Flytte til Sverige med processuelt ophold i Danmark

Her kan du skrive om/søge infomation om familiesammenføring i andre lande end Danmark efter deres nationale regler

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Indosou
Indlæg: 2
Tilmeldt: 15.11.2021 07:25:56

Flytte til Sverige med processuelt ophold i Danmark

Indlæg af Indosou » 15.11.2021 07:32:51

Hej,

Jeg står i den situation at min kone og jeg er blevet afvist familie sammenføring i Danmark og hendes processuelle ophold slutter nu.

Vi har imellem tiden været heldige at få en lejlighed i sverige som vi gerne vil flytte til sammen inden hendes ophold slutter.

Er det muligt at rejse til Sverige selvom hendes visum er udløbet men hun stadig er lovligt i Danmark?

Vi synes nemlig det ville være tåbeligt at hun skulle rejse tilbage igen for at søge nyt visum, for så at komme herop igen. Og jeg tænker også at mine europæiske rettigheder kan hjælpe mig her?

Håber på at i kan hjælpe mig med mit spørgsmål, da vi skal flytte snart.

Med venlig hilsen herfra

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Flytte til Sverige med processuelt ophold i Danmark

Indlæg af mh1 » 15.11.2021 09:56:28

Er du dank statsborger? Eller hvad mener du med dine 'europæiske rettigheder'? Der er ingen særstatus for en dansk statsborgers ægtefælle som ikke har fået opholdstilladelse i forhold til at rejse ind i andre EU-/EØS- eller nordiske lande. Afvist med udrejsedato betyder at hun skal forlade Schengen-/EU-området på udrejsedatoen.

Du selv vil kunne rejse til Sverige, men din ægtefælle kan ikke lovligt rejse uden visum. Der er grænsekontrol ved indrejse fra DK, og du skal fremvise gyldig billet, hvis du ankommer med tog/fly og legitimation (id-kort/kørekort med billede eller pas). Din ægtefælle skal vise pas og visum.

Der er pt ikke krav om også at vise coronapas/ negativ PCR-test.
mh
Rådgiver for ÆUG

Indosou
Indlæg: 2
Tilmeldt: 15.11.2021 07:25:56

Re: Flytte til Sverige med processuelt ophold i Danmark

Indlæg af Indosou » 15.11.2021 10:14:53

Hej mh,

Tak for dit hurtige svar.

Ja, jeg er dansk statsborger og har boet her hele mit liv. Min familie stammer tilbage til de gamle danske konger.

Hvis hun skal forlade schengen området inden udrejse datoen betyder det at hun godt kan tage over broen med mig i bil til vores lejlighed i sverige inden den tilladelse ophører, og derefter søge opholdskort?

Jeg vil bare gerne have hun ikke skal rejse hjem. Det vil være næsten ubærlig og totalt ødelægge vores jul sammen.

Med mine EU rettigheder mener jeg at der står at landet man rejser til med sin ægtefælle, skal udstede et visum på stedet hvis hun ikke er indehaver af et gyldigt et. Det står på EU's hjemmeside. Men jeg tænker også på mine rettighederne med henhold til den fri bevægelighed og her skal min familie behandles på samme fod som mig. Er det ikke korrekt forstået?

Men som du siger skal hun forlade schengen området på den udrejse dato som Danmark har givet hende, så du siger altså at vi godt kan rejse til Sverige inden?

Med venlig hilsen herfra

Løsning:

Til alle dem som måske står i samme situation som jeg var i, og læser dette. Så fortvivl ikke. Kontakt Europe Direct de kan oplyse om jeres Europæiske rettigheder for det er dem I skal gøre brug af i denne situation, eller få hjælp af et godt professionelt konsulent firma som tager sig af sager som disse, hvis i ikke selv vil stå for al det administrative. Min problemstilling var faktisk helt legal og mulig at løse, så længe man fik hjælp af de rigtige. Vi er pt. I sverige og er langt fra det skræmme scenarie som der blev malet med herinde. Så fortvivl endelige ikke. I har loven på jeres side, den er bare ikke altid så tydeligt beskrevet.

I ønskes alt muligt held og lykke i fremtiden 🙏
Senest rettet af Indosou 05.12.2021 11:34:47, rettet i alt 1 gang.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Flytte til Sverige med processuelt ophold i Danmark

Indlæg af mh1 » 15.11.2021 10:46:26

Nej, nej, nej: Din ægtefælle SKAL bruge visum for at rejse ind i Sverige. Hun kan ikke lovligt rejse med dig, hverken i bus, tog, fly, båd eller bil, eller på cykel eller gåben for den sags skyld.

Det med visum 'på stedet' står ingen steder. Din ægtefælle har KUN krav på at få et EU-visum 'hurtigst muligt' (normalt indenfor et par uger) og kun hvis DU bor i et EU-land, som du ikke er statsborger i. Det gør du ikke, og der er nu næppe tid til at finde en bolig i Sverige/andet EU-land hvor du kan blive registreret på adressen, få styr på sygesikring og alt det, som er en forudsætning for at de særlige visumregler kan benyttes. Det skulle have været på plads på forhånd, for at det overhovedet ville give mening at tage chancen for at netop I ville slippe for paskontrol.

Mht. til den fri bevægelighed så skal du have benyttet dig af den i form af en reel flytning til et andet EU-land, før dine familiemedlemmer/ægtefælle kan få del i retten til fri bevægelighed.

Med andre ord: hvis I vil fejre jul sammen, må du rejse til din ægtefælles land til december. Før det må du se, om du kan finde en bolig i Sverige (andet EU-/EØSland eller Schweiz), og enten indrette dig som grænsegænger eller finde arbejde i Sverige (andet EU-/EØSland eller Schweiz). Hvis det er på plads kan I søge om visum til dit nye bopælsland og bruge de særlige regler for EU-borgeres ægtefæller til at få et hurtigt, i heldigste fald så hurtigt at I kan følges ad til din nye bopæl. Vel ankommet der, kan din ægtefælle søge om EU-opholdskort, som skal udstedes indenfor 6 måneder.

Læs her (print det ud, så kan du bedre læse det), hvad I så efterfølgende kan gøre: https://www.aegteskabudengraenser.dk/fa ... eureglerne
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar