Side 1 af 1

Tyskland eller Spanien

: 12.08.2012 13:10:01
af DK-US
Nu kommer min kæreste (kommende kone) snart hertil fra USA. Jeg har primært kigget på lejligheder i Sverige, men der er ikke rigtig kommet noget brugbart. Jeg har nu så godt som fundet noget i Tyskland og i Spanien, primært fordi jeg har venner/kontakter der. Så nu er spørgsmålet om der er nogle store fordele/ulemper ved de lande der er værd at tage i betragtning, udover dem jeg nævner herunder.

Tyskland (lidt nord for Hamburg)
+ tæt på Danmark
+ jeg kan nogenlunde forstå og snakke tysk
- de forventer næsten man taler tysk (hun kan kun engelsk)?

Spanien (Madrid eller sydspanien)
+ varmt vejr stort set som hun er vant til fra Los Angeles
+ hun kan lidt spansk i forvejen, og jeg kan en meget lille smule
- langt fra Danmark

Men hvad med sådan noget som sygesikring, nemhed mht. papirarbejde for hende osv? Vi regner med vi nok skal bo der et par år, og så tilbage til Danmark medmindre vi er rigtig glade for det der.

Re: Tyskland eller Spanien

: 12.08.2012 13:39:52
af fundiver199
Jeg skal ikke kunne sige, om det er nemmest at komme gennem det tyske eller spanske bureaukrati. Men da du jo skal være "person med tilstrækkelige midler", går jeg ud fra, at der i begge lande skal anvendes den blanket E-106 om sygeforsikring, der volder så mange problemer i Sverige. Forskellen burde være, at der ikke i Spanien eller Tyskland findes en offentlig myndighed, der nægter at anføre din kones navn på din blanket med henvisning til den nordiske konvention. Men jeg ved faktisk ikke, hvordan det der med dokumentation for sygeforsikring fungerer uden for Norden. Så hvis nogen, der har prøvet at tage f.eks. et semester på et universitet i EU uden for Norden kunne træde til med en forklaring, ville det være fint. Det skal jo kunne lade sig gøre på en eller anden måde, for ellers giver reglerne om fri bevægelighed ingen mening overhovedet.

Som en umiddelbar kommentar er der den forskel på Spanien og Tyskland, at Spanien er særdeles meget hårdere ramt af den økonomiske krise. Hvilket vel alt andet lige har betydning for din kones chancer for at få et job. Jeg har læst, at i Portugal er migrationsstrømmen ligefrem vendt rundt, således at der nu er flere, der flytter fra Portugal til Nordafrika end omvendt. Og et eller andet sted er det vel ikke særlig intelligent at flytte til et sted, som de fleste andre forsøger at komme væk fra, fordi jobmuligheder mm. ser helt håbløse ud.

Men det kommer vel også an på, hvad I har tænkt jer, at din kone skal lave. For dig kan det jo være ligegyldigt, da du skal leve af din pension. Og så er Spanien måske at foretrække pga. de flere solskinstimer og vel også lidt lavere leveomkostninger, hvor din pension vil række længere.

Re: Tyskland eller Spanien

: 12.08.2012 14:13:39
af DK-US
Det der virker attraktivt på mig er som du siger at min pension vil række længere, selvfølgelig såfremt jeg kan finde en bolig der passer ind i vores budget. Mht. job til hende, så ved vi vel heller ikke hvor lang tid der går før hun overhovedet må arbejde, hverken i Tyskland eller Spanien, og hvis min pension så rækker længere i Spanien, så kunne vi måske endda leve af det skulle hun ikke finde et job, eller skulle hun bare finde et deltidsjob der giver en lille smule.

Re: Tyskland eller Spanien

: 12.08.2012 20:41:15
af mh1
Prøv at gå ind på www.udvandrerne.dk og læs om forholdene.

DK har ikke dobbeltbeskatningsaftale med Spanien længere, så der er vist risiko for at komme til at betale alt for meget i skat.

Re: Tyskland eller Spanien

: 12.08.2012 23:18:54
af DK-US
Av ja det kan jeg godt se. Nu havde jeg ellers lige siddet og kigget på lejligheder i Sydspanien hvor man kan få fantastisk meget for pengene, men kommer der en ekstra trækning fra min pension, så går den ikke. Medmindre jeg kan trække min kones fradrag fra min pension, så burde det vel mere end opveje hinanden, hvilket kunne være en god løsning hvis det er så svært at få arbejde i Spanien alligevel.