Hej.
Min kæreste er fra Kenya, og vi prøver at søge visum, og i det er ikke en hemmelighed at det er lidt svært, f.eks. fordi det koster lidt penge hist og her.
Her forleden var der så en af mine studiekammerater, som jeg ellers har det fint med, der spurgte mig, bare sådan lige, omjeg ikke var bange for, at min kæreste ville løbe fra mig, når først han var kommet til Europa...
Øh, hvad fanden tror hun? Jeg kunne ikke så gpdt svare andet end nej, for det vil han da ikke, men hvordan skal man tackle sådan noget?
Mvh
Matilde
Fordomme- hvad gør I?
Jeg plejer stille og roligt at lade det suse ind af det ene øre og ud af det andet... I starten gik det mig vældig meget på. Jeg har lagt ører til rigtig meget skidt siden jeg blev gift og jeg tror man vænner sig til at ignorere det... og sortere ud i sine bekendtskaber hist og pist... 
Kun 1 ud af 10 bekymringer bliver til noget ;O)
Hej
Alle mennesker har fordomme over for alt muligt. Du vil opleve måske selv dine bedste venner og kollegaer pludselig tager afstand.
Vi har heldigvis ikke oplevet så meget selv, men vi kender par, som har været udsat for en del.
Min mand og jeg blev i sin tid enige om da vi fandt sammen, at vi måtte forvente at folk måske ville have fordomme imod os og tænke dårligt om os - både i hans kultur og i min kultur. Vi besluttede, at prøve at fokusere på vores kærlighed og fortælle om den og være stærke sammen. Vi ignorerede simpethen når folk snakkede. Det prellede simpelthen af på os.
Jeg synes det er var en rigtig god ting vi besluttede dengang og idag har vi været sammen i en del år efterhånden. Havde vi taget os af andres fordomme og måske endda lyttet til dem i stedet for til os selv så var det jo ikke sikkert vi havde været sammen idag, vel?
Så det bedste råd må at ignorere sådanne fordomme, at være åben hvis folk spørg om ting og selvfølgelig prøve selv ikke at være fordomsfuld over for andre!
Stol på din fornuft og dit hjerte...
Jeg ønsker dig og din kæreste meget held og lykke
Alle mennesker har fordomme over for alt muligt. Du vil opleve måske selv dine bedste venner og kollegaer pludselig tager afstand.
Vi har heldigvis ikke oplevet så meget selv, men vi kender par, som har været udsat for en del.
Min mand og jeg blev i sin tid enige om da vi fandt sammen, at vi måtte forvente at folk måske ville have fordomme imod os og tænke dårligt om os - både i hans kultur og i min kultur. Vi besluttede, at prøve at fokusere på vores kærlighed og fortælle om den og være stærke sammen. Vi ignorerede simpethen når folk snakkede. Det prellede simpelthen af på os.
Jeg synes det er var en rigtig god ting vi besluttede dengang og idag har vi været sammen i en del år efterhånden. Havde vi taget os af andres fordomme og måske endda lyttet til dem i stedet for til os selv så var det jo ikke sikkert vi havde været sammen idag, vel?
Så det bedste råd må at ignorere sådanne fordomme, at være åben hvis folk spørg om ting og selvfølgelig prøve selv ikke at være fordomsfuld over for andre!
Stol på din fornuft og dit hjerte...
Jeg ønsker dig og din kæreste meget held og lykke
Hej Fru By
Ja, jeg er glad for at vi var bevidste om det fra starten og valgte at lægge det døve øre til...
Jeg ked af at høre dine venner har det sådan, men du må give dem noget tid også til at anerkende din nye situation.
Du må holde fast i at det er dem der skal kæmpe med nogle af deres fordomme og grænser og ikke jer, men I skal selvfølgelig også gi plads til være åbne for at de fordomme og få dem til at forsvinde. J
eg er sikker på når dine venner finder ud af hvor sød og flink din mand i virkeligheden er så vil de også kunne acceptere ham fuldt ud. sådan er det nogen gange...
og hvis de i sidste ende ikke gør det ... så ved du da virkelig hvem der er dine rigtige venner!
Jeg ønsker dig held og lykke
Ja, jeg er glad for at vi var bevidste om det fra starten og valgte at lægge det døve øre til...
Jeg ked af at høre dine venner har det sådan, men du må give dem noget tid også til at anerkende din nye situation.
Du må holde fast i at det er dem der skal kæmpe med nogle af deres fordomme og grænser og ikke jer, men I skal selvfølgelig også gi plads til være åbne for at de fordomme og få dem til at forsvinde. J
eg er sikker på når dine venner finder ud af hvor sød og flink din mand i virkeligheden er så vil de også kunne acceptere ham fuldt ud. sådan er det nogen gange...
og hvis de i sidste ende ikke gør det ... så ved du da virkelig hvem der er dine rigtige venner!
Jeg ønsker dig held og lykke
Ja måske..
Men det gør virkelig nas at alle jo var vildt opsat på at møde ham, men efter der er gået et par uger og de har set prinsen i DK har ingen tid... !!?? Jeg mener... ingen mennesker har SÅ travlt...
Undskyld til dig Matilde for sådan at bryde ind i dit indlæg... men det er ikke just den nemmeste tilværelse vi har valgt os
Men det gør virkelig nas at alle jo var vildt opsat på at møde ham, men efter der er gået et par uger og de har set prinsen i DK har ingen tid... !!?? Jeg mener... ingen mennesker har SÅ travlt...
Undskyld til dig Matilde for sådan at bryde ind i dit indlæg... men det er ikke just den nemmeste tilværelse vi har valgt os
Kun 1 ud af 10 bekymringer bliver til noget ;O)
-
ABJ78
Hej piger.
Jeg kan også nikke genkendende til jeres beskrivelser af omverdenens reaktioner. Før vi blev gift fik jeg spørgsmål som: "Vil han ikke bare ha´ dig for pengene?" Som om jeg havde kistebunden fuld af penge og var desuden på SU. "Hvordan kan du vide han ikke er utro når han er der og du er her?" Det kan jeg i teorien heller ikke, men vælger at stole på ham. Da min mand er muslim var en anden genganger: "Hvad når I får børn, er du ikke bange for han kidnapper dem?" Nej, jeg har været i hans hjemland og set befolkningens omgang med børn. Det ville han simpelthen ikke! Og så er der jo altid nogen der kender nogen der kender nogen blandede par, og "det går bare ikke" eller "de blev altså skilt".
Det er svært at forholde sig til alle disse fordomme, men ligesom ZB forklarer jeg bare som det er, at jeg iøvrigt stoler på min mand og jeg føler vores forskelligheder binder os stærkere sammen. Man er simpelthen nødt til at være tolerante overfor hinanden, og det kommer helt naturligt, når man elsker hinanden. Der er jo også danske mænd, som er utro eller laver andre dumme fejl, og skilsmisseraten for danske par er også temmelig høj. Jeg er stolt af min mand og vores forhold, og det kan ingen fordomme rokke ved! Heldigvis er fordommene manet i jorden efter de har mødt min mand og set os sammen.
FruBY. Jeg kan godt følge dig i din situation. Det er svært at indlemme ægtefællen/kæresten i omgangskredsen. Folk har travlt med deres liv i forvejen og har en vennekreds, der skal plejes. Danskere er ikke så åbne og alt skal i øvrigt planlægges - det er svært at finde tid. Og man vil helst, at alle i selskabet kan sammen. Det kræver jo lidt at skal til at lære en nykommer at kende. Og man skal tale engelsk. Der har jeg også været lidt skuffet over nogle af vