Ægteskabudengrænser.dk

Hej alle sammen,

Jeg er en dansk statsborger, men med et andet kultur.
Jeg er kommet sammen med en fyr via nettet og det er det største problem for min familie. Min kæreste og jeg har mødt hinanden i virkeligheden, men har kun været sammen 8 dage. Han er villig til at flytte helt fra USA til Danmark for at være sammen med mig.
Jeg har fortalt mine forældre samt mine søstre. En er ligeglad, mens alle sammen er imod det. De mener at hans forældre skal tage til Danmark og få talt det igennem når vi skal flytte sammen. Min storesøster er mest imod det og hun mener at folk på nettet kan man ikke stole på. Hun mener at han misbruger mig eller lyver for mig. Hun giver mig dårlige undskyldninger, da hun har set flere folk der blev snydt via nettet. hun kender mange folk som har været igennem et forhold via nettet og endte med at de gjorte masse dumme ting og fik INTET til sidst. Hun kan ikke se at det ikke er ALLE sammen der er sådan, og selv mig kan ikke bevise det. Min storesøster fortalte det ting, hvilket mine forældre var med på det. Jeg ved at de holder af mig, men jeg tror på den jeg elsker. Det er mit første kærlighed, men jeg elsker ham meget højt...De siger jeg er blind, så ok... jeg er blind for kærlighed, men hvad kan jeg gøre? Jeg er vildt forelsket i ham og jeg savner ham hvert eneste dag selvom vi snakker sammen på nettet og tlf.

Har der nogen været igennem det? Er der nogen der kan give mig gode råd? Jeg be'r jer, jeg er så ked af det og meget tvivlsom.

Tak fordi i vil læse...

Hej Lilian

Min mand fandt faktisk også mig via nettet og vi er den dag i dag lykkeligt gift og har været igang med "projekt baby" i nogen tid nu. Vi har haft mange problemer, det kræver noget når to mennesker skal have deres liv til at smelte sammen. Min mand er fra Cameroun men var i Sverige da vi "mødtes" over nettet, jeg er dansker.
Vi har fået mange problemer af at være sammen og der har været ufattelig meget at håndtere, men vi ville ALDRIG have valgt det anderledes. Vi er hinandens et og alt på godt og ondt. Vi er nu i færd med at søge familiesammenføring her i DK for at leve vores liv sammen her

Så det kan altså godt lade sig gøre at finde ens soulmate via nettet.

Jeg tror det du måske skal have i tankerne er...

Ja den lykkelige slutning findes og det er muligt, men det kræver dedikation og et ønske om at få tingene til at fungere når det hele er hverdag og smadder øv. At man skal være villig til at VÆLGE at elske den anden når man ikke bryder sig om den anden fordi man er totalt uenige om nogen forskellige ting. Et forhold vil altid være hårdt, men det man får igen er det værd... Åh hvor er det bare det værd når det er ægte kærlighed man har i sit liv.

Du må randsage digselv og hvis du mener det er ægte kærlighed du fornemmer, ja så er livet for kort til ikke at gribe chancen for at få del i den vidunderlige del af livet som man kun møder yderst sjældent.

Samtidig må du have i tanke at selvom man ønsker noget brændende er det ikke altid virkeligheden slår til måls med fantasien og at I kan resikere at det ikke går som I begge to ønsker og at I må finde en god løsning for jer begge to med hvordan I ønsker at tackle det hvis I ikke er så gode sammen som I troede.

Ellers er der ikke ret meget andet at sige end Tillykke med kærligheden og vi håber det kommer til at gå jer ligeså viduderligt som vi har det.
Held og lykke med det hele
Knus,
Mrs Jones
P.S. Jeg glemte helt at fortælle at min mand og jeg havde 1 date og var så sammen fra da af. Det var vitterligt kærlighed ved første blik og vi har været uadskillige lige siden. Måske var det held, vi tror det var skæbnen

Det ville nok også være en god ide at besøge hinanden i fx nogle ferier, enten her eller i USA, så I har mulighed for at tilbringe mere tid sammen, inden I tager det store skridt at flytte sammen. Man kan lære meget af hinanden over nettet, men det er trods alt noget andet at mødes og lære hinandens venner og familie at kende, for slet ikke at tale om kulturforskelle

Tak for jeres historie og råd.

Jeg synes selv det er hårdt og føler rigtig svagt pga mine søstre ikke støtter mig, men i stedetfor imod mit forhold.

Min kæreste og jeg har talt om at besøge hinanden om sommer osv, men kan det kaldes et forhold når man lige er kommet sammen og kan kun se hinanden par uger om året? Vi synes ikke sådan forhold skal være, for vi vil så gerne være sammen.
Jeg kan godt forstå hvad du mener, skaanebo, men det tager for lang tid når det gælder om et forhold. Selvfølgelig kan min kæreste og jeg vente på hinanden, men jeg synes selv at et forhold er noget når man elsker hinanden og er sammen. Det er fint at chatte ost på nettet, men hvordan kan man kalde det for et forhold, når man ikke kan engang holde hinandens hånd? Jeg vil så gerne være sammen med ham.

Jeg troede ikke på skæbne eller kærlighed første blik, men efter jeg mødte ham på nettet ændrede jeg meningen. Jeg ved han er mit livs kærlighed og det er skæbne at vi har mødt hinanden sådan. Da det er ikke normal for min familie, så de kan ikke acceptere det, men min kæreste og jeg er villig til at tage det næste skridt sammen selvom nogle er imod vores forhold. Vi ved at der vil komme konflikter osv, men som han altid fortæller mig, at han tager til Danmark for at være sammen med mig, og ikke noget med at bevise til familien om noget som helst. Det vigtigste er at vi er sammen.

Da jeg bor hjemme (er ved at finde lejlighed), hører jeg næsten hvert eneste dag af min storesøster om dårlige ting, historie og rygter om fyre på nettet. Ikke troværdig, løgner, misbruger osv. Min storesøster accepterer ikke at han tager til Danmark og vil bo sammen med mig i lejligheden, men jeg gør det stadig selvom hun vil hade mig. Jeg synes mit liv er vigtig end andres holdning da det gælder om mit liv.
Jeg er selvfølgelig stadig ked af det, at hun lige skal være imod... men jeg ved ellers ikke hvad jeg skal gøre, for jeg elsker ham dybt og jeg har ikke noget at bevise hende at han tager forholdet seriøst.

Igen, tak for rådet.

Har læst din historie. Håber I er kommet tættere sammen. Men det er kun dig, der ved hvad det er bedst for dig, lyt meget godt til dit hjerte og fornuften må du ikke glemme. Jeg mødte også min mand over nettet, efter 1 1/2 år flyttede jeg til hans land i 6 måneder, vi blev gift før jeg kom hjem igen og skal til at søge om visum til min mand nu. Han er mit livs kærlighed, det er mange der er skeptiske (ikke min familie) men det må så være deres problem.
God lykke med jeres kærlighed.

Sikke da en familie du har. Nedkalder alverdens dommedagsprofetier, blot fordi NOGLE mænd ikke er reelle. Din søster skal nok også passe på med ikke at skære samtlige mænd over én kam. For ligesom kvinder ikke er ens, er mænd det heller ikke.

Du har mødt ham irl, det har din familie ikke. Derfor mener jeg, det er lidt billige point de kommer med. Du kender ham bedst. Det er fint nok, at familie giver gode råd og vejledning, men det er ikke i orden, hvis de forsøger at bestemme, hvilke følelser du skal have for et andet menneske. Dit følelsesliv er dit eget. Det må du gøre din familie klart. Og at du er gammel nok til at tage ansvar for de dispositioner, du træffer.

Ligesom du ikke har ret til at bestemme, hvem din søster skal dele sit voksenliv med, skal hun heller ikke overtage styringen af dit. Går noget galt for hende, er det hendes ansvar. Går noget galt for dig, er det ikke hendes ansvar. Det er dit eget. Går det godt for jer begge, er det jo bare vidunderligt.

Synes i det hele taget, det er noget underligt, at ens familie kan være hårdnakket imod én, som de end ikke har mødt eller snakket med. Når de kan se at du er superglad, burde din familie være glade på dine vegne. Selvfølgelig kan der være jubelidioter på nettet. Men der findes også folk, som har reelle hensigter. Det bør din familie ikke glemme.

Jeg ligger helt på linie med "Elsker min mand", når hun siger, at du skal lytte til dit hjerte først og fremmest. Og trøst dig med, at du har mødt giraffen, det har din familie ikke. Tomme trusler kan du ikke bruge til noget.

Jeg er helt enig i de ting, som Kim skriver. Men jeg synes dog også, at det er tidligt at træffe en beslutning om at gifte sig, når man kun har været sammen i 8 dage og i øvrigt kendt hinanden via nettet.

Så var det ikke muligt, at din kæreste i første omgang kunne komme til Danmark på en anden måde end via familiesammenføring? Han kan jo være her i 3 måneder på turistvisum, men tjener så selvfølgelig ingen penge i den tid. Med mindre han kan udføre fjernarbejde for en amerikansk arbejdsgiver.

Ellers er der vist noget, som hedder "working holiday" visum. Og afhængigt af sin uddannelse kunne han måske også få en arbejdstillladelse i Danmark helt uafhændigt af dig. Eller han kan blive au-pair, hvis han er <30 år gammel.