Uppehållstilstånd

Her kan du skrive om/søge infomation om familiesammenføring i andre lande end Danmark efter deres nationale regler

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Tintin
Indlæg: 5
Tilmeldt: 10.09.2012 16:54:36

Uppehållstilstånd

Indlæg af Tintin » 10.09.2012 17:42:03

Hej,

Jeg er dansk statsborger, som har boet i Sverige i 3+ år. Nu har jeg mødt en Ukrainsk pige, og vi er forelskede. Jeg har allerede besøgt hende i Kiev, men vi vil begge gerne, at hun også får mulighed for at se, hvordan jeg bor her i Sverige.

Vi antager, at vi skal søge om et Schengen visum af typen ven/familie. Inden den proces kan igangsættes på den Svenske ambassade i Kiev skal jeg være enten svensk statsborger eller have permanent uppehållstilstånd. Mit første spørgsmål er, om danskere som flytter til Sverige per automatik har permanent uppehållstilstånd?

På nuværende tidspunkt er vi ret sikre på, at det skal være os for altid. Mit andet spørgsmål er i relation til processen omkring ansøgning om permanent uppehållstilstånd til hende. Er der bedre chance for succes, hvis jeg også er svensk statsborger, eller er min permanente opholdstilstand (hvis jeg altså har det) tilstrækkelig?

På forhånd tak.

Med venlig hilsen,
Martin

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Uppehållstilstånd

Indlæg af skaanebo » 10.09.2012 18:06:42

En nordisk statsborger har i princippet permanent opholdstilladelse ved flytning til et andet nordisk land. Og det gør ingen forskel om du er dansk eller svensk i forhold til at søge visum til din kæreste eller senere at søge om opholdstilladelse efter svenske regler. Derimod kan I jo kun søge efter EU-reglerne i Sverige, hvis du lige præcis ikke er svensk statsborger.

Tintin
Indlæg: 5
Tilmeldt: 10.09.2012 16:54:36

Re: Uppehållstilstånd

Indlæg af Tintin » 11.09.2012 08:41:21

skaanebo skrev:Derimod kan I jo kun søge efter EU-reglerne i Sverige, hvis du lige præcis ikke er svensk statsborger.
Hej skaanebo, tak for dit svar. Med hensyn til din afsluttende bemærkning, hvilken betydning har det, at vi kun kan søge efter EU-reglerne? Stiller det os værre end hvis jeg er svensk statsborger? Jeg forstår heller ikke den praktisk betydning af, at vi kun kan søge efter EU-reglerne.

Nu vi taler om svensk statsborgerskab, hvis man søger og får det tildelt, beholder man da sit danske, og bliver dermed dobbelt statsborger, eller bortfalder det danske?

Ved du desuden, hvor lang behandlingstiden af ansøgning om svensk statsborgerskab typisk er for danskere?

På forhånd tak.

Med venlig hilsen,
Martin

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Uppehållstilstånd

Indlæg af skaanebo » 11.09.2012 08:58:33

Danmark tillader som hovedregel ikke, at man beholder sit danske statsborgerskab ved naturalisation i et andet land. Så du kan ikke være både dansk og svensk samtidig.

Forskellen på at søge efter EU-regler og nationale svenske regler kan du læse om under menupunktet "Rådgivning" samt på www.migrationsverket.se. Det handler bl.a. om krav til forsørgelse, og hvor hurtigt man opnår permanent ophold, samt om man kan søge, mens man opholder sig i Sverige eller ej.

Hvis du ønsker at skifte statsborgerskab til svensk er der som dansker to metoder. Det kan du ligeledes læse mere om på www.migrationsverket.se:

http://www.migrationsverket.se/info/277.html

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Uppehållstilstånd

Indlæg af fundiver199 » 11.09.2012 09:21:15

Budskabet i skaanebos indlæg er, at I bliver RINGERE stillet mht. FS, hvis du bliver svensk statsborger, da I så kun kan anvende Sveriges egne regler, hvor I, hvis du er dansk statsborger, helt frit kan vælge mellem Sveriges egne regler og EU-reglerne. Så det er fuldstændig uaktuelt at overveje at skifte statsborgerskab, med mindre du af nogle andre grunde gerne vil være svensker som f.eks. stemmeret eller generel sympati for landet.

Pt. tillader Danmark ikke, at du bevarer dit danske statsborgerskab, hvis du opnår et svensk, men ifølge re-geringsgrundlaget ønsker regeringen at indføre den mulighed. Og derfor virker det umiddelbart noget uhensigtsmæssigt at søge om svensk statsborgerskab lige nu, når det ikke er nødvendigt. Vent dog og se, om den danske regering gør alvor af sine planer på det område.

Endelig tror jeg, at det må være en misforståelse, at man skal have permanent opholdstilladelse i Sverige for at invitere nogen på besøg på et visum. Det er nok nærmere, hvis man ønsker familiesammenføring, at man skal have permanent opholdstilladelse.

Men ellers er FS i Sverige en umådelig simpel ting sammenlignet med f.eks. Danmark. Når I har fundet ud af, at det skal være jer to, så afleverer din kæreste bare en elektronisk ansøgning, medens hun befinder sig i Ukraine, og når den så er godkendt cirka 3 måneder senere, flytter hun til Sverige. Der er stort set ingen andre krav end, at du skal bo i Sverige, og I behøver ikke engang at gifte jer først. I skal bare have til hensigt at bo sammen, når hun har fået sin opholdstilladelse.

Alternativt kan I anvende EU-reglerne, hvis I er villige til at gifte jer, men umiddelbart anbefaler ÆUG ikke den løsning for øjeblikket, med mindre du arbejder i Sverige. Hvorfor kan du læse om i forum ”ophold efter EU-regler.”

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Uppehållstilstånd

Indlæg af mh1 » 11.09.2012 09:41:35

@ fundiver, ville du ikke have i forlængelse af 'i Sverige' have skrevet 'eller ikke er nordisk/EU-borger'? En ikke-svensk, nordisk statsborger eller EU-borger kan jo godt få fs så snart de blot har bosat sig.

"Endelig tror jeg, at det må være en misforståelse, at man skal have permanent opholdstilladelse i Sverige for at invitere nogen på besøg på et visum. Det er nok nærmere, hvis man ønsker familiesammenføring, at man skal have permanent opholdstilladelse. "
mh
Rådgiver for ÆUG

Tintin
Indlæg: 5
Tilmeldt: 10.09.2012 16:54:36

Re: Uppehållstilstånd

Indlæg af Tintin » 11.09.2012 22:49:49

Faktisk kan jeg heller ikke finde nævnt, at der er krav om permanent opholdstilladelse i Sverige ved ansøgning om visa af typen ven/slægtning:

http://www.swedenabroad.com/sv-SE/Ambas ... -vanbesok/

Det kan være, der er en fejl i den russiske udgave.

@fundiver199 Tak for dit lange og grundige svar. Det gør mig faktisk rigtig glad, at processen omkring FS er enkel i Sverige, for min kæreste og jeg skal nemlig helt sikkert bo sammen, det er der ikke nogen tvivl om.

Du nævner, at ÆUG anbefaler ansøgning om FS efter EU reglerne såfremt man arbejder i Sverige. Jeg har eget firma i Sverige, og derfor antager jeg, at det gælder i mit tilfælde. Der er en hel del indlæg i forummet 'Ophold efter EU reglerne', og måske kan du pege på de mest relevant for min situation? Jeg spørger eksempelvis mig selv, hvilken praktisk forskel der er på ansøgning efter de svenske regler og EU reglerne? Indsender man den samme elektroniske ansøgning du nævner? Stilles der flere krav fra Sveriges side, hvis man søger efter EU reglerne?

På forhånd tak.

Med venlig hilsen,
Martin

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Uppehållstilstånd

Indlæg af fundiver199 » 12.09.2012 06:06:40

Jeg skrev, at ÆUG anbefaler de svenske regler, med mindre man arbejder i Sverige. Hvad jeg helt præcist mente var, at ÆUG anbefaler de svenske regler til dem, der ikke arbejder i Sverige.

Hvad man bør vælge, hvis man arbejder i Sverige, har ÆUG ingen holdning til. De svenske regler kan i den situation stadig være værd at overveje, hvis man kan leve med, at ansøgeren skal tilbringe sagsbehandlingstiden på cirka 3 måneder uden for Sverige.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Uppehållstilstånd

Indlæg af skaanebo » 12.09.2012 08:43:29

Hvis I nu selv opstiller en plan, så kan I jo selv vurdere, hvilket regelsæt som passer jer bedst. Nogle af de spørgsmål, I bør stille jer selv er fx:

Vil I giftes i Ukraine eller i Sverige/DK eller et andet sted? Og hvornår?

Har I tænkt jer at blive boende i Sverige, eller vil I bare gerne videre til DK hurtigst muligt?

Tjener du tilstrækkelligt til at kunne forsørge din kæreste/ægtefælle?

Har din kæreste noget, som holder hende i Ukraine, fx job eller studier, som hun må afslutte, før hun kan flytte?

Det gode ved de nationale svenske regler er, at man kan få permanent ophold efter blot 2 år i Sverige, og at der faktisk ikke stilles nogen krav, andet end et reelt kærlighedsforhold. Ulempen er, at ansøgning skal indleveres på den svenske ambassade i Kijev, og at din kæreste ikke må rejse til Sverige, førend opholdstilladelsen er bevilget.

Tintin
Indlæg: 5
Tilmeldt: 10.09.2012 16:54:36

Re: Uppehållstilstånd

Indlæg af Tintin » 12.09.2012 12:21:17

Hej Skaanebo,

Du har en god pointe. Vi må have en plan baseret på vores situation.

Den er som følger:

Vil I giftes i Ukraine eller i Sverige/DK eller et andet sted? Og hvornår?

Svar: Det gør ingen forskel for os. Vi vil giftes og gerne før snarere end senere. Taktiske overvejelser i relation til ansøgningen om permanent opholdstilladelse har vi ikke gjort os. Kan du svare på om det gør nogen forskel, hvor vi bliver gift og, hvorvidt vores civilstand gør en forskel i behandlingen af ansøgningen eller ej?

Har I tænkt jer at blive boende i Sverige, eller vil I bare gerne videre til DK hurtigst muligt?

Svar: Vi vil bo i Sverige.

Tjener du tilstrækkelligt til at kunne forsørge din kæreste/ægtefælle?

Svar: Ja, det tør jeg godt sige, at jeg gør. Ved du imidlertid, hvor man kan se satserne? Hvilke krav stilles der? Planen er, at vi skal arbejde sammen i mit firma.

Har din kæreste noget, som holder hende i Ukraine, fx job eller studier, som hun må afslutte, før hun kan flytte?

Svar: Ja, hun skal både afslutte job og finde en lejer til familiens lejlighed. Vi har allerede accepteret, at vi må leve adskilt imens ansøgningen om opholdstilladelse bliver behandlet. Det betyder en del ture frem og tilbage imellem Kiev og Malmö for mig, men det er OK. Det kan under alle omstændigheder ikke være anderledes i betragtning af de ting der skal ordnes i Kiev først.

Jeg har også et afsluttende spørgsmål; kan man sige noget generelt om, hvad man skal slå på i ansøgningen om permanent opholdstilladelse, og hvad man skal lade være med at sige? Hvad, om noget, får røde flag til at fare op på Migrationsværket? Jeg ved slet ikke om man overhovedet skal overveje at være taktisk.

På forhånd tak.

Med venlig hilsen,
Martin

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Uppehållstilstånd

Indlæg af skaanebo » 12.09.2012 12:47:35

Tintin skrev: Svar: Det gør ingen forskel for os. Vi vil giftes og gerne før snarere end senere. Taktiske overvejelser i relation til ansøgningen om permanent opholdstilladelse har vi ikke gjort os. Kan du svare på om det gør nogen forskel, hvor vi bliver gift og, hvorvidt vores civilstand gør en forskel i behandlingen af ansøgningen eller ej?
Ved ansøgning efter nationale svenske regler, ser Migrationsverket på, hvor nyetableret jeres forhold er, og om det fremstår seriøst. Om I er gift, eller har planer om at gifte jer, er faktisk irrelevant, da man ikke forskelsbehandler mellem gifte og ugifte par. Det er klart, at hvis I først lige har mødt hinanden her i løbet af sommeren, så kan Migrationsverket jo godt komme til den konklusion, at der bare er tale om en kortvarig sommerforelskelse og vurdere, at I ikke har et tilstrækkelig etableret kærlighedsforhold. Så spørgsmålet er også, hvor længe har I kendt hinanden? Hvor ofte har I været på besøg hos hinanden? Hvor ofte kommunikerer I med hinanden, og hvilket fælles sprog har I?

Tintin skrev:
Svar: Vi vil bo i Sverige.
Hvis hensigten er at bo permanent i Sverige, så søg efter de nationale svenske regler, hvor din kæreste vil få permanent ophold efter 2 år. Hvis du i øvrigt skifter dit statsborgerskab ud med et svensk, vil din kæreste også kunne få svensk statsborgerskab hurtigere, nemlig allerede efter 3 år i Sverige og ikke efter de sædvanlige 5 år. Men det er naturligvis kun relevant, hvis din kæreste overhovedet ønsker at skifte statsborgerskab, ligesom det jo også er en overvejelse for dig, om du egentlig ønsker at skifte dit statsborgerskab ud fra dansk til svensk.


Tintin skrev: Svar: Ja, det tør jeg godt sige, at jeg gør. Ved du imidlertid, hvor man kan se satserne? Hvilke krav stilles der? Planen er, at vi skal arbejde sammen i mit firma.
I kan foretage en prøveberegning af jeres økonomi på http://www.socialstyrelsen.se/ekonomisk ... vberakning og se, om I kommer under eller over grænsen for at kunne være berettiget til socialhjælp. Men der stilles som nævnt ingen krav til din økonomi overhovedet ved ansøgning efter nationale regler. Det gør der kun ved ansøgning efter EU-regler.

Tintin
Indlæg: 5
Tilmeldt: 10.09.2012 16:54:36

Re: Uppehållstilstånd

Indlæg af Tintin » 13.09.2012 13:14:02

Hvor meget skal man gøre før Migrationsverket betragter forholdet som et reelt kærlighedsforhold? Vi mødte hinanden for to måneder siden og har udvekslet ca. 120 emails med hinanden, vel ligeså mange SMS beskedder, og Skype samtaler har vi haft mange af. Desuden har jeg besøgt hende en uge i Kiev, og rejser derned igen d. 21. september, og bliver der i to uger. Derefter rejser hun op og besøger mig i to uger en måned senere.

Hvor megen hoppen frem og tilbage skal der til før man bliver taget alvorligt? Er der en tommelfingerregel, der siger, hvor lang tid man effektivt skal have tilbragt sammen, inden man søger?

Med venlig hilsen,
Martin

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Uppehållstilstånd

Indlæg af skaanebo » 13.09.2012 13:30:22

Der er ingen officielle retningslinjer. Migrationsverket foretager et konkret skøn i hver sag. Mit bud ville være, at man bør have kendt hinanden i hvert fald et halvt års tid, inden man søger om opholdstilladelse, og at man har besøgt hinanden, så man kender hinandens familie, vennekreds, omgivelser og baggrund indgående.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Uppehållstilstånd

Indlæg af fundiver199 » 13.09.2012 14:49:12

Hvis forholdet er meget nyt, er den sikreste løsning nok at gifte sig for derved at vise dets seriøsitet.

Besvar