Side 1 af 1

Forelsket i en russer hvad nu?

: 01.07.2008 20:33:43
af Henrik_A
Hej

Jeg er som alle andre blevet forelsket i en pige på nettet og inden jeg begynder at drømme så meget om hende at jeg næsten ikke kan sove vil jeg meget gerne vide om hun i det hele taget har en mulighed for at komme til Danmark? Hvordan bærer vi os ad? Hun er som næsten alle russere godt uddannet fra et universitet i Rusland. I må virkelig gerne hjælpe mig med råd og vejledning om hvad vi kan gøre for at hun kan få lov til at komme til Danmark.

: 02.07.2008 18:12:49
af ABJ78
Hej Henrik.
Du kommer ikke med mange oplysninger ex. jeres aldre, din kærestes uddannelse og jeres fremtidsplaner.

I kan altid starte med at søge visum til hende så kan I møde hinanden og se om kemien er der også fysisk.

Ellers er muligheden at blive gift og søge familie sammenføring (FS)hvorved hun vil få opholds- og arbejdstilladelse. Læs mere om reglerne her: http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/f ... aeller.htm
Hvis du har børn som du har regelmæssigt samvær med bliver en del af kravene fraveget.
I tilfælde af I skal søge FS vil I stå betydeligt stærkere, hvis I har mødt hinanden ex. på visum før I bliver gift - ellers vil I højst sandsynligt blive mødt med proformamistanken, hvis I kun kender hinanden via nettet.
En anden mulighed er at søge om Green Card eller benytte jobkortordningen, hvis din kæreste har en uddannelse indenfor et erhverv, hvor der er mangel på arbejdskraft i DK. Læs mere om Green Card ordningen her: http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/a ... ningen.htm
Held og lykke.

: 02.07.2008 20:23:25
af Henrik_A
Hej ABJ78

Hej mange tak for dit svar :D Du må undskylde jeg have helt glemt denne vigtige info. Hun er 23 år men fylder 24 til november jeg er 36. Hun har en uddannelse fra et stats universitet tror jeg hun kalder det. Hun arbejder på en boarding school ved ikke lige hvad det hedder på dansk. Det som jeg er mest bekymret for er at jeg lover noget jeg ikke kan holde for hun har jo også mange følelser i gang. Der er altså en rimelig chance for at hun kan få opholdstilladelse i Danmark så? Det virker bare så uoverskuligt det hele også fordi jeg aldrig havde regnet med at de skulle ske for mig at jeg skulle blive forelsket i en russer 8)

: 02.07.2008 23:57:23
af Henrik_A
Nu jeg kigget lidt på denne side, men er der ikke nogen der kan forklare mig om aktiv socialhjælp hører under revalidering læser i øjeblikket til socialrådgiver, og det ser umiddelbart ikke godt ud eller hvordan er det forstået med de 12 måneder der menes har fået reavlidering siden september? Er der nogen der kan fortælle mig hvad økonomisk sikkerhedsstillelse er? Er det penge jeg skal låne i banken? Ellers skulle vi kunne klare de fleste regler eller er det mig der er helt galt på det hele?? Der er lige det med revalidering, som jeg ikke lige er helt med på? og så det med proforma med de 10 år. Ellers regner jeg med lidt hjælp herinde fra. Godnat fra mig :D

# kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse
# kravet om ikke at have modtaget bestemte typer af offentlig hjælp i 1 år forud for ansøgningen :

: 05.07.2008 17:46:38
af ABJ78
Hej Henrik.
Eftersom aldersforskellen mellem dig og din kæreste er på mere end 10 år vil i med stor sandsynlighed blive stillet overfor mistanke om proforma. Derfor er det en rigtig god idé at lade forholdet udvikle sig til mere end blot et "internet-bekendskab". Få hende på besøg her på et turistvisum, evt. besøg hende også, få taget nogle billeder af jer sammen, og skriv breve og mails, som I senere kan bruge som dokumentation overfor US, når de vil undersøge om forholdet er "ægte".

Lov om aktiv socialpolitik omfatter revalidering: http://www.fleksjob2.dk/Guide/GuiLovAktSocPol.htm
Det vil være et problem, hvis du har modtaget økonomisk hjælp efter lov om aktiv socialpolitik indenfor det sidste år, når I engang skal søge FS.

Mht. sikkerhedsstillelse er det en garanti, man får oprettet hos banken, dvs. de stiller sig som garant for pengene. Den skal gælde 7 år. Man betaler et oprettelsesgebyr, typisk 400-600 kr. (bankerne har forskellige satser), og så betaler man provision hvert kvartal ca. 1.5-3 % pr. år af det beløb man stiller. Dvs. hvis garantien er på 58.000 kr. og provisionen på 2 % skal man årligt betale 1160 kr. (ca. 387 kr. hvert kvartal) til banken for at have garantien kørende.
Grunden til US kræver en sikkerhedsstillelse er, at parret skal kunne være selvforsørgende. Kan de ikke det og er nødsaget til at søge kontanthjælp, starthjælp eller lign., så vil kommunen hæve pengene fra garantien og udbetale som eks. kontanthjælp og samtidig give US besked om dette. Herefter skylder man selv pengene til banken. US kan tolke, at parret ikke længere er selvforsørgende, og man kan risikere ikke at få forlænget opholdstilladelsen, når man skal søge om forlængelse (det skal man efter 2 år + 2 år +3 år).

Håber det ikke blev alt for forplumret...

Held og lykke med kærligheden.

: 06.07.2008 08:02:34
af Henrik_A
Hej ABJ78

Det at jeg er på revalidering nu kan jeg forstå har stor betydning om vi kan få FS så? Det er vel ikke muligt at få inden jeg er færdig med min uddannelse er det rigtig forstået? I tilfælde af at det skulle være det er det da en rigtig ærgerlig ting :(

: 06.07.2008 20:39:08
af ABJ78
Hej igen Henrik.
Ja, det kan desværre give jer et problem! Hvis du er afhængig af at modtage revalidering under studiet kan I sandsynligvis ikke få FS mens du er studerende og først 1 år efter du ikke længere modtager revalidering. Om der er mulighed for dispensation ved jeg ikke, men du kan da prøve at ringe til US og høre ad...

: 06.07.2008 21:44:05
af Henrik_A
Ja ellers skal jeg søge inden 3 september da der er gået et år, men så skal der godt nok tryk på :shock: Kunne være rart at vide om der er nogen herinde der har prøvet, at søge FS på en revalidering og fået det? Hvad med en bankgaranti er det noget man bare lige kan få?

: 07.07.2008 10:12:35
af Malmöherewecome
flyt til Sverige?