Side 1 af 1

Englænder skal have cpr nummer osv. Det er en jungle. Hjælp!

: 03.05.2009 10:04:55
af pbj01
Kære folk på Ægteskab Uden Grænser

Min kæreste, hun er englænder, og jeg skal til at starte et liv sammen i DK. Hun skal have et cpr, sådan at hun kan komme op Lærdansk. Så mit spørgsmål er simpelthen: Hvor går man hen og får et cpr nummer, når man kommer fra England? Cpr. betyder vel opholdstilladelse?

På forhånd tak for hjælpen!

mvh
Pbj

: 03.05.2009 10:25:35
af skaanebo
Folkeregistret udsteder cpr.-nr. I nogle tilfæle skal man dog have et EU-opholdskort udstedt af statsforvaltningen eller Udlændingeservice, før man kan få et cpr.-nr.

: 03.05.2009 11:19:57
af pbj01
Tak for svar. Vi bor i Århus, så vi skal vel på statsforvaltningen? Hvor stor er den bankgaranti man skal stille? Er det noget med 50.000 DDK?

: 03.05.2009 12:09:01
af skaanebo
Der skal ikke stilles nogen form for økonomisk garanti, når din ægtefælle er EU-borger. Som EU-borger kan man frit slå sig ned i et andet EU-land, når blot man kan forsørge sig selv.

: 03.05.2009 12:58:16
af Kim P. Nyberg
Idet ægtefællen er EU-borger, skal denne ansøge om opholdskort på Statsforvaltningen i den politiske region man flytter til. Det er en misforståelse at tro, at CPR og opholdstilladelse er det samme. Opholdstilladelse er kun noget der gives, hvis man søger efter de nationale danske regler. Og det søger man hos Udlændingeservice. CPR.-nr. søger man derimod via Folkeregistret på sin kommune.

I kan sagtens tage ud at snakke med dem på sprogskolen, selv om ægtefællen endnu ikke har fået CPR. I det mindste for at få et indtryk af de folk der er der.

På sprogskolerne er der mulighed for at vælge mellem undervisning i dagtimerne eller i aftentimerne. I dagtimerne undervises der typisk i 15 lektioner om ugen. Ved aftenundervisning er der kun seks lektioner fordelt på to aftener. Aftenundervisningen er først og fremmest til dem, der arbejder i dagtimerne.

: 03.05.2009 18:14:57
af pbj01
Tusinde tak for de meget kompetente svar. Vi skal giftes i September, så hun er ikke min ægtefælle endnu. Ændrer det på det med bankgarantien? Og har jeg forstået det korrekt, at vi først skal på folkeregisteret for at få cpr nummeret? Målet er at komme på et "lærdansk" kursus så hurtigt som muligt. Eller skal vi på Statsforvaltningen og ordne det hele? Hvis der er en forstålig "12 lette trin"-model må I gerne skrive den?
På forhånd tusinde tak for den store hjælp. Det er dejligt at få hjælp, når man står alene mod de bureaukratiske blindgyder.

/Pbj

: 03.05.2009 19:13:43
af Kim P. Nyberg
Ordet bankgaranti eksisterer ikke, når vi taler EU-ret. Så har enhver EU-borger ret til frit at bevæge sig mellem EUs medlemslande på vilkår fastsat af EF-Domstolen. Du skal derfor ikke i banken.

I skal giftes til september. Hvornår kommer hun herover? Fra hun ankommer til Danmark, har hun 3 måneder til at lade sig folkeregistrere her, og hun har 6 måneder til at finde sig et eventuelt arbejde. Det registreringsbevis hun skal have, skal Statsforvaltning Midtjylland udstede indenfor en frist på to uger fra I har indleveret ansøgningen herom, og hun må straks efter indlevering af denne ansøgning påtage sig arbejde. Jeg vil tro at I kan gå på kommunen straks efter hendes ankomst og melde hende til Folkeregistret. En uge eller to senere kommer der et brev til jer fra Det Centrale Personregister, hvorpå hendes danske personnummer står. Når I har det brev, kan I melde hende til sprogskolen. Dette kan enten ske ved direkte henvendelse til sprogskolen eller via kommmunens integrationskontor på rådhuset.

Dine data med hensyn til bolig, økonomi, alder, tilknytning og alt det der, er ikke relevante. Statsforvaltningen vil, fordi hun er statsborger i et andet EU-land, typisk kun kigge på om hun opfylder de krav, som er fastsat af EU-systemet. Herunder et krav om, at hun skal kunne forsørge sig selv under hendes ophold her, enten gennem en form for formue oparbejdet hjemmefra eller gennem arbejde.

: 03.05.2009 19:44:23
af pbj01
Hun kommer hertil på en uges ferie i Maj, og permanent fra Juli. Er det derfor en ide, at ordne papirarbejdet i Maj? Eller skal man vente? Sprogskolen starter hold fra august, så det ville være smart at hun havde cpr osv. til at starte der. Hun er interesseret i at starte så hurtigt og intensivt som muligt.

De bedste hilsner
Pbj

: 04.05.2009 01:35:41
af Kim P. Nyberg
Jeg ville vente til hun er her permanent.

Og når I så er godt i gang med at banke på hos diverse myndigheder, så glem ikke at kigge forbi den lokale skatteregion. Du kan nemlig udnytte hendes bundfradrag fra den dato I gifter jer. Hvis I havde været gift allerede, kunne du udnytte den fra den dato hun kommer hertil for at blive i landet. Du kan kun udnytte hendes bundfradrag så længe hun ikke er i beskæftigelse.

Bor du til leje, så tjek også op på, om jeres nye økonomi får betydning for eventuel boligtilskud. Dette gøres på rådhuset.

: 04.05.2009 22:13:00
af pbj01
Hej Kim

Du ved virkelig noget om sagen! Jeg siger dig tak for råd, og for at gide hjælpe. Nu er jeg mere tryg mht. hel sagen, og også tak til "Ægteskab Uden Grænser" for at være til! Vil afprøve alle rådene i nærmeste fremtid.

mvh
Pbj

: 06.05.2009 15:23:29
af pbj01
Hmm... Skrev for et stykke tid siden, før jeg kendte til dette forum, omkring vores situation. Det nedenstående er svaret, og jeg kan kun sige, at jeg er lidt fustreret over hvad jeg skal tro? Hvis der er nogen gode råd, så fyr løs. Det virker som om vi skal fremvise 61.000 kr., som jeg ikke troede var nødvendigt...

Her er hvad Statsforvaltningen Midjylland skrev i dag:
-------------------------------------------------------------------
Familiemedlemmer til en dansk statsborger, der ønsker familiesammenføring, henvises til Udlændingeservice, Ryesgade 53, 2100 København Ø
Tlf. 35-366600 E-mail: us@us.dk
Der vil ansøgningen blive behandlet efter udlændingelovens regler om familiesammenføring, eller efter EU-opholdsbekendtgørelsen.

Din kæreste har også muligheden som EU-borger, at søge om opholdstilladelse på grundlag af egne midler, hos Statsforvaltningen i jeres nærhed. Hun vil da skulle kunne fremvise en bankudskrift fra egen konto, højst 14 dage gammel, eller en bankgaranti, som viser hun har midler til 12 måneder i.h.t. startshjælpsatsen, ca. 61.000 kr.

Håber med dette at have besvaret jeres muligheder.
-------------------------------------------------------------------
mvh
Pbj

: 06.05.2009 17:45:08
af Kim P. Nyberg
Når der søges efter EU-reglerne skal der ikke stilles bankgaranti, uanset om der søges gennem Statsforvaltningen eller gennem Udlændingeservice. Der skal kun stilles bankgaranti, hvis der søges efter de nationale danske regler.

: 06.05.2009 17:49:46
af Kim P. Nyberg
Du må spørge vedkommende sagsbehandler i Statsforvaltningen, hvorfra han/hun har det med en bankgaranti, for det er i hvert fald ikke hentet i EU-juraen. Og når der søges efter EU-reglerne, må der ikke blandes alt muligt andet ind i sagen. Så er det udelukkende EU-juraen, der gælder.

: 08.05.2009 01:06:18
af Kim P. Nyberg
Det er relevant nok at de kompetente myndigheder (som det så smukt hedder i EU-sproget) forlanger at se seneste årsopgørelse og de seneste 2-3 lønsedler og en bankudskrift. Men en egentlig bankgaranti for adskillige måneder må de ikke kræve.

Desværre, kan man sige, kan din indkomst ikke bruges til noget, hvis I søger efter EU-reglerne. Så er det kun hendes indtægt/formue, der tæller. Tager hun derfor de førnævnte dokumenter med fra England, burde det være nok. Når de forlanger disse dokumenter, er det naturligvis for at sikre sig, at hun ikke kommer til at ligge den danske stat til last, men at hun kan brødføde sig selv mens hun er her.

Hvor de får den med 12 måneder fra, er mig en gåde. Fra hun ankommer har hun nemlig "kun" seks måneder til at finde beskæftigelse eller uddannelse. 12-måneders kravet er ikke noget der kan findes belæg for i EU-juraen.