Ægteskabudengrænser.dk

Hej Forum!

I har hjulpet mig meget tidligere og nu er der gået lang tid siden jeg var her inde. Denne gang har jeg muligvis ikke så mange problemer med at få min kone familiesammenført i og med at hun bor hos mig nu. Men jeg kan ikke vide det sikkert. Dette til trods for at ansøgning blev indleveret 24. august og nu er det snart den dato - i november! Men måske bliver der indvilget ophold til min kone på juleaften? Jeg er fra Norge, og har boet i Tyskland da jeg giftede mig med min nuværende kone fra Cuba. Tyskerne var den gang ikke så begejstrede for FS da hun var kommet ind på "fejl" visum. Den gang kom hun fra Cuba på et Schengen besøgsvisum, jeg fik da jeg boede i Danmark. Sagen var bare at jeg flyttede til Harrislee ved grænsen i Nord-Tyskland inden hun kom. Så til trods for at visumet var gyldigt til besøg, skulle det vise sig at Tyskland har et visum som i alle fald den gang ikke fandtes i Norge, nemlig et med tanke på at blive gift. Det skal man have om man vil giftes kort efter ankomst. Vel, uvidende som vi begge var, men glade for hinanden efter at have kendt hinanden i 2 år og hun havde været på besøg hos mig i Danmark en gang tidligere, så blev vi gift i Tønder rådhus. Det skulle så vise sig at tyskerne ville have at hun rejste til Cuba for at søge om visum med tanke på at blive gift...til trods for at hun jo VAR gift med mig allerede. Jeg skulle altså af med ny bilet, og vi skulle være fra hinanden nogle måneder, og et papir skulle faxes fra Cuba til det selvsamme kontor i Schleswig, som behandlet vor sag. Jeg mente det måtte kunne gøres lokalt, også med tanke på at vi jo VAR blevet gift. Og så var jeg jo ikke tysk statsborger, men fortsat fra et EU/EØS land, og havde ret på FS hurtigt og uden udgifter. Vel, det sidste var ikke korrekt i virkeligheden, da de fastholdt direktivet fra Berlin, så jeg engagerede en advokat, og til sidst endte vi som de aller første (i alle fald nord for Hamburg) på den tyske ambassade i København for at få dette visum. Næste dag var vi atter i Schleswig (det er der man går for at ordne sådanne sager, når man ikke bor i Flensburg), og da tog det kun 1 -en - time før hun havde opholdspapir festet i passet med en lille stift. Ophold til at bo og arbejde i fem år!

En af argumenterne der så ud til at virke den gang, var at jeg truede med at rejse tilbage til Danmark og gå til medierne og fortelle at der fik man ophold uden vrøvl, fordi man havde accepteret Metock-dommen (noget som ikke helt var gennemført i Tyskland tydeligvis).

Da jeg senere flyttede til Danmark, skulle det vise sig at den danske behandling af EU ophold absolut var på skinner. Vi var i Statsforvaltningen i Aabenraa og gik ud efter ca. 20 minutter med et papir der gav min ægtefælle "processuelt ophold", ca. 10 dage (så vidt jeg husker) senere fik hun opholdet og 14 dage senere igen fik hun så plastik-kortet, som gav hende 5 års ophold med ræt til at arbejde, ret til læge mm. Sygesikringsbeviset kom ikke så længe efter dette.

Det gik som en drøm, og her, kære norske myndigheder, her har i rigtigt meget at lære!!

Der er ikke eget kontor til dem som søger EU ophold i Norge, som det er i Danmark. Og da det kommer mange ansøgere til Norge (mange flere end til Danmark, som jeg har forstået det), så blev jeg anbefalet at møde med min kone en halv time før åbningstid. Vi mødte en time før. Bare for at opdage at den lille ankomsthal ved den låste dør, var halvfuld af folk. Vi var nummer elleve. Var vi kommet til tiden var det nok lige før vi kunne blevet hjemme, for de når kun et vist antal hver dag. Så vi stod der og ventede en time, og så kom vi til kø-lap automat. Der var fire luger, men kun tre var åbne. Den ene af disse var til EU søgere men det skulle snart vise sig at deres computer ikke fungerede, så der var kun to køer, og kun en kø til alle. Flere timer senere, kom vi så endelig til. Jeg havde jo prøvet dette før, men jeg blev ikke bedt om at fremvise bevis for at jeg boede i landet og ikke at jeg havde indtægt. Måske de vil finde det via folkeregister og skattevæsen. Til gengæld blev jeg afkrævet bevis på at vi havde boet sammen i mindst to år. Dette kom helt bag på mig, og til tros for at jeg mente dette ikke kunne være tilfælde for gifte folk, da jeg ikke tidligere var afkrævet dette, blev kravet fastholdt (det viser sig at dette er et krav om man er samboer og søger EU ophold, så her er det vist nogen der blander kortene...). Men en registreringsattest fra 2009 i Harrislee fik de mandagen efter (dette var en fredag). Jeg skyndte mig, da jeg på det tidspunkt troede det hastede og havde fået at vide fra UDI (udlændinge direktoratet i Norge) havde fået at vide det ville tage ti dage.

Den gang jeg ringede og bad om at få dette oplyst, fortalte jeg hvor vigtig dette var, da jeg på det tidspunkt havde dansk folkeregisteradresse og min ægtefælle havde dansk ophold, SOM hun ville miste om jeg skiftede til norsk folkeregisteradresse, Dette var i følge statsforvaltningen i Aabenraa (og skulle vise sig at være helt rigtigt). De ti dage blev gentaget fra UDI, og jeg fik at vide at jeg havde ret på FS efter EU reglerne da jeg havde boet udenfor Norge og i EU i 23 år. Da jeg havde fået at vide at min registrering i det norske folkeregister ville kunne tage 14 dage (jeg mener det var minutter i Danmark, godt gået Norge..), var jeg helt rolig med at gå videre i processen. Så jeg gik for at registrere mig og dagen efter var i kø i Politihuset i Kristiansand.

Og nu har vi så ventet i 3 måneder. Men OK, kan man så tænke, hvad gør det at vente, når man allerede bor sammen. Det er jo bare en registrering? Ikke helt. Hun bør ikke forlade landet. Dette er blevet sagt både fra politihuset i Kristiansand og fra UDI. Det vil sige at venner i Danmark gennem fire år, ikke kan besøges. Min kone kan ikke hjælpe mig med flyttingen af de ting vi fortsat har i Danmark, og - hun kan ikke blive med mig når jeg skal ned for at fejre mine børn's fødselsdag (de bor med deres mor, min ekskone). Den ene fyldte 12 i september, og den anden 17 den anden december. Så det føles ensomt, og det føles ydmygende. Men hun har heller ikke læge. Kan ikke få forebyggende behandling eller knyttes til program for screening efter kræft, noget hun fik i Tyskland. Dette opleves helt klart IKKE som et problem her i Norge. For det viser sig at det er sat en tid på 4 måneder for FS efter EU reglerne (og 6 måneder for de øvrige). Noget jeg først er blevet klar over senere. Jeg har skrevet til politihuset og klaget, men har endnu ikke engang fået at vide man har modtaget klagen. Den er også sendt til UDI, som ikke har nået at se på den heller efter 14 dage. SOLVIT fik også et eksemplar, jeg sendte den til København, simpelthen fordi den som svarede på telesfonen i Oslo, ikke lød så overbevisende. Men de har også fået en kopi af klagen. SOLVIT ser på dette nu. Jeg kan ikke ringe til UDI og klage, da de bare vil forholde sig til klager som går på tider udover de 4 måneder. En sidste instans som fik klagen, var Sivilombudsmanden i Norge, dette var efter råd fra UDI. Men deres "orientering" fik jeg så i dag, og de henviste til de 4 måneder og mente dette måtte være forsvarlig. Ved opringning fik jeg videre at høre at man ikke havde mandat til at forhold sig til de ulemper det medførte min ægtefælle og mig med rejse og læge.

Så der står jeg nu. Og vil egentlig bare orientere jer i forummet, og samtidig høre om det er andre som har oplevet det samme. Jeg kan tilføje to ting mere: Ang. læge, så har min ægtefelle ret til akut lægehjælp, og jeg skal ikke betale mere end nordmænd. Jeg må indrømme at jeg ikke har fået nogen orientering om disse forhold, men skulle selv bede om at få det at vide fra UDI. Det opleves klart herfra at man ikke har haft fantasi til at forestille sig, da man lavede retningslinierne, at nogen kunne finde på at flytte fra sit land og til Norge og så vente, med hænderne i fanget. Ja, fanget i processen, uden at kunne vende tilbage til Danmark eller rejse på ferie (som også VAR planen) til f.eks. Spanien. Det andet er at sagen overhovedet ikke er kigget på i denne tid. Det er IKKE fordi det tager tid at finde ud af de enkle og helt klare regler for ophold efter EU reglerne. Det er fordi der er en kø. Dette er bekræftet løbende ved telefoniske opringninger. Sagen er ikke indledt. Og der bevilges IKKE processuelt ophold, selv om dette også blev hævdet en gang inden jeg startede denne process.

Lad dette være en advarsel!! Og skulle jeg i dag komme med et råd, så må det være at ægtefælle søger FS via den norske ambassade i København (måske kan dette også gøres fra konsulat, som er i flere danske byer). Og så BLIVE i Danmark, til DEN LANGE VENTETID er overstået!!

Men hvordan de norske myndigheder kan forsvare at det skal tage tyskerne en time, og danskerne 20 minutter at gøre det samme de skal have 4 måneder på at klare, det ved jeg ikke. For der er fortsat også 14 dages ventetid på plastik-kortet derudover. Men en ting overholdes: Det koster ikke gebyrer at gennemføre dette. Det eneste som koster i Norge i denne sammenhæng (og som er gratis i Danmark) er undervisning i norsk. Det er 1000 kroner i måneden.

Hey, herligt at du har lyst til at dele dine oplevelser her på forum.

Med hensyn til besøg i andre schengenlande: din kone har vel stadig sit danske opholdskort, og hun kan dermed fortsat rejse frit rundt. Det inddrages tidligst efter 6 måneders fravær fra Danmark.

Med hensyn til norske myndigheders sagsbehandling er det jo ikke meget anderledes end danske myndigheders af tilbagevendende danskere. I og med at du er norsk statsborger, er der ikke noget "fast track", da myndighederne først skal undersøge, om du har gjort brug af den frie bevægelighed i EU og opfylder vilkårene. Hvis du var tysk og flyttet til Norge, ville det gå lettere. Men når du som norsk ønsker at gøre brug af den mere lempelige EU-ret skal myndighederne først vurdere, om du vitterligt er EU-borger i EU-retslig forstand og ikke bare en almindelig nordmand, underlagt de strikse norske love

Dit svar kom enten ikke i min mailboks, eller så blev det overset . Uanset, så er det en vigtig oplysning! Og superærgerligt at ingen hverken UDI (udlendinge direktoratet) i Norge, SOLVIT i Danmark, politihuset i Kristiansand eller Statsforvaltningen i Aabenraa har givet mig dette svar. Så kunne vi jo tage det ganske roligt. Hvor ved du fra, Skaanbo, at det forholder sig sådan?

Jeg klagede til det politihus som er ansvarlig for behandling af ansøgning, og de var ca. en måned om at svare (sendte ikke engang en mail om at de havde modtaget klagen). Da svaret kom var det blot en henvisning til de 6 måneders ventetid - ved UDI i Norge fik jeg først at vide der var 10 dages ventetid, så 4 måneder, men det ER 6 måneder. I svaret, som blev sendt i kopi til UDI, kom man ikke ind på de mange ulæmper der er forbundet med ventetiden, ej heller at vi oplever dette som meget langt i forhold til de to gange tidligere vi har søgt. Så jeg vil skrive ind og fortælle dem om det. For det ER ille. Det er ille at man HAR et opholdskort i et EU land, og så bliver den ræt taget fra en (det var så hvad jeg fik at vide på statsforvaltningen i Aabenraa), og så skal man vente i så lang tid, uden at der gøres noget. For det er jo ikke fordi man arbejder på sagen. Den lå kun på hyllen. OK, man skal kontakte andet lands myndighed for at tjekke om det er korrekt, og det tager 6 måneder? For det første havde de set det danske kort. For det andet havde jeg vist dansk indtægt for et helt år, de papirer var de i øvrigt ikke interessert i at beholde for sagen. Jeg havde mange dokuementer med for at bevise mit ophold i et andet EU land. Men det jeg ikke havde med, var bevis for at vi havde boet sammen i år. For det blev der bedt om at dokuementere. Hvor står det i den originale tekst fra Brussel? Ikke verre end at jeg tog hjem og vendte tilbage dagen efter med registreringsbevis på min kone fra tiden kort efter vi var gift og boede i Tyskland. Skulle man ønske at undersøge opholdet, kunne man ringe Dansk folkregister og bede om oplysning på ophold i Danmark, hvor jeg har boet siden 1989, da med undtagelse af de tre år i Tyskland. Man kunne også tjekke rådhuset i Tønder for at se OM vielsesattesten var gyldig eller et falsum. Og så behøvede man jo så blot at tjekke om jeg boede på den adresse i Norge jeg hævdede. Er der da mere at undersøge? Det med de to år på samme adresse i EU, må være en sammenblanding med regler for ophold når man er samboer.

Men enden på visen her er at da jeg fik det lidt "pyntede" svar fra politihuset, ringede jeg straks ind og beklagegede mig over at det ikke kunne tages hensyn med de ulemper der var og at der jo var en ræt som var mistet i prosessen. At både mig, min kone og mine børn jo faktisk kom i klemme ved det her. Og sidst men ikke mindst, at det skal tage så lang tid for så lidt. Om det var en der har noget at sige på det kontor, som jeg talte med, ved jeg ikke. Men nogle dage senere blev jeg ringt op (!) fra samme kontor, med beskeden om at opholdet var indgivet for 5 år, og at min kone skulle komme ind for at tage billede og fingeraftryk til EU kort. Se det var jo gode nyheder.

Men jeg rejste alene til sønderjylland, til min søns fødselsdag. Det var en lang rejse i dobbelt forstand, da jeg jo var alene. Julefeiringen med børnene bliver for første gang noen sinde, uden samvær af børnene, da de ikke kunne komme til Norge, og jeg ikke ville lade min ægtefelle sidde mutters alene i julen tilbage i Julen. Nu kunne vi jo nået det, jeg havde dage hvor jeg ikke havde fået job i julen (jeg har et job hvor det er helt almindeligt at arbejde på helligdage). Men da jeg fik at vide at det ville kunne gå 6 måneder, altså til ultimo februar, før min kone kunne komme med til Danmark, blev besøget skrinlagt og jeg meldt mig ledig i helligdagene. De blev meget hurtigt fyldt op, og så kommer denne opholdstilladelse kort tid efter. Og så siger du, Skaanbo, at hun kunne rejst helt lovligt, aligevel. Det er godt at vide for dem som kommer efter, men det er sørgelig at jeg ikke fik dette at vide fra f.eks. UDI eller Statsforvaltningen helt i starten.

Så udover at det har været fejlinformeret, har det også manglet opolysnigner som var vigtige. Og for mig ændrer det ikke noget at det skulle tage længere tid fordi jeg var norsk. Tvært i mod, fik jeg også den gang i telefonen at vide, at hvis jeg havde søgt som nordmand, og skulle betale, kunne det tage så kort tid som ned til en måned at behandle ansøgningen! Det gebyr man skal betale er en del, men til gengæld skulle jeg ikke betale for skolegang, altså norsk undervisning. Det gør jeg nu, fordi det er efter EU reglerne, da skal man ud med 3000 per semester, altså per halve år. Så som jeg ser det, betyder det at betaler man kan det gå hurtigere. Ellers bliver man sat på pause. Og det kan jeg ikke forstå er efter ånden i EU om fri bevægelighed, og mulighed for at tage sin ægtefelle med. At sidde i Norge og ikke kunne rejse til Danmark engang, noget man kunne inden, blev af min kone udtrykt som at være indesperret. Og da de tre måneder var over var hun jo ikke længere lovlig i EU sonen. Så kunne hun heller ikke rejse til Cuba for at se sine gamle foreldre, for da ville hun blive anholdt i Paris eller Amsterdam (mellemlanding). Så skulle vi i såfal ha fundet en rejse via moskva... Og alt dette, disse problemer bare for noget der vil tage ca. 30 minutter at gøre?

Mht. at rejse alene til Sønderjylland, var din kones danske opholdskort klippet i stykker, eller lå det hos UDI? For ellers kan jeg ikke helt se, hvad problemet er/var? For der er da ikke nogen i en lufthavn eller færgehavn, der begynder at undersøge, om indehaveren af et opholdskort stadig bor i det land, hvor det er udstedt.

At hurtig sagsbehandling er ønskværdig, kan vel ingen være uenig i, men desværre er realiteten hos diverse landes udlændingemyndigheder ofte, at man er underbemandet i forhold til mængden af sager, man skal behandle. Og så opstår der uundgåeligt ventetid.

I kom til at vente i cirka 4 måneder. Men i Danmark har mange hjemvendende dansk-udenlandske par ventet i omkring ½ år på at få udstedt opholdskort efter EU-reglerne. Og i sommers fik en del par deres sager fejlafgjort i Udlændingestyrelsen med det resultat, at de nu ligger og venter som klagesager i det danske Justitsministerie. De par har nu ventet imellem 9 og 13 måneder på at få udstedt opholdskort.

Det danske dokumentationskrav over for hjemvendende statsborgere synes også at være langt mere vidtgående end det, du beskriver i Norge. Så alt i alt synes jeg faktisk ikke, du har grund til at være så voldsomt utilfreds med forløbet, som du tilsyneladende er. Og i hvert fald slet ikke, hvis du sammenligner med, hvordan tilsvarende sager behandles i Danmark.

Kortet har hun haft hele tiden. Men hvem vil vel tage chancen? Hvem kan sige at der var kontrol lige den ene dag, og at rejse fra Norge til Danmark er at rejse ind i EU, altså risiko for samme problemer omkring ulovligt ophold, som om det er med de nævnte lufthavne Paris og Amsterdam. I alle fald, var det hvad jeg fik at vide af politiet her i Norge. Jeg mener nu stadigvæk det er underligt at man kan give processuelt ophold i Danmark for min kone, men ikke i Norge. Hvorfor skulle jeg være tilfreds fordi det er værre i Danmark. Det er jo heller ikke godt nok! Men fortsat undrer det mig ang det kort. Hvordan det kan være gældende i et halvt årl, og hvorfor ingen offentlig myndighed har givet besked. På det du skriver, kan det tyde at der ikke findes regler for hvor lang tid myndigheder kan trække en sag, som for vores tilfælde, hjemvendt fra Danmark, jo burde være enkel. Faktisk har jeg problem med at begribe hvorfor det skulle være mere kompliceret bare fordi jeg er fra Norge. Det var jo ikke fordi der manglede dokumentation på at jeg havde været i EU sonen. Det du skriver om, er det i princippet ikke det samme som de danskere, som tager til Sverige, og så returnerer efter 3 måneder, og vil have FS efter EU reglerne for sin ægtefelle? Er det disse sager, som er så komplicerede? Vel, virkeligheden er åbenbar ikke så køn, men igen, så mener jeg ikke at det burde være nogen grund til at noget så enkelt, som at tjekke nogle dokuementer, og så give tilladelsen, burde være et problem, særlig når der er et EU ophold i forvejen (eler som for os, hele to EU opholdstilladelser). Da ingen andre svarer, anser jeg for dette slut for min del.

Tror du virkelig, at de ansatte i divere schengen-landes lufthavne, hver gang de ser et EU-opholdskort, tager sig tid til at kontakte myndighederne i det EU-land, hvor det er udstedt, for at høre, om den pågældende stadig er tilmeldt folkeregistreret der, før de udsteder et boarding-pass?

Så kunne køen ved indcheckningen da godt nok blive lang. Så det lyder ærlig talt som en gang ammestue-snak, eller som om du og politiet har talt forbi hinanden.

Eller måske kan man sammenligne det med, at du ringer til politiet for at høre, om det er i orden, at du lister din cykel hjem fra stationen kl. 3 om natten af en øde villavej med gadebelysning, selvom din ene cykellygte ikke virker.

Hvad tror du så, at politiet svarer dig?

Og derfor ringer du jo ikke til politiet for at spørge om den slags vel?

wesensteen, din kone har ALDRIG haft det, du kalder "processuelt ophold" i hverken Danmark eller Tyskland eller Norge. Processuelt ophold gives kun i visse tilfælde ved ansøgning efter nationale regler.

Når I søger efter EU-reglerne har din kone alle sine EU-rettigheder i samme øjeblik, ansøgningen er afleveret til rette myndighed. Et opholdskort dokumenterer disse rettigheder over for andre, ligesom et kørekort ville gøre, hvis man standses af politiet, men alene det at have en kvittering på, at man har indleveret ansøgningen, er faktisk nok i sig selv til at bevise det, hvis man skulle blive standset af politiet, akkurat ligesom der jo kan gå en vis tid fra man har bestået køreprøven og indtil man så får det fysiske kørekort i hånden.

Din kone må fx også gerne begynde at arbejde i Norge med det samme. Det fremgår faktisk tydeligt af EU's direktiv. Så måske lytter du for meget til skrankepaver, som ikke er tilstrækkeligt godt inde i de særlige EU-regler, og som blot lirrer standardsvar af sig, som sikkert ville være rigtige nok, hvis I ellers søgte efter nationale regler.

Og så spørger du, hvor jeg ved det fra, at et opholdskort ikke annuleres med det samme. Det ved jeg, fra de mange år, jeg efterhånden har været aktiv rådgiver her på forum. Og det fremgår også af EU's direktiv, at myndighederne har seks måneder til at udstede opholdskort i. Og man må jo fx gerne rejse rundt inden for Schengenområdet i 90 dage uden at have fast adresse. Det opholdskort man rejser på, inddrages jo ikke med det samme, selv om man har frameldt sig et evt. folkeregister i det pågældende land. Den seks måneders frist, jeg nævnte, er jo netop givet, så myndighederne kan nå at udfærdige et nyt kort, inden det gamle evt. inddrages. Men annulering/inddragelse går nu også sjældent så hurtigt som seks måneder. I de fleste tilfælde går der år, hvis det overhovedet sker.

Hvis man forlader EU-land X – f.eks. Danmark – og lader være med at framelde sig folkeregisteret i det pågældende land, så opdager myndighederne jo ikke, at man er væk. Og dermed begynder de selvfølgelig heller ikke at tage skridt til at annullere ens opholdskort. Så man kan da bare lade være med at framelde sig folkeregisteret i land EU-land X, før man er blevet tilmeldt folkeregisteret i EU-land Y efter at have modtaget sit nye opholdskort. Formelt set skal man i Danmark framelde sig folkeregisteret, hvis man har opgivet sin danske bolig, også selvom der ikke er gået 6 måneder siden ens udrejse. Men hertil er der efter min mening to ting at sige:

1) Hvor mange udlændinge husker mon at gøre det i det hele taget, og hvad er ”straffen”, hvis man ”glemmer” det? Mig bekendt ingenting.

2) Hele meningen med den fri bevægelighed i EU er netop, at den skal være fri. Dvs. det skal være (næsten) lige så nemt at flytte fra det ene EU-land til det andet, som at flytte fra en kommune til en anden. Så selvfølgelig er det ikke intentionen med reglerne, at medfølgende familiemedlemmer, der ikke selv er unionsborgere, skal bo ”ingen steder” i 3-6 måneder, fordi der er sket en flytning til et nyt land. Så det er da fuldstændig rimeligt og i overensstemmelse med intentionerne i regelsættet at lade være med at framelde sig CPR i Danmark, før man er blevet tilmeldt i Norge. Og hvis det så tager 4 måneder, jamen så må man bare være tilmeldt CPR i Danmark i de 4 måneder, selvom man reelt er flyttet til Norge. Jeg framelder mig da heller ikke folkeregisteret i Odense Kommune 4 måneder før, jeg er blevet tilmeldt i Kolding Kommune, således at jeg er et ”spøgelse” de første 4 måneder, jeg bor i Odense Kommune.