Ægteskabudengrænser.dk

Hejsa.

Jeg har mødt en fantastisk tyrkisk mand for 4 uger siden i Alanya. Jeg er i den heldige situation, at jeg skal dernede igen og besøge ham om halvanden uge.

Men men men, alle mennesker har jo en holdning til den slags, og det er dejlgit nok at høre - men man bliver også lidt træt af det i længden.

Mange støtter mig i at ta' afsted, men der er også flere der har den holdning, at tyrkiske mænd har et andet syn på kvinder end vi er vant til her i Danmark. Jeg kan jo intet vide endnu, så godt kender vi ikke hinanden. Men han har trods alt arbejdet med danskere i 7 år, så han ved nok at det ikke er helt det samme som i Tyrkiet.
Men hvar har i af historier om den slags?! Jeg er jo sikker på, at mange herinde har fundet deres kærlighed, og det selvfølgelig er gået godt:-)
Men det kunne være fedt nok at høre, hvad i har af oplevelser mht. syn på kvinder, kultur osv.

Tak for hjælpen herinde - det er dejligt at opleve, at der er flere i samme båd som én selv! Trods jeg på ingen måde er nået så langt som mange af jer andre;-)

Mvh.
Betoncirkeline.

Lige så mange mennesker, der er på Jorden, lige så mange meninger og holdninger er der. Der er gode og dårlige mennesker overalt, uanset køn, race, religion o.s.v.

Det bedste du kan gøre, er at besøge ham så ofte som muligt, og ellers tage det stille og roligt, for derefter danne din egen mening..... i sidste ende er det jo den, som tæller uanset

Som med så meget andet er der nogen der har fordomme omkring Tyrkiet og deres mænds syn på kvinder.

Det bedste er altid at undersøge tingene selv og se bort fra fordommene, og så selv konkludere ud fra facts.

Tyrkiet har på punkter været foran Danmark med at give rettigheder til kvinder. De har feks haft en kvindelig statsminister.

Så man kan jo sige at de tyrkiske mænd er vant til at kvinder har noget at skulle sige.

Du kan feks læse nogle fakta om Tyrkiet i forhold til kvinderettigheder her:

http://www.udvandrerne.dk/JLKM/Udvandre ... Discussion

Find ud af, hvad din kæreste synes om tingene, og så prøv at sortere andres meninger fra.

Jeg er selv tyrkisk gift og har også boet en del i Tyrkiet.
Jeg har ikke oplevet fordomme der, som jeg tilgengæld har her i Danmark.

Hejsa.

Mange tak for jeres indlæg.
Jeg er nu glad nok for i skriver, at jeg selv skal undersøge det med ham. Jeg er også i fuld gang, og det er super rart. Jeg skal som sagt derned om en uge, og jeg tæller timerne. Jeg ved der er meget der skal ordnes, og mange afsavn og procedurer man skal igennem, så derfor skal jeg virkeligt tænke mig om! Og der er jo ikek andet for end at prøve mig frem - så det gør jeg.

Men ja, det er frygteligt der er så mange fordtomme men, og det generer mig - men sådan er verden nu engang indrettet.
Det er dejligt nok du ikke selv har oplevet fordomme, men ærgeligt din egen mand har oplevet det i Danmark. Danskere er jo virkeligt også 'gode' til at have fordomme.
Jeg er sikker på at jeg ikke selv kommer til at bo i Tyrkiet grundet mit job, men måske jeg skal forsøge at få ham herop - nu tager jeg én dag af gangen:-)

Men tak for linket, jeg vil læse en masse, og grave informationer til mig.
Jeg syntes det er dejlgit med denne side, hvor man kan spørge jer som selv har været igennem det hele.

Mange tak:-)

Mvh.
Betoncirkeline

hejsa

Kan desværre ikke fortælle dig om tyrkiske mænd da min mand er fra Ægypten (vi er gift på 6.år og har en lille søn sammen) , men jeg synes bare jeg ville rose dig for at have fornuften med i det her for uden at skræmme dig (og som du også godt selv er klar over) er det jo ikke nogen hemmelighed, at der ligger der mange "kampe" forud for jer.

Og fordi der er immervæk en forskel på at møde en på en ferietur under palmestrøg hvor alting er så legende let når solen skinner til lige pludselig at være "tvangsgift" af den den danske stat og skulle hele papirmøllen igennem. Ja, selv den hotteste love kan fryse til is i ventetiden ! (det ser vi jo tit eks. på her på siden)

Så de andres råd om tid mht. til at lære ham at kende er supervigtig. Og det andet er at I får rigtig meget brug for hinanden at kende hinanden godt fordi I den tid der kommer er vigtigt, at jeres kærlighed til hinanden er superstærk for at kunne håndtere problemerne med et smil hver dag fordi som Anne skriver vil I møde fordomme, der er lovgivningen i DK at slås med, der er kulturelle og sproglige problemer osv.

Jeg sikker på de andre er enige med mig ...
Mit personlige råd til dig er at I begge må gå på kompromis (men det må alle ægteskaber) og så lidt mere snor og overbærenhed overfor hinanden så går det altsammen...

held og lykke på turen

Hej betoncirkeline
Jeg vil lige give mit besyv med som tyrkisk gift
Jeg har fra start af hørt på så mange ting som skal du så gå med tørklæde, så skal du blive i køkkenet, og han vil bare til DK osv osv.
Sådan er det slet ikke. Min mand respekterer mig og bestemmer ikke over mig. Han passer på mig på en måde jeg aldrig har oplevet før, og er altid meget bekymret for mig. På nogen områder kan jeg da godt mærke de kulturelle forskelle, men det er jo netop også en af de ting jeg godt kan lide. Da jeg mødte min mand på en ferie, som dig, tog jeg også meget hurtigt afsted igen for at finde ud af om det var noget og bygge på, så det er godt du gør det. Betoncirkeline lad være og tænk så meget over det lige nu, nyd det og hvis det skulle vise sig at det ikke er noget så har du da haft en dejlig anderledes oplevelse, det var sådan jeg så på det.
Kærlige tanker og held og lykke med det

Hej ZB og Salena!

Gud hvor er jeg dog lykkelig for at have fundet den her side, og dette forum. Det gør altså ens tanker lidt lettere! Det er virkelgit svært at dele med mine nærmeste, da de ikke kan sætte sig ind i hvad det handler om det her.
Men tak for rosen, jeg prøver virkeligt at have fornuften med i det her, det er ikke let, men det er man jo nødt til. Mit hovede har kørt konstant 24/7 siden jeg landede for tre uger siden, og nu er jeg bare lykkelig for at have bestilt billetten, så er den beslutning også taget.

Salena - det er rart nok at høre, at du selv hoppede ud i samme beslutning og tog afsted igen kort efter. Det kan jeg også mærke jeg er nødt til her. Det er jo lidt svært mht. arbejdet, med de 5 uger man har om året. Men jeg tager det som det kommer.
Jeg må jo starte med at se, om vi kan sammen når vi skal tilbringe en del tid sammen, om vi kan snakke så meget sammen, og ja som ZB skriver - om det er noget andet når jeg ikke bare er på ferie unde de varme himmelstrøg. Han arbejder og kan ikke få fri, men alligevel har vi en del timer i døgnet! Så det skal da bare afprøves:-)
Jeg mener ikke selv jeg kan tabe noget ved at ta' afsted, det er en oplevelse, og jeg vil ærge mig resten af mine dage hvis jeg ikke afprøver det.

Men ja, fordommene er der jo vitterligt mange af. Det er vildt! Og derfor hjælper det i min mave, at høre om jeres dejlige historier. Og ja, jeg har også læst om dem hvor det ikke går. Men hvis kærligheden viser sig at holde, så er jeg sikker på man kæmper! Det kan jeg jo høre på jer andre.
Jeg ved godt det ikke er en dans på roser, men nu har jeg mødt det her vidunderlige menneske, og så vil jeg bare nyde det. Fuldkommen som Salena siger.

Men ja, min familie ser mig jo allerede med tørklæde om hovedet og styret af en tyrkisk mand. Men den går ikke:-) Jeg er min egen, og det vil jeg altid ha' lov at være.

Tak for jeres råd. Hvis i har flere, så kom endelig med dem. Det er dejligt at have med.

Jeg glæder mig over i er lykkeligt gift, og ønsker også jer rigtigt meget held og lykke.

TAK!

Kærlige tanker
Betoncirkeline;-)

Uha, flere råd.... Det skulle da lige være som Sysop siger, at der er mange meninger og holdninger i verden og ja mange "kulturer " i hvert land. Altså, der er forskel på at komme fra forskellige sociale klasser, geografiske steder, traditioner, religiøse og uddannelsesmæssige baggrunde osv. Det gælder såvel her som der. Med det vil jeg sige, at du i bund og grund skal kradse lidt dybere i overfladen for at finde ud af hvad det er din kæreste står for og hvordan det kommer til udtryk...

Til eksempelvis kan jeg sige, at da jeg mødte min mand opfattede jeg ham ikke som tilhørende en speciel kategori hverken muslim, ægypter , mand, fra landet, traditionel påklædt osv.
Jeg har egentlig altid tænkt på ham bare mest som et menneske og det menneske, jeg elsker. Men det hænder at de påklisterede kategorier kommer til udtryk hos ham.

Med det mener jeg at det er ikke alt han gør pga. islam (som man måske kunne forledes til at tro) , han opfører sig markant anderledes end ægyptere vokset op i byen, han taler og går anderledes end en person fra Cairo, han opfører sig anderledes end en iraker eller palæstinenser når han spiser på sit arbejde fordi han er ægypter.
Han har nogle markant anderledes religiøse praksisser end måske en anden mand i hans egen familie eller hans bedste ven osv. osv.
Han ligner måske mere end kristen ægypter fra landet end en muslim fra byen ! osv. osv. Vi kunne blive ved...Og for lige at give det en ekstra dimension sidder han nu i DK, cykler i regnvejr iført Helly Hansen istedet for sin traditionelle dragt, spiser rugbrød og leverpostej, har ALLE dvd med Olsenbanden og prøver at lære alle Egon Olsens tekster udenad....
Altså man er jo bare et menneske og det menneske er jo egentlig ganske komplekst! Så det der med at stemple nogen "tyrkiske mænd er sådan og sådan " er alt alt for bredspektret. Du må finde ud af HVEM din kæreste som menneske og ikke alle de kategorier, der bliver pøset på ham fra alle sider.

Ja, og så er det selvfølgelig det bedste at vide hvem du er og hvad du vil så har du noget at "forhandle" ud fra.

hilsener

Hej ZB!

Enndu engang tak. Jeg sidder jo bare med et stort smil og læser dit indlæg, da jeg bare syntes det er så enormt sigende! Det er så fedt, at du skriver, at din mand cykler i Helly Hansen regntøj og Olsenbanden! Det er skønt.
Meget flot det du skrev i øvrigt, for det er nemlig tankevækkende, at mennesker er som de er, vi er alle forskellige indvider, og derfor kan fordomme ikke bruges til noget som helst! Også derfor jeg spørger herinde på dette forum, for at høre, hvordan i andre har det.

Men ja, det er med at komme ind til det aller inderste, og finde ud af, om jeg vil kunne leve med netop HAM og hans væremåde og det hele! Og det er jo kun at finde ud af, ved at være sammen med ham, lære ham og hans finurligheder at kende, og lige sådan skal han lære mig og mine finurligheder at kende! Måske han giver op på mig også! Vi er jo to om det her:-)
Det er jo ikke til at lære folk at kende, ved en uge i sydens sol. Men med alt den kontakt vi har haft siden jeg kom hjem, har jeg allerede lært ham noget bedre at kende nu, og det er jo herligt!

Jeg håber din mand lærer Olsenbanden udenad - så kan man næppe være bedre dansk integreret:-) Og det er virkeligt dejligt at høre!
Hvor der er vilje er der vej - jeg tjekker lige tingene ud i Alanya om en uges tid! Og tager afsted med en følelse af, at jeg skal ta' det roligt, og nyde mit liv!

Tak.

Kh.
Betoncirkeline

ja jeg ved heller ikke hvor han har den skøre ide fra. Han elsker gamle danske film! Måske har skolen indoktrineret ham!!! ...hæ hæ...det er i hvertfald ikke fra mig.....
Tror han får lært meget dansk af at se film, at teksterne er sjove og så er en han vild med plottet om den lille mand, der kæmper imod systemet - et plot, der også er med i rigtige mange ægyptiske film...Held og lykke med kæresten . Jeg håber det bliver en stor stor oplevelse uanset resultatet.

Ja det er da virkeligt en skør idé han har fundet der. Men jeg må da give ham ret, de film er da også verdensklasse. Og det er fedt han lærer sproget på den måde. Det er jo også bare med at få kæmpet sig frem, så man kan lære det hele! Det er stærkt han kæmper sådan, og jeg tager hatten af for det. Jeg ved ikke selv om jeg ville kunne kæmpe den kamp, men jeg er nu sikker på, at jeg ville gøre det hvis det bliver nødvendigt!

Og mange tak for dine ord, og ikke mindst for mit held og lykke. Jeg vil uden tvivl tage den held og lykke med i bagagen (håber ikke jeg får overvøgt så )
Og også rigtigt meget held og lykke til jer:-)

Hejsa.

Synes det lyder fornuftigt at du tager det stille og roligt og pröver at danne dig dine egne indtryk af det hele.

Er selv tyrkisk gift, har väret sammen i 5 år. Da jeg mödte min mand i Alanya(ligesom så mangre andre gör ), tog jeg derned 1 gang mere, inden jeg besluttede mig for at flytte derned. Jeg besluttede mig for at flytte derned, så jeg kunne se hvordan en almindelig hverdag ville blive, så jeg ikk bare havde det rosenröde billede af det hele. Mener bare at der er virkelig stor forskel på at tage ned og besöge käresten når det er sommer ,sol og og det vrimler med turister osv.

Så jeg valgte at flytte derned d.5 nov hvor det bare var så meget anderledes end den periode hvor jeg havde mödt ham.

Vi lärte virkelig hinanden at kende, han var selvständig og da det var vinter havde han lukket restauranten, så vi havde alle muligheder for at läre hinanden at kende.

Jeg fik hurtigt et job så jeg kunne have en almindelig hvardag og få mit et netvärk, så jeg ikk skulle föle mig afhängig af min mand.

Endte med at bo dernede i 3 år og det har väret de 3 bedste år af mit liv som jeg på ingen måde fortryder.

Men ja du må nok forberede dig på nogle kampe i må begge gå på kompromis med nogle ting.

Hvis du har mulighed for det, bil mit råd väre, at pröve at komme derned så ofte som muligt, så länge som muligt og så meget ude for sommerperioden som muligt.

Det har betydet alt for vores forhold at vi har boet sammen dernede i 3 år. Jeg har fuld forståelse for hvorfor han gör og tänker som han gör nogen gange, da jeg selv har oplevet det.

Mens vi boede i Alanya, sörgede vi for at komme til dk en gang om året, så min mand kunne få et indtryk af hvordan det var i dk, om det var noget han ville kunne forholde sig til osv.

Jeg havde mine kampe i TR, da der som sagt er forskel på at komme derned som turist og så på at bo dernede, der er nogle ting man bare ikk gör som kvinde dernede, men det er en del af charmen og enten synes man det er ok, eller også kan man slet ikk acceptere det. Jeg har måtte bide mig selv i tungen mange gange ha ha ha, ikk på grund af min mand, men andre folks fordomme og meninger.

Tyrkerne kan skam også have fordomme overfor danskere ha ha, men slet slet slet ikk i samme grad som man oplever i dk, og det vigtigste er, synes jeg, at holde fast i den man er, gå på kompromis med mange ting(gälder begge veje), men uden at lade sig udnytte og så ellers bare nyde det.

Jeg havde som sagt de bedste 3 år af mit liv dernede og tyrkerne er meget gästfrie, åbne og bare generelt fantastiske mennesker.

Og desvärre hörer man som regel kun skräkhistorierne og det er dem folk tager til sig.

Man kan ligeså godt ende op med en dansk mand der täsker en og undertrykker på alle måder.

Min familie havde også en masse fordomme og var sikker på at nu ville jeg komme til at sidde hjemme med törkläde og ikk skulle have noget at sige, men deres fordomme blev i allerhöjeste grad gjort til skamme efter det förste möde med min mand og efter de havde väret nede og besöge os i Alanya.

Nu blev det et langt indläg og jeg kunne have fortsat, for ved hvordan du föler og hvilke tanker du gör dig. Men hvis du fölger dit hjerte og din fornuft, så går du ikk helt galt

Jeg synse ligesom de andre siger så skal du tage det stille og roliget og besøge ham så meget du kan , jeg er selv forlovet med en tyrker , vi har snart vær sammen i et år , så men du kan få mange kampe , det har jeg selv mærket både med ham og min familie og venner , jeg har desværrer lade mig så meget påvirke af hvad mine venner sagde , at jeg på et tidspunkt forlod ham gruden til at jeg forlde ham var at , jeg begyndet nok at tror på hvad mine venner sagde desværrer men jeg har fundet ud af , at det er mig der ved det rigtig , alle er bar bange for at jeg kommer, til at blive lukket inde eller skal gå med tørklæde , men det gør jeg altså ikke , han elsker mig og jeg elsker ham så meget , men det er hårdt , mest fordi vi begge to er ved at uddannel os , så ingen af os kan flytte lige nu, <3

@lykkelouise,
har du haft din kæreste på besøg i DK? Så din familie kunne 'se giraffen' og med egne øjne opdage, at han hverken render rundt med fez eller krumsabel, og måske endog godt kan sidde ved et bord og spise med kniv og gaffel?

Jeg har nu været sammen med min tyrkiske mand i 12 år, og har også haft kampe - mest med ham, vi var hhv 43 (mig) og 30, da vi blev kærester, og han har haft utrolig svært ved at acceptere at jeg altså har haft et liv inden jeg mødte ham.

Men vi er altså stadig sammen, har boet sammen både i Tyrkiet og i DK, og bor pt i Tyrkiet.

Min familie har aldrig sagt noget som helst kritisk, men de ved også godt at jeg ikke sådan lige lader andre bestemme over mig. Det hjælper nu nok også, at vi begge er universitetsuddannede, og at det var i den forbindelse at vi mødtes, ikke på en solferie.

Hans familie - eller i hvert fald nogle af dem - accepterer derimod ikke mig. Jeg anser det for værst for dem

Mh , ja min familie har mødt ham de var der , den gange jeg mødet ham , min mor siger ikke nået men min far kan ikke lide det ,