Ægteskabudengrænser.dk

Hej

Jeg er 24 år og studerende og skal giftes med min fætter fra pakistan til januar og i den forbindelse overvejer vi at flytte til norge iforbindelse med familiesammenføring.
Min forlovede har en storebror og storesøster der er bosat i norge.
Er der nogle der ved om det er ok at vi kan bo hjemme hos min svoger (han bor i 3-4 værelsers andelsbolig med sine kone og 3 små børn).
Er det ok at vi bor hos ham i stedet for at bo til leje? også i forbindelse med - hvis man på et tidspunkt gerne vil tilbage til danmark igen.??

mvh

Norges myndigheder er ekstremt konsekvente. Både i forhold til fætter/kusine-ægteskaber og i forhold til adresse hos nært beslægtede. Det første betragtes kategorisk som proforma-ægteskab og det andet betragtes kategorisk som proforma-adresse. Så jeg vil ikke anbefale nogen af dele deroppe.

Hvis I gør brug af EU-reglerne, kan Norge ikke stille den slags krav med hensyn til familie i blodsbånd eller boligforhold i øvrigt.

Men som en lille advarsel skal man ikke undervurdere de problemer, man kan løbe ind i med UDI, selvom man egentlig har EU-retten på sin side. Der har været et eksempel i forum på en dansk statsborger, hvis ægtefælle fik afslag på visum med den ukorrekte begrundelse, at ægteskabet ikke var gyldigt i Norge, fordi ægtefællen kun var 17 år, da det blev indgået i Marokko for flere år siden. Og da den pågældende desværre kun havde et tidsbegrænset vikariat i Norge, er hele planen om FS via EU-reglerne, så vidt jeg ved, gået i va-sken af den grund, da der simpelthen ikke er tid til at køre sagen gennem den norske ombudsmand eller retsvæsen.

Så i en situation som denne er det nok værd at overveje, om ikke parret skal præsentere UDI for et ”fait accompli” ved, at ægtefællen får udstedt et visum til Danmark, før Irona flytter til Norge, og at parret herefter indrejser i Norge sammen.

Så kan UDI stadig obstruere udstedelsen af opholdskort, men parret er i det mindste sammen, og opholdet i Norge kan anvendes til at kvalificere til EU-FS i Danmark, uanset hvilke papirer UDI udsteder eller ikke udsteder fordi de mener, at det er et proforma-ægteskab, eller whatever.

En anden ting, Irona skal være opmærksom på, er, at US også ser med en del skepsis på ophold i andre EU-lande, hvor man bor på en c/o adresse hos et familiemedlem. Det klare udgangspunkt er, at sådan et ophold ikke kan anses for at være en reel flytning, og da i hvert fald ikke, hvis det er kortvarigt.

Så Irona skal virkelig dokumentere, at hun har haft det, der hedder ”centrum for sine livsinteresser”, i Nor-ge og ikke blot har besøgt sin svoger på et ferielignende ophold eller haft en proformaadresse hos ham. Dette er ikke umuligt at gøre, men man skal på forhånd tænke nøje over, hvordan man helt præcist har tænkt sig at løfte bevisbyrden. Et bud kunne være noget i retning af følgende:

• Opholdet bør vare mere end 6 måneder
• Man bør have opgivet sin tidligere bopæl i Danmark, hvis man havde en selvstændig bolig
• Man bør arbejde eller studere i Norge
• Man bør oprette en norsk bankkonto og have ”normale” leveomkostninger i Norge, dvs. det bør ikke være svogeren, der køber al mad mm. til den fælles husholdning
• Man bør tegne forsikringer og åbne telefon mm.
• Det er bedst, hvis man tegner en regulær kontrakt på at leje 1-2 værelser i svogeren bolig og betaler en husleje på alm. markedsniveau
• Det er en god ide at have aktiviteter, som indikerer forsøg på integration i det norske samfund som f.eks., at ægtefællen bliver tilmeldt ”norsk for indvandrere”
• Hvis man har børn i førskolealderen, bør de skrives op til norsk daginstitution

Det kan godt være, at man kan komme igennem med en EU-ansøgning uden at opfylde al det ovenstående. Men samlet set er det en hurtigere løsning at holde sig lidt på den sikre side end at skulle have sin sag behandlet i både US og JM.

Lige nu ligger der en kæmpe bunke klagesager i JM fra personer, der søgte EU-opholdskort i Danmark i perioden november 2011-februar 2012, og JM er ikke engang begyndt at behandle dem endnu. Så det kan godt være, at vi i ÆUG er blevet lidt paranoide oven på de mange afslag, vores medlemmer fik i sommers. Men indtil vi begynder at se nogle omgørelser i JM i alle disse sager, foretrækker vi at vejlede folk på en måde, der minimerer risikoen for, at der skal endnu flere EU-klagesager ind og ligge i JM´s syltekrukke.

Så har jeg nogle tillægsspørgsmål
Jeg er dansker, min forlovede er afghaner og hjemsendt asylansøger fra dk. Han er ufaglært, jeg har job og kan sandsynligvis få job i Norge også. jeg er 34, han er 20.

Hvis jeg flytter til Norge og får job og bolig, hvor realistisk er det så at han kan få et forlovelsesvisum og derefter opholdstilladelse under de nationale regler?

Hvor stor er muligheden for at hans søster som vitterlig er økonomisk og på alle andre måder afhængig af ham for overlevelse kan komme med indenfor ??? tid?

Jeg vil ikke anbefale dig at søge på baggrund af de norske regler. For det første får alle par, hvor kvinden er ældst, afslag med begrundelsen proforma-ægteskab. For det andet skal du kunne dokumenterer en lønindkomst på mindst 242.400 norske kroner om året, både for indeværende år, sidste år og for næste skatteår. Og for det tredje kan sagerne sagtens ligge i helt op til 18 måneder, før de overhovedet får sagsbehandler. Dertil kommer et usigeligt rod hos UDI, der har en frygtelig tendens til at smide sagsakter væk, så man skal sende nye.

Søger I derimod efter EU-retten, kan han aflevere ansøgning om EØS-opholdskort hos nærmeste politidistrikt, som skal behandle ansøgningen. Er politiet i tvivl om udfaldet eller mener de, at der skal gives afslag, skal de sende sagen videre til UDI. Under alle omstændigheder skal EØS-ansøgninger behandles inden for en frist på 6 måneder, og den overholder de norske myndigheder i store træk.

@ Zada - hvis I ikke er gift, kan du næppe bruge EU-reglerne, for din forlovede har åbenbart ikke boet sammen med dig i 18 måneder på lovligt ophold, vel?

Så må det første skridt være at blive gift. Det kan med lidt besvær lade sig gøre at blive viet i Sverige, selv om man ikke har lovligt ophold hverken der eller andre steder i Europa.

Tak for svar både Kim og Mh

Kim: Da jeg faktisk ville kunne dokumentere en acceptabel indkomst, og da det ikke er pro forma er der to ting jeg er nysgerrig efter:
1) Hvis man nu er gift, kan man så ikke afvise P.F hvis man bor sammen, deler seng, økonomi.... gennem interview kan vise at man har et reelt kendskab til hinanden?
2) Hvis man søger efter EU-regler, kan man så bagefter/ parallelt søge efter nationale regler også? 5 år hvor han fortsat kan blive smidt ud er lige lovlig lang tid..

Mh: Ved du om Sverige har mulighed for forlovelsesvisum ligesom Norge? Eller kan han ikke få visum på baggrund af en invitation fra mig samt evt at jeg tager økonomisk ansvar?

1) Så vidt jeg ved, minder den norske lov om den danske på det område. Og det vil sige, at alene din mands formodede motiv til at gifte sig med dig kan være nok til, at jeres ægteskab i lovens øjne er proforma. Også selvom I kan bevise, at I bor sammen. Så lyt til det gode råd, Kim har givet dig.

2) Ja men en norsk opholdstilladelse er da heller ikke permanent fra starten af, så hvad er forskellen/fordelen? Så vidt jeg husker, giver Norge midlertidig opholdstilladelse i 3 år. Men efter 3 års ægteskab og 1 års ophold har ægtefæller med EU-opholdsret krav på at blive boende efter en skilsmisse. Så reelt er det jo allerede en slags permanent opholdsret, og hvor er så fordelen ved de norske regler?

Jeg tror ikke, der er noget der hedder forlovelsesvisum i Sverige.

I Sverige kan man både få visum med det formål at besøge sin kæreste og opholdstilladelse med det formål at ville bo sammen uden at være gift. Så det er nok det, der menes.

Tak skaanebo, præcist.
Er det også gældende for nordiske statsborgere i Sverige (altså mig )?

Angående forskellene handler det om at nationale regler sikrer at hans ophold ikke er betinget alene af mit arbejde og min indkomst hvilket er situationen for EU-sammenførsel, ikke sandt? Når man en gang har været asylansøger og har fået smadret alt i det forløb så bliver det en høj prioritering ikke at opleve det igen.
Og så vidt jeg har læst mig til på udi så kan man søge fast ophold allerede med det samme i nogle situationer.
MEN ja, det lød forjættende men rådet er taget. Jeg tror bare Sverige er den eneste mulighed for os.
Tak