Hjælp til familiesammenføring i Sverige

Her kan du skrive om/søge infomation om familiesammenføring i andre lande end Danmark efter deres nationale regler

Redaktører: ZB, AUG Board

sabbi
Indlæg: 8
Tilmeldt: 07.09.2012 11:56:04

Hjælp til familiesammenføring i Sverige

Indlæg af sabbi » 07.09.2012 12:28:01

Hejsa. Her kommer en lidt længere smøre. Hvor skal jeg starte?
Hmm, min Gambianske kæreste er dags dato blevet sendt ud af Danmark, eller hvad man siger.
Han kom til Danmark i 2009 med en anden dansk kvinde, de var blevet gift i Spanien ca 2 år forinden og han fik efterfølgende opholdstilladelse i Danmark, men da det desværre ikke gik mellem dem og de blev skilt i 2010 efter at have kendt hinanden i knap 7 år, dog kun gift i knap 3 år (1år har de levet sammen i dk) ville udlændingeservice 'selvfølgelig' ikke forlænge hans opholdstilladelse i DK.
Jeg møder så min kæreste omkring samme tid som de blev endelig skilt. Og kort tid efter modtog han brev fra udlændingeservice om at de ikke ville forlænge hans opholdstilladelse eftersom han ikke længere opfyldte de oprindelige betingelser for opholdsretten i dk. Nu har jeg været sammen med min kæreste knapt 2 1/2 år og vi har i februar 2012 fået en dejlig søn sammen. Min kæreste har været den der har forsørget os i form af at han har arbejdet i dk som smed i de sidste 2 år og jeg selv kun har modtaget SU, samt været på barsel de sidste 7 måneder. (tak skat), Nå men vi vil jo for alt i verden gerne blive sammen som en lille familie, og har selvfølgelig klaget til integrationsministeriet/justitsministeriet osv over sagens afgørelse og også sendt ny ansøgning ind på baggrund af han har boet med mig i 2 år. MEN der er ikke mere vi kan gøre da vi samtidig bliver ramt af 24års reglen. (jeg er 22, min mand er 30) Det hele er noget rod. Nu er det så jeg har tænkt og tænkt og kom i tanker om Sverige? Og hvilke muligheder vi har der. Han skal rejse tilbage til Gambia imorgen så havde tænkt mig at rejse med ham derned og blive gift med ham og så ansøge om familiesammenføring dernede fra og så blive familiesammenført i Sverige? Er det muligt og hvordan gør vi? Håber jeg har fået alle relevante oplysninger med og at der sidder nogen dejlige sjæle derude som gider hjælpe mig da jeg ikke har haft en dyt forstand på noget af det her indtil for 2 dage siden hvor jeg har prøvet at gøre mig selv lidt klogere på området, men stadig svært. Har lige holdt et langt rygestop som jeg var utrolig glad for, men er selv en svag sjæl og efter alt det her er jeg begyndt at kæderyge igen som en sindssyg. -Jeg er igang med uddannelse, men den er på pause da min barsel først slutter til januar. Hvilke krav stiller Sverige til mig som den danske statsborger ud over at vi er gift og jeg selvfølgelig skal have bopæl i sverige. HJÆÆLP! og på forhånd tak. Knus

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Hjælp til familiesammenføring i Sverige

Indlæg af skaanebo » 07.09.2012 13:12:57

Ja, det er absolut en mulighed at flytte til Sverige. Og Sverige stiller faktisk ingen krav til jer som sådan, ud over at jeres forhold skal være reelt, hvilket det jo også er, når I har kendt hinanden så længe og har et barn sammen.

Første skridt er derfor, at du skaffer dig et sted at bo i Sverige, hvor du kan folkeregistreres. Om I gifter jer eller ej, er sådan set irrelevant i forhold til at søge efter nationale svenske regler.

