Side 1 af 1

To Bryllupper

: 31.12.2010 21:00:21
af hannahiusa
Hej alle!

Jeg er for nylig blevet gift i USA og tænkte på om der er nogen, der har erfaringer med at blive gift to gange?

Min mand og jeg vil gerne holde et bryllup i Danmark også, men ved ikke helt hvordan vi skal gøre det når vi allerede har én vielseserklæring fra USA.

Er der nogen, som har erfaringer med det?

Og er der nogle gode forslag til hvor og hvordan man kan holde et billigt bryllup?

Min mand og jeg er ikke særlig religiøse, så vi regner med at vi gerne vil giftes af en ikke religiøs autoritet. Er der nogen, som har erfaringer med andet end rådhuset?

På forhånd tusind tak!

Re: To Bryllupper

: 01.01.2011 10:45:04
af mh1
I kan ikke blive VIET igen, når i er gift, heller ikke når i er viet til hinanden, hverken ved en religiøs eller en verdslig ceremoni. Hvis i prøver på at lave en rådhusvielse vil i blive nødt til at lyve om jeres civilstatus, idet i skal skrive under på tro og love på at i er ugifte. Det er i ikke, og at oplyse andet er dokumentfalsk og strafbart.

Det i skal gøre er at meddele til folkeregisteret at i nu er gift og fremvise jeres vielsesattest (det er lovpligtigt for personer med bopæl i Danmark at anmelde ændringer i civilstatus).

Hvis det er fordi i gerne vil have en fest, så kan i bare holde en fest og kalde det bryllup.

I kan ikke få en giftefoged til at komme og lade som om han/hun vier jer når i er gift, hvorimod i ville kunne få en præst til at velsigne jeres eksisterende ægteskab.

Re: To Bryllupper

: 03.01.2011 12:43:42
af maXjolt
Jeg har selv undersøgt dette, da min kone og jeg er i samme situation.
Min sognepræst fortalte mig, at de vil være meget glade for at velsigne vores ægteskab, men at vi ikke kan blive viet igen.
Det betyder, ifølge præsten, at det vil være ligesom et almindeligt bryllup, bortset fra at i ikke vil blive spurgt om i tager hinanden.

Jeg håber det hjælper :-)

Re: To Bryllupper

: 19.02.2011 05:28:15
af hannahiusa
Tak for svarene og undskyld at mit svar kommer så sent.

Vi vil nok springe en ceremoni over så og måske bare gøre noget med at én af vores gæster kan præsentere os som mand og kone for gæsterne ligesom man gør i USA.

Jeg vil stadig meget gerne have nogle gode råd vedr. billige fester hvis der er nogen derude, som selv har skullet holde to fester i forbindelse med bryllup.

På forhånd tak!