Ægteskabudengrænser.dk

Min russiske kæreste og jeg har været sammen i 3½ år (jeg er 25 og hun 24 år) efter vi mødtes på Moskva Universitet i 2007. I sommeren 2009 valgte hun at bosætte sig i Sverige for at tage sin kandidatgrad i økonomi på Gøteborg Universitet. Det gjorde vi da Gøteborg er tættere på Kbh. end Moskva så vi kunne være mere sammen. I starten var hun blevet accepteret på cand.merc. på CBS men det kostede flere hundrede tusinde at finansiere, penge vi ikke havde.

Til sommer har hun så boet 2 år i Sverige og vi vil derfor gerne bo sammen i Kbh. Jeg har snakket med udlændingeservice der fortalte mig at vi ikke kunne blive familiesammenført eftersom vi ikke er gift. Problemet er at vi ikke har boet sammen i min. 18 mdr. på samme adresse. Så jeg regner med at få et nej her. Jeg skal giftes med min kæreste senere i livet, men jeg vil ikke tvinges til at gifte mig fordi Integrationsministeriet/regeringen kræver det. For mig er et ægteskab meget intimt og personligt - ikke noget man "bare ordner og underskriver".

Jeg snakkede med US forleden der fortalte mig at "Sveriges-modellen" ville være problematisk for mig da vi stadig ikke har boet sammen i Sverige i lang tid. Dette undrer mig, da jeg har tidligere har fået at vide at vi bare skal have et faktisk og reelt samliv, der står intet om hvor lang tid. Ifl. US står der: "Der skal være tale om et reelt slægtskabsforhold og/eller reelt ægteskab/registreret partnerskab/fast samlivsforhold mellem den danske statsborger og familiemedlemmet."

Har nogle af jer erfaringer med Sverigesmodellen og EU-retten? Er der krav om 18 mdr.?
Er EU-retten besværlig og hvor lang tid tager det?
Er det normalt at US ikke kender/er uenige om reglerne?

En anden mulighed er at søge via greencard-ordningen, hvor min kæreste har over 100 point. Er der nogle der har erfaringer med greencard-ordningen? Er den besværlig? Har i nogle "do's and dont's"?

Hvad kan i anbefale mig at gøre...

Jeg håber meget i kan hjælpe mig og under alle omstændigheder tak for jeres interesse og tid. Jeg ser frem til at høre fra jer.

De 18 mdr. skal til for at godtgøre at man HAR et reelt samliv - ellers kunne US og de tilsvarende myndigheder i andre lande få en uoverkommelig opgave med at sondre mellem reelle og fup-samlivsforhold.

Det er dog ikke en absolut størrelse, men en tommelfingerregel. Hvis et par har levet sammen 16 mdr. og har et barn sammen og et på vej opfylder de nok også kravet til reelt samliv. Til gengæld er det ret så svært at overbevise myndighederne i noget som helst land om at man har et reelt samlivsforhold, hvis man kun har boet sammen et par måneder. Det tæller naturligvis i den rigtige retning, hvis man som i har holdt sammen i lang tid, men boet på hver sin adresse, men der er næppe store chancer for at få medhold.

Jeg har uendelig svært ved at forstå at nogle mennesker med arme og ben stritter imod at trille ind omkring et vielseskontor og bruge 5 minutter på at få et papir, der gør livet for dem selv og partneren SÅ meget lettere - også når at en af parterne dør. Hvis det er fordi man har en drøm om en højtidelig ceremoni i en kirke eller andet steds, så er en borgerlig vielse absolut ingen hindring for det, det højtidelige kan foregå efterfølgende. Din kæreste har forladt sit hjemland for din skyld, men dine principper er vigtigere end at sikre hendes tilværelse i Danmark?

Sverige kan blive jeres redning. For hvis I søger ophold efter Sveriges nationale regler, stilles der hverken krav om ægteskab eller tidligere samliv. Det er altså nok bare gerne at ville prøve at bo sammen. Og efter 18 måneders samliv i Sverige, kan I jo så vælge at gøre brug af EU-retten og flytte videre til Danmark, hvis I da ikke til den tid er kommet til at holde så meget af livet i Sverige, at I bliver boende. Og når din kæreste allerede har en svensk opholdstilladelse (pga. sit studium), så er det jo forholdsvis enkelt: Du skal bare flytte til Sverige, og dernæst indgiver din kæreste en ansøgning om en ny opholdstilladelse, mens hun stadig opholder sig i Sverige på sin gyldige opholdstilladelse. Er der noget specielt, som holder dig fast i København? I så fald er et smut til Malmø jo nok. Og ellers kunne du jo også overveje at flytte helt til Göteborg.

Det er da noget være ævl om "mine principper". Du kender intet til mine principper og jeg kan så fortælle dig at det er en fælles beslutning af både min kæreste og jeg. For os er ægteskab, hvad enten det er velsignet af kirken eller ej, noget meget personligt og stort. Det er fyldt med historie, traditioner, normer og værdier. Dette betyder åbenbart ikke noget for dig Mh. Måske ville du endda blive glad såfremt man kunne gøre det over nettet. Så slap du både at betale for busbilletten til rådhuset og du sparede dine 5 min. Det chokerer mig engang i mellem at nogle folk har så lidt respekt for traditioner, normer og værdier!

Når det så er sagt, nogle i US mener man skal bo sammen i 18 mdr. andre mener det ikke. Kender du til nogle paragraffer der omhandler dette, for jeg kan ikke finde det nogle steder. Jeg ville sætte pris på hvis du kunne vise mig dette.

Og mht. til green card ordningen. Er der ingen der har benyttet sig af denne?

Det med de 18 måneder står ikke nedskrevet nogen steder, men er blevet praksis. En enkelt bruger herinde har fået fs efter 14 måneders samliv, dette dog først efter en klage til US.

Brugere af jobkortordningen er ikke så flittige besøgende på dette forum.

@ algl05ab, det jeg kender til dine principper er naturligvis udelukkende det, du selv har skrevet.

Mine forældre ville hjertens gerne have haft et rigtigt bryllup, hvor min mors 7-årige lillesøster var brudepige og begge deres forældre med, men da valget stod mellem at haste ned på rådhuset og blive viet i huj og hast, og så efterfølgende informere familien, eller at blive adskilt ved at min mor blev deporteret, ja så tog de turen ned på rådhuset, fejrede bryllup ved en lille middag hos min fars forældre og ventede 5 år og 2 børn med at tage på bryllupsrejse. De har netop i december fejret diamantbryllup, så efter min mening afhænger et ægteskabs langtidsholdbarhed ikke af om man har fulgt 'normer, traditioner og værdier', men af hvad man prioriterer højest.