Side 1 af 1

Tyrkisk sprog

: 30.12.2007 16:15:00
af Bent Jensen
Jeg kan se, der er en del tyrliskinteresserede i gruppen. Det kunne interessere mig at vide, om nogen dnktalende har fors'gt at l;re tyrkisk sprog, og hvilk erfaringer man har gjort med dette.

Jeg er selv sproginteresseret ag taler flere forskellige sprog. Jeg er beskæftiget med at udføre oversættelsesarbejde i flere sprogkombinationer, bl.a. thai-dansk.

Jeg syslede en overgang lidt med at lære tyrkisk, men jeg kunne ikke få fat på nogen lærebøger eller ordbøger. (Jeg opholder mig i Thailand.) Derfor gik jeg jeg over til at lære malajisk i stedet. Det er jeg nu langt fremme med.

Jeg er interesseret i også at lære enten tyrkisk eller farsi. Jeg kan ikke bestemme mig for hvilket sprog.

Jeg synes, tyrkisk som sprog betragtet er et bedre sprog end malajisk.

: 05.01.2008 15:18:27
af Annette
Hej Bent

Kan anbefale denne lærebog:

"Lærebog i tyrkisk"
med grammatik og øvelser
af Tom Fagerland
ISBN-13: 978-87-23-04936-0
ISBN-10: 87-23-04936-7
131 sider, Alinea, Hæftet
1 udgave, 3 oplag
Trykt i 2005
Udgivelsesdato : 01-09-2000
Pris hos www.ibooks.dk : 186,25 kr

Jeg ved ikke om de sender til udlandet, men det kan vel undersøges via eres hjemmeside. Bogen er for danskere der ønsker at lære tyrkisk. Den er på dansk og indeholder en masse øvelser (og løsninger) som hjælper med forståelsen af den grammatik der gennemgås. Der medfølger også en cd rom hvorpå udtalelser kan høres og flere af opgaverne er oplæst.

God læselyst!

Re: Tyrkisk sprog

: 06.07.2009 11:43:07
af lucy_alis
Jeg kan varmt anbefale at lære tyrkisk.
Det er smukt opbygget, med regler og nærmest matematisk skønhed. Eksempelvis kan jeg nævne der er konstrueret 8 vokaler i det tyrksike (latiske) alfabet, der opdeles i 2 og fire undergrupper, der hver især spejler hinanden, og hvor rigtige tyrkiske ord kun benytter vokaler indenfor en gruppe.

Desuden er der 3 grammatiske undtagelser når det kommer til bøjning af verber, så det er nærmest som at tage en manual, læse instruksionerne og så ellers bare kør derudaf.

Opbygningen af sproget er logisk, men MEGET anderledes fra Dansk og andre europæiske sprog. Der er en del låneord fra arabisk, og disse ord går igen i hele den muslimske verden, således at man kan benytte denne kendskab på tværs af landegrænser. Eksempler er ord for liv, verden, fjende, ven, altså centrale ord, som er gode at have med.

Tyrkisk, der jo er et konstrueret sprog er ikke endnu blevet udvandet, hvilket betyder at det skrives som det udtales, så hvis du kan tale tyrkisk kan du også skrive det, hvilket jo bestemt er belejligt i modsætning til engelsk og fransk.
Så vidt jeg benytter farsi heller ikke latinske bogstaver, hvilket jo er noget af en forskel.

Re: Tyrkisk sprog

: 07.07.2009 22:48:23
af Anne Alver
Tyrkisk er et dejligt sprog og interessant at lære :!: :D
Hvis der kan blive samlet 15 personer, vil et online kursus der er lavet sandsynligvis blive genoptaget på Åbent Universitet - Københavns Universitet.
For at kunne blive optaget kræver det, at man har studenter - eller HF-eksamen, og det koster omkring 4.800 kr. :idea:

Re: Tyrkisk sprog

: 08.07.2009 21:28:59
af mh1
@lucy_alis
Hvad mener du med at tyrkisk er et 'konstrueret sprog'? Tyrkisk som det tales i Tyrkiet (anatolsk tyrkisk) er et af Oguz-sprogene, og nok er der nydannede ord, ligesom i fx finsk og grønlandsk, men sproget er da oprindeligt.

@ Bent Jensen
Det er en stor udfordring, men ganske anvendeligt at lære tyrkisk. Der er ca. 30 tyrkiske sprog, der tales af i alt ca. 180 millioner mennesker i et bredt bælte, der strækker sig fra Xingjiang i Kina til (naturligvis) Tyrkiet. Tyrkisk hører til de altaiske sprog, og er urgammelt, der findes runeskrifter på tyrkisk.

Tyrkisk og farsi hører til to forskellige sprogfamilier, farsi er indoeuropæisk, mens tyrkisk er altaisk. Det, de har tilfælles er låneord, der er farsi (og arabiske) ord i tyrkisk, tyrkiske ord i farsi (og i arabisk).

Får du lært tyrkisk, som det tales i Tyrkiet, kan du med nogenlunde lethed forstå bl.a. irakiske tyrkere, azerbadjanere og dagistanere. Skriftsproget kræver at du lærer det kyrilliske alfabet... Det ligger noget tungere med at forstå uzbekere, uygurer og turkmenere, men i talesproget er der altid genkendelige ord.

Man kan ikke (endnu), lære nok ved at tage den åbne uddannelse på KU, jeg er selv på kandidatdelen, og har ikke lært sproget på KU, men i Tyrkiet før jeg begyndte på studiet.

Jeg kan anbefale at tage sprogkursus I Tyrkiet, på TÖMER (http://www.tomer.ankara.edu.tr/english/html/taksim.htm)
Der er skoler både i Ankara, Antalya, Istanbul og flere andre steder, så man kan kombinere en måneds (intensivt), sommerkursus med ferie - der skal dog arbejdes med lektier, hvis man vil have noget ud af det, man skal jo opbygge et helt nyt ordforråd, foruden lære sig en meget bagvendt sætningsopbygning. Et sådant kursus er en god kick-start, og efter den kan man så fortsætte med båndkurser, hvor de engelsk-tyrkiske er LANGT bedre end de få dansk-tyrkiske, hvoraf i hvert fald et er en direkte kopi af et engelsk-tyrkisk, helt ned til dialogerne! :roll:

Re: Tyrkisk sprog

: 02.04.2010 21:13:54
af Anne Alver
Her er et online sted, hvor man kan lære sig tyrkisk og få et bevis på det:
http://www.turkish-center.com/

Re: Tyrkisk sprog

: 02.04.2010 21:32:53
af mh1
Har du tjekket det? Jeg har mac, så jeg kan desværre ikke selv, uden at låne en pc... :? Ikke fordi jeg behøver kurset (har diplom fra TÖMER), men bare for at vide, om niveauet er højt nok til at anbefale.

Re: Tyrkisk sprog

: 02.04.2010 22:47:42
af Anne Alver
Det er Tömer.
Jeg har tænkt mig at tage de tre kurser de har online, når jeg er færdig med mit nuværende aftenskolekursus, så ka jeg skrive om min erfaring senere her.