Hej!
Skriver på vegne af en god veninde som behøver råd og vejledning.
Hun har mødt en mand fra Nigeria, og de har forelsket sig i hinanden. Han må desværre ikke være i Danmark, da hans visum er udløbet.
Historien er kort fortalt at han kom til Europa på et arbejdsvisum til Tyskland, men det var et pro forma arrangement, altså uden et reelt job. Han havnede i Danmark og har søgt om asyl her, men er på et tidspunkt holdt op med at møde op hos myndighederne, hvor man skal komme og skrive under. Han har således været under jorden et stykke tid, men jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt han egentlig har fået sin asylsag færdigbehandlet og fået afslaget eller, om han bare holdt op med at møde op ved udsigten til et afslag. (alle nigerianere får vist afslag, såvidt jeg kan forstå, fordi der ikke er alvorlige konflikter og fordi landet er forholdsvis velstående).
Han er siden blev anholdt af det danske politi. Han har ikke gjort nogen kriminel handling udover at opholde sig illegalt i Danmark. Nu er han så i Ellebæk og har været for en dommer, men mangler at tale med en advokat -det kommer vist senere i ugens løb.
Nu sidder han så omgivet af andre indsatte, som fortæller ham, at det stadig er muligt at undvige en udvisning fra Europa, hvis min veninde flytter folkeregisteradresse til Sverige og beder om at blive gift med ham der. Så skulle hans sag efter sigende blive overført til Sverige og de kan blive gift og tingene skulle så være i orden.
Det virker på mig som en undergrundens tese, hvis man prøver at sætte mig ind i juaren. Men uanset hvad der kommer til at ske, om han bliver udvist eller ej, vil min veninde flytte til Sverige, så de kan søge familiesammenføring derfra (og håbe at han kun får indrejseforbud til Danmark og ikke hele EU, hvis han bliver udvist.)
Er der nogen som kan bekræfte eller afvise ovenstående? Og hvordan bør min veninde forholde sig?
På forhånd tak
Asbjørn
Hjælp til at undgå udvisning!
-
mh1
- Indlæg: 10609
- Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
- Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
- Kontakt:
Re: Hjælp til at undgå udvisning!
De oplysninger har vist ikke megen juridisk basis. Man kan ikke blive registreret på en adresse i Sverige uden reelt at være flyttet dertil. En asylsag vil ikke blive overflyttet til et andet Schengenland, blot fordi en kæreste til asylansøgeren flytter dertil, og da slet ikke når den er 'åbenlyst grundløs'. Jeg vil anse det for overvejende sandsynligt at asylansøgeren i dette tilfælde bliver sat på et fly til Nigeria i en meget nær fremtid.
Jeg ville råde din veninde til at tænke sig særdeles grundigt om: er den nigerianske kærestes forelskelse reel, eller bunder den overvejende i at han ser din veninde som 'billet' til Europa? Det kunne man jo bl.a. finde ud af ved at foreslå ham at de sammen bosætter sig i Nigeria, som i øvrigt formodentlig er det eneste sted, de vil kunne blive viet.

mh
Rådgiver for ÆUG
Rådgiver for ÆUG
Re: Hjælp til at undgå udvisning!
Jeg må give mh ret; han må tilbage til Nigeria og din gode veninde må så en tur til Nigeria og se om kærligheden holder...det er iøvrigt et must at hun bliver præcenteret for familien ellers er ægteskabet ikke noget værd. Jeg har selv nigeriansk gift og familien er alt, da Nigeria ikke er en velfærdsstat.
Re: Hjælp til at undgå udvisning!
Hej Asbjørn
Jeg er også gift med en Nigerianer. Han opholdt sig desværre også illegalt i Danmark, men valgte at rejse frivilligt hjem. Han slap heldigvis med et indrejse forbud til kun DK og jeg er nu flyttet til Sverige og skal igang med at starte hele processen under EU-reglerne.
Jeg tror det er vigtigt at din venindes mand ikke gør ondt værre. Det tæller at man rejser hjem frivilligt, da jeg har hørt ( Er ikke sikker) at man kan få et længere indrejse forbud - også til Schengen.
Den sverige løsning du taler om, virker ikke i dette tilfælde, da han først er registreret i dansk asylcenter. Jeg synes han skal rejse hjem frivilligt.
Det er super hårdt at sige farvel, men når han en dag kommer retur og starter på et værdigt niveau under EU-reglerne vil det være det hele værd.
Held og lykke

@Softice; håber alt går planmæssigt og i snart er forenet igen? Vi har det godt her og skal snart en tur til Nigeria igen 