggrung af dette???, eller er det bedst jeg soege et arbejde i dk efter foedslen og prover denne vej eller maeske en ny uddannelse????
Haaber i kan hjaelpe?
Med Venlig Hilsen
Den fortvivlede

Re: kan i hjaelpe mig med reglerne?
: 23.01.2013 16:33:27
af mh1
Først: er du dansk statsborger? Ellers kan du jo ikke uden videre bosætte dig i Sverige.
Men er du dansk, så kan du godt bo hos din bror, hvis ellers han har plads til jer 2, snart 3. Din mand kan søge om fs efter svenske regler, men skal så gøre det fra Libanon. Hvis han kan gøre det online, kan han være heldig at få fs efter ca. 3 mdr.
Du skal altså flytte i forvejen.
Søger I efter svenske regler er der ingen krav om at du skal være i arbejde, men naturligvis er det bedst hvis du kan være det. Du kan få en form for barselsdagpenge, men de er højest hvis du har haft beskæftigelse.
Re: kan i hjaelpe mig med reglerne?
: 23.01.2013 19:50:46
af Nmasri
Jep jeg er dansk statsborger... Så det kan lad sig gøre på baggrund af jeg får barseldagpenge, og er boende hos min bror.. Er det krav om hvor stort lejligheden er? Og hvilken hjemmeside skal jeg søge fra online? ... Har lige et spørgsmål mere, Min mand er uddannet arkitekt, kan han søge på en vider uddannelse i landet, så han får en form for SU, eller må han ik lave noget, eller få noget andet støtte??
Tak på forhånd

Re: kan i hjaelpe mig med reglerne?
: 23.01.2013 21:07:04
af mh1
Før du begynder at lægge helt konkrete planer, så giv dig tid til at gå op øverst på siden, klikke på RÅDGIVNING og så på FLYTTE TIL SVERIGE/EU-LAND, og gerne printe informationerne ud, så du kan sidde og læse dem på papir, og markere de ting der er vigtigst for dig/jer.
Men:
der er ikke nogen specifikke krav til størrelsen af jeres bolig. I skal blot råde over et værelse, som ikke må være et gennemgangsrum, dvs. det skal være et almindeligt værelse, hvor I kan lukke døren efter jer og være i enrum. Det duer altså ikke, hvis din bror skal gennem værelset for at komme til det eneste badeværelse eller til køkkenet.
Det er ikke DIG, det er din mand, der skal søge om familiesammenføring. Linket til Migrationsverket er her, og du kan vælge mellem flere sprog:
http://www.migrationsverket.se/
HUSK at du skal 'lade som om' du er svensk statsborger, når du læser informationerne, for I vil komme under de samme regler, som gælder for et svensk-libanesisk par.
Hvis I søger efter svenske regler, skal din mand ikke betale studieafgift. Men han skal huske at sørge for at få sine eksamenspapirer med sig, og få dem legaliseret (dvs. stemplet af et ministerium i Libanon - han må selv undersøge hvordan man får legaliseret i Libanon) - og oversat, hvis ikke de også er på fransk, engelsk eller tysk. Du/I kan læse mere her:
https://www.universityadmissions.se/intl/start
Re: kan i hjaelpe mig med reglerne?
: 25.01.2013 11:00:36
af Nmasri
Tak for dine svar

det lyder som om det kan lad sig gøre med disse regler. Jeg vil straks begynde med papirerne, og vende tilbage når det går fremad. Takker igen for jeres indsats

Med venlig hilsen
Re: kan i hjaelpe mig med reglerne?
: 14.05.2013 10:09:48
af Nmasri
Hej igen
Nu er jeg i Danmark, og har fået lavet et turistvisum til min mand til DK (3 måneder), og jeg går på barsel her d. 17.5. Min mand kommer til DK d. 10.6. Spørgsmålet er nu om jeg kan tage til sverige med min mand, når han kommer til DK og søge FS i migrationsverket i sverige sammen med min mand, da han nu har de 3 måneder her på turistvisum i Dk,, eller er det bedst vi søger gennem nettet?? kan han forresten så blive indtil afgørelsen er truffet? og lige et sidste spørgsmål, jeg tag til sverige imorgen for at flytte min adresse, går der lang tid før man får et cpr, for det skal man vel bruge når man søger FS
Med Venlig Hilsen
Re: kan i hjaelpe mig med reglerne?
: 14.05.2013 10:48:56
af skaanebo
Ang. barselsregler, så spørg evt. hos Øresund Direkt.
Din mand kan ikke gøre en onlineansøgning på nettet, hvis han allerede opholder sig i Sverige. Så skal der søges på gammeldags maner med en ansøgning på papir.
Svensk personnr. (det hedder ikke cpr-nr. på svensk) tager normalt en til tre uger at få, og ja, det skal du jo have, inden din mand kan søge om noget som helst til Sverige.
Re: kan i hjaelpe mig med reglerne?
: 14.05.2013 11:52:25
af Nmasri
oki,, men min mand opholder sig ikke i sverige, han har visum til dk,,,men jeg var lige inde og læse hvis man søger ansøgning på papir, kan det tag 12 måneder, er det korrekt?
Re: kan i hjaelpe mig med reglerne?
: 14.05.2013 12:34:18
af skaanebo
Ja, det lyder sandsynligt, at der kan gå op til 12 måneder, inden der træffes en beslutning. Men hvis I søger efter EU-regler er det jo helt andre regler, som gælder, og så må det højst tage 6 måneder at få opholdskort. Så skal I bare søge efter EU-regler og ikke (kun) efter de svenske regler.
Re: kan i hjaelpe mig med reglerne?
: 14.05.2013 13:35:27
af Nmasri
Oki,,men 12 måneder så er barsel stort set slut, puha synes det er begyndt at blive kompliceret.
Re: kan i hjaelpe mig med reglerne?
: 22.02.2014 23:06:18
af Nmasri
Hej
Jeg har lige et spørgsmål, som jeg håber i kan hjælpe med. Nu er min mand her i sverige og vi sidder og venter på afgørelsen af familiesammnføring efter de svenske regler, mit spørgsmål er om han har ret til at "lave"noget i landet ex arbejde eller studere eller praktikplads mens han venter på afgørelsen? Håber i kan hjælpe med dette? For der er en lang ventetid.
Venlig hilsen
Nmasri
Re: kan i hjaelpe mig med reglerne?
: 22.02.2014 23:16:03
af skaanebo
Hvis han er i Sverige, og I har søgt efter svenske regler, har han ikke mulighed for noget som helst førend opholdstilladelsen er bevilget. Det er bl.a. derfor, at Sverige normalt kræver, at man skal søge fra sit hjemland og vente med at rejse til Sverige, indtil opholdstilladelsen er bevilget.
Re: kan i hjaelpe mig med reglerne?
: 23.02.2014 13:37:54
af fahd
hej
Jeg vil gerne spørge dig spørgsmål .... laver din mand gælder under svenske regler selv han er i Sverige? fordi det er wroten kan du ikke, hvis du allerede er der?