Du kan læse mere under menupunktet "Rådgivning" samt på www.migrationsverket.se, hvor du som nordisk statsborger vil være ligestillet med en svensk og derfor bør læse teksterne her:
http://www.migrationsverket.se/info/4360.html

sabbi
Indlæg: 8
Tilmeldt: 07.09.2012 11:56:04

Re: Hjælp til familiesammenføring i Sverige

Indlæg af sabbi » 07.09.2012 14:37:42

Tak for det hurtige svar. men han skal vel stadig ansøge på ny nede fra hans hjemland af, nu hvor han allerede har fået besked på at rejse ud af danmark? eller kan vi tage direkte til sverige og bosætte os? og hvor lang tid vil det mon tage at behandle sagen fra at vi indleverer ansøgningen, om det er i sverige eller gambia vi indlevere den?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Hjælp til familiesammenføring i Sverige

Indlæg af fundiver199 » 07.09.2012 16:16:59

Hvis I anvender EU-reglerne, behøver han sådan set ikke rejse hjem, men til gengæld skal I være gift. Og når han allerede har fået fastsat en udrejsefrist, og du ikke engang er begyndt at kigge efter bolig, lyder det ikke som den rigtige løsning for mig, da den næsten uundgåeligt kommer til at indebære en længere periode med ulovligt ophold i Danmark for din kæreste, eller alternativt et urimeligt højt niveau af stress og hastværk.

Accepter i stedet, at han må rejse hjem, og søg efter Sveriges nationale regler, når du er kommet på plads i Sverige. Forventet sagsbehandlingstid er 3 måneder for elektroniske ansøgninger.

sabbi
Indlæg: 8
Tilmeldt: 07.09.2012 11:56:04

Re: Hjælp til familiesammenføring i Sverige

Indlæg af sabbi » 07.09.2012 19:14:14

okay endnu engang tak. :D så dvs han har faktisk heller ikke lov til at opholde sig i sverige , hvis han bor hos en ven så længe jeg ikke selv bor/ er registreret i sverige endnu? Eller ville han os opholde sig ulovligt deroppe så længe jeg ikke selv er kommet derop? Men ja må nok desværre acceptere at han skal hjem til Gambia et par måneder, og så må jeg finde bolig i mellemtiden. Er arbejde i sverige ikke et krav som så, eller er det muligt at jeg stadig kan pendle til et job i danmark evt? lige et sidste spørgsmål, Hvad vil det sige at anvende EU reglerne? lyder nok dumt, men er desværre ikke så meget inde i reglerne nu. håber du vil besvare mine mange spørgsmål. og på forhånd tak :)

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Hjælp til familiesammenføring i Sverige

Indlæg af fundiver199 » 07.09.2012 19:46:13

Læs under "rådgivning", "flytte til Sverige/EU-land".

Men nej selvfølgelig kan din kæreste ikke bare tage over til Sverige og være hos en ven, når hans danske opholdstilladelse er blevet inddraget. Han skal rejse helt ud af Schengen og må først komme tilbage, når han har fået en ny opholdstilladelse i et schengenland eller alternativt et visum.

MSH
Indlæg: 273
Tilmeldt: 02.10.2010 12:23:07

Re: Hjælp til familiesammenføring i Sverige

Indlæg af MSH » 09.09.2012 09:36:28

Så vidt jeg kan læse mig til i trådstarters oprindelige indlæg, så har hun været sammen med sin kæreste og sit barns far i 2,5 år? Hvis i kan dokumentere et samliv på fælles adresse i 1,5 år af den tid, så vil I jo umiddelbart være dækket af EU-reglerne, hvis I feks. flyttede til Sverige, og derfor ville de svenske myndigheder IKKE kunne forlange at din kæreste vender tilbage til Gambia, for at søge om FS derfra.

Herudover ser jeg ærligt talt også et menneskeretsligt aspekt ved hele denne sag, som vi nok ikke skal være blinde for:

Trådstarters kæreste er far til parrets fællesbarn. Han har ikke begået nogen form for kriminalitet under sit ophold i DK, men har blot mistet sin oprindelige opholdstilladelse pga. skilsmisse. Han har endvidere haft fast arbejde under sit hidtidige ophold i DK.

Af disse grunde ser jeg ikke hvordan de danske udlændingemyndigheder kan være kommet til den konklusion, at parret og deres fællesbarn skulle have LIGESÅ MEGET tilknytning til Gambia, som de har til DK? Vægtskålen svinger da klart over til fordel for at deres samlede tilknytning til DK er væsentligt større end til Gambia, og i en sådan situation er det faktisk klart i strid med den danske stats internationale konventionsforpligtelser at udvise manden.

Så for at købe jer tid bør I i allerførste omgang få hjælp med at påklage din kærestes udvisning, og hvis I ikke får medhold i klagen af Justitsministeriet, så bør i bestemt anlægge sag ved domstolene.

Denne process tager årevis, så i mellemtiden kan I jo så blive gift og lede efter en passende bolig i Sverige.

Jeg ser absolut ingen grund til at skille jeres lille barn fra sin far i både halve eller hele år blot fordi US ikke er særligt gode til at læse deres egne praksisnotater om menneskeret...

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Hjælp til familiesammenføring i Sverige

Indlæg af mh1 » 09.09.2012 10:15:15

Bortset fra at jeg ikke forstår, hvordan sabbis kæreste har kunnet opholde sig og arbejde i DK i mere end 2 år efter at hans opholdstilladelse er ophørt (i 2010 har der jo ikke rigtig været noget grundlag for en klage), så er jeg enig i at afslaget på den NYE ansøgning bør påklages.

Jeg vil gå ud fra, at sagsbehandleren ved US er standset ved alderen, har sat automat-kryds i 'afslag' og dermed bl.a. har undladt at tage stilling til om der er 'ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed', som 'afgørende taler (der)imod'
- at sabbi skal forsørge kæresten og ikke omvendt, og
- at sabbis kæreste skal opnå 120 point,
for at han kan få opholdstilladelse.

Men uden at få refereret begrundelsen i afslaget er det jo svært at vide.
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Hjælp til familiesammenføring i Sverige

Indlæg af fundiver199 » 09.09.2012 10:36:19

@MSH

Nu har parret jo så tilsyneladende heller ikke fået svar på deres ansøgning om familiesammenføring endnu, og dermed kan man vel ikke sige, at der er truffet nogen konventionsstridig afgørelse.

Jeg er heller ikke sikker på, at sagen er så klar, som du beskriver det. For da familielivet blev etableret, må parret jo have været klar over, at manden havde et højest usikkert opholdsgrundlag i Danmark. Og derfor kan der ikke siges at have været nogen berettiget forventning fra parrets side om, at det nødvendigvis ville være muligt at fortsætte familielivet her i Danmark. Og det er trods alt en af de ting, som EMD har lagt vægt på i kendelser i sager om FS, senest i Priyra mod Danmark, som denne sag må siges at minde en del om, bortset fra at trådstarter er dansk statsborger.

Det forhold, at man præsenterer sit familieliv som et "fait accompli" over for myndighederne i opholdslandet, kan således ifølge EMD ikke give en priviligeret retsstilling. Og det bør det vel sådan set heller ikke kunne ud fra almindelige moralbegreber og retsprincipper.

Desuden er problemet, at ansøgningen om FS formentlig først er blevet indleveret på et tidspunkt, hvor manden ikke længere havde "lovligt ophold", og dermed ikke kan tillades indleveret i Danmark. Og det er nok svært at argumentere for, at det vil konstituere en krænkelse af menneskerettighederne, at manden må rejse hjem og vente med at komme tilbage til Danmark, til hans ansøgning er blevet godkendt.

Så min forventning vil da umiddelbart være, at ansøgningen bliver afvist, og at manden bliver vejledt om, at han kan indlevere en ny ansøgning i sit hjemland.

Til gengæld er det jo rigtigt, at hvis parret kan dokumentere at have boet sammen i 2 år, hvor ingen af dem var gift med en anden - og sådan tolker jeg det oprindelige indlæg - så er det faktisk ikke nødvendigt for dem at gifte sig for at udnytte retten til fri bevægelighed i EU.

Så i princippet burde trådstarteren kunne flytte til Sverige i morgen, tage sin mand med sig, og herefter få udstedt opholdskort til ham efter EU-reglerne. Men det skal jo virkelig være "i morgen" så, da udrejsefristen angiveligt udløb i går. Og da den synes at være kulminationen på et flere år langt forløb, må man nok gå ud fra, at politiet forholdsvis hurtigt vil følge op på, om han faktisk er udrejst eller ej.

g derfor er trådstarters egen ide om at respektere udrejsefristen, besøge kæresten i hjemlandet, gifte sig med ham der, og herefter flytte til Sverige, givetvis den rigtige vej frem for parret.

MSH
Indlæg: 273
Tilmeldt: 02.10.2010 12:23:07

Re: Hjælp til familiesammenføring i Sverige

Indlæg af MSH » 09.09.2012 12:29:42

@fundiver:

Det er korrekt at Priya v. Danmark stipulerer at en etablering af familieliv på usikkert grundlag ikke i sig selv kan forhindre udvisning, MEN:

Som du husker, har vi jo før diskuteret alderen på de domme fra EMD, som US/JM nøje udvælger som retsgrundlag for deres tvivlsomme afgørelser. Og så sent som i 2006 fald der dom i sagen Da Silva & Hoogkamer v. Holland, med visse interessante NYE konklusioner i denne slags sager om udvisning. Jeg har sakset hele opsummeringen af sagen fra US' eget praksisnotat og indsat den herunder. Fremhævelserne er mine:


"Da Silva og Hoogkamer mod Holland – EMD dom af 31. januar 2006 – + krænkelse
Stikord: Familieliv etableret på usikkert/ulovligt opholdsgrundlag + hensyn til barn opvejer
ulovligt ophold + små børns behov for forældre
Fakta: Sagen omhandlede en brasiliansk kvinde, der indrejste i Holland i 1994 og flyttede
sammen en hollandsk mand. Kvinden havde to små børn fra et tidligere ægteskab, som hun
havde efterladt hos sine forældre i hjemlandet. Kvinden søgte aldrig om opholdstilladelse på
baggrund af samlivet. I februar 1996 fik kvinden og samleveren en datter, men i 1997 ophæ-
vede parret samlivet. Kvinden søgte herefter om opholdstilladelse under henvisning til datteren, som hun ønskede forældremyndighed over eller samvær med. Faderen fik tilkendt for-
ældremyndigheden pga. kvindens usikre opholdsstatus, og kvinden fik i 1999 afslag på opholdstilladelse og blev pålagt at udrejse af landet. Kvinden blev dog ulovligt i Holland og
havde datteren boende fast hver weekend, mens datteren fra mandag til fredag boede hos
sine bedsteforældre på faderens side.
EMD anerkendte, at kvinden fortsat havde tilknytning til Brasilien, hvor hun var opvokset og
havde gået i skole, og at kvinden havde født datteren under ulovligt ophold, hvilket efter
praksis medfører, at der skal foreligge ekstraordinære omstændigheder, førend EMRK artikel 8 vil være krænket.
EMD fandt imidlertid, at der forelå sådanne ekstraordinære omstæn-
digheder, da datteren reelt var opvokset dels hos bedsteforældrene dels hos kvinden, da
datterens tætte bånd til kvinden ville blive brudt, hvis kvinden tog til Brasilien, da datteren
henset til sin unge alder (tre år på tidspunktet for den endelige nationale afgørelse) havde et
stort behov for fortsat kontakt til sin mor, og da kvinden ikke kunne tage datteren med tilbage
til Brasilien, fordi faderen som forældremyndighedsindehaver ikke ville give samtykke, og
fordi det ville bryde barnets tætte bånd til bedsteforældrene i Holland. EMD bemærkede, at
kvinden kunne have opnået opholdstilladelse tidligere, hvis hun havde ansøgt herom, og at
det derfor var overdrevent formalistisk af de hollandske myndigheder at tillægge det ulovlige
ophold stor vægt."


Så jeg tror ikke man umiddelbart kan konkludere, at trådstarter automatisk ville tabe en sag ved domstolene, og under alle omstændigheder mener jeg da, at de bestemt bør lægge sag an mod Danmark hvis de ikke får medhold af JM, da dette dels vil købe familien tid til at finde bolig og arbejde i Sverige, dels vil være en vigtig principiel sag at få prøvet, da der jo er ganske mange BØRN MED DANSK STATSBORGERSKAB, der de seneste år bliver frarøvet deres opvækst, tilknytning til og familierelationer i Danmark på et for mig at se fuldstændigt absurd retsgrundlag.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Hjælp til familiesammenføring i Sverige

Indlæg af fundiver199 » 09.09.2012 12:42:27

@MSH

Som sagt tror jeg nok, at man må konkludere, at løbet er kørt mht. at undgå, at kæresten må forlade Danmark for en stund i og med at han tilsyneladende har fået meddelt en formentlig endelig udrejsefrist, som udløb i går, og som må antages at være afslutningen på et langvarigt forløb omkring inddragelse af opholdstilladelse, der har stået på lige siden 2010.

At blive i Danmark under de omstændigheder er næppe tilrådeligt, da det formentlig bare vil føre til en udvisning med efterfølgende indrejseforbud i et antal år samt indberetning til SIS.

Og mht. den dom, du henviser til, er den jo meget "konkret begrundet", som JM ville udtrykke det, og kan næppe overføres på en sag om ægtefællesammenføring. Den lille familie, som der er tale om her, kan jo sagtens leve lykkeligt til deres dages ende i Gambia, eller i hvert fald vil det givetvis være JM´s påstand.

Men hvis parret ønsker det, kan de da godt gifte sig i Gambia og herefter søge FS efter i Danmark efter vores nationale regler, når den ansøgning, de allerede har afleveret, som forventet er blevet afvist pga. manglende lovligt ophold i Danmark, da den blev afleveret.

Og så kan ÆUG da godt hjælpe med at formulere nogle argumenter for, at det vil være uproportionalt at henvise den lille dansk-gambiske familie til Gambia pga. deres samlet set større tilknytning til Danmark og klart bedre forudsætninger for at klare sig her.

Trådstarter skal bare være klar over, at en sådan principsag tager flere år, hvilket du jo også selv har oplevet. Så lige som du jo også selv har valgt at bringe din familie i sikkerhed i Sverige, samtidig med at du kører en principiel klagesag hos JM, så må det vel også siges at være det bedste råd til trådstarteren, især nu da det faktisk var hendes egen ide og det, hun stillede spørgsmål om.

Det mest realistiske udfald på en ansøgning efter danske regler vil således være, at den pga. sin principielle karakter kommer til at ligge i JM som en klagesag, til trådstarter er fyldt 24 år, hvorefter den så vil blive sendt tilbage til US til fornyet behandling og godkendt, såfremt de øvrige betingelser kan anses for at være opfyldt.

Og dermed kan parret jo - set med deres egne egoistiske briller - vel stort set lige så godt vente med at søge, til trådstarter er fyldt 23½ år, da resultatet i praksis bliver det samme. Og hvis de ikke har lyst til at vente i knap 2 år med at samle familien - ja så er Sverige formentlig den mest farbare vej frem.

Og skal jeg se lidt mere politisk på det, så er det vel egentlig også 24-års reglen som sådan, der burde ændres, mere end praksis for dispensationer. Uden denne regel ville både du selv og trådstarter formentlig have kunnet opnå FS i Danmark uden nogen uoverstigelige vanskeligheder.

Og det er unægtelig enklere - og måske også mere rimeligt - bare at lave reglerne sådan, at folk har en realistisk mulighed for at leve op til dem, frem for at myndighederne skal sidde og tage stilling til internationale konventioner og proportionalitetsspørgsmål i et stort antal sager.

MSH
Indlæg: 273
Tilmeldt: 02.10.2010 12:23:07

Re: Hjælp til familiesammenføring i Sverige

Indlæg af MSH » 09.09.2012 13:08:51

@fundiver: Men der er da i hvert fald ikke, så vidt jeg kan se, noget, der forhindrer familien i at flytte til Sverige SAMLET og der søge FS efter enten de svenske eller EU-reglerne?

Der er selvfølgelig hele den økonomiske situation, men måske har faren husket at stå i A-kasse? Og trådstarter kunne måske finde sig et deltidsarbejde på en McDonald's eller en tank-station, i sær hvis de vælger at flytte længere op til 'udkants-Sverige'..

Jeg kan ikke se hvorfor en tvivlsom dansk administrativ afgørelse skulle tvinge familien til at splittes ad, når de helt klart har opholdsret i Sverige (efter EU-reglerne) hvis og såfremt de kan forsørge dem selv der.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Hjælp til familiesammenføring i Sverige

Indlæg af fundiver199 » 09.09.2012 13:13:55

@MSH

Nej ikke andet end at kærestens udrejsefrist udløb i går, og at politiet vel derfor kan komme og hente ham, hvad dag det skal være, hvis han ikke frivilligt forlader Danmark.

Men hvis trådstarter f.eks. har en ven i Sverige, som de kan flytte ind hos i morgen, og starte med at søge om folkebogføring og EU-opholdskort på grundlag af denne midlertidige svenske adresse, så kan det i princippet godt lade sig gøre.

MSH
Indlæg: 273
Tilmeldt: 02.10.2010 12:23:07

Re: Hjælp til familiesammenføring i Sverige

Indlæg af MSH » 09.09.2012 13:15:07

Derudover så har jeg jo, som fundiver selv bemærker, en ganske grundig PERSONLIG erfaring med at søge om FS FRA Gambia, og erfaringen herfra skræmmer nok til at jeg bestemt vil anbefale den lille familie at forsøge sig med at forblive samlet, i hvert fald indtil alle muligheder er udtømte, da det ikke bare lige er så let at komme tilbage til EU for en vest-afrikaner, der allerede een gang er blevet udvist fra et EU-land, uanset om han så har nok så meget 'ret' til at vende tilbage PÅ PAPIRET.

Afrika og Gambia er IKKE Skandinavien. Og den måde både de danske og de svenske udenrigsrepræsentationer (mis)administrerer EU-ret i sager om FS er dybt problematisk, for nu at sige det med et pænt sprog.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Hjælp til familiesammenføring i Sverige

Indlæg af fundiver199 » 09.09.2012 13:20:06

Og derfor tror jeg også, at parret, såfremt trådstarter flytter til Sverige, og manden rejser hjem til Gambia, skal søge FS efter Sveriges egne nationale regler, så sagen bliver sendt direkte til Migrationsverket, uden at ambassaden får noget med den at gøre andet end at være postkontor for Migrationsverket.

Dette er jo alligevel ÆUG´s generelle anbefaling til alle, som flytter til Sverige i dag uden at arbejde der. Og i denne sag er anbefalingen vel kun endnu mere relevant, da der vel også må siges at herske tvivl om, hvorvidt trådstarter kan leve op til forsørgelseskravet i EU-reglerne som studerende og enlig mor.

Eller i hvert fald bliver dette da hårdt, og derfor vil det da være en stor fordel for parret at få OT efter svenske regler, så økonomien om nødvendigt kan suppleres med lidt svensk socialhjælp, såfremt det måtte være påkrævet, uden at det får betydning for opholdstilladelsen.

Besvar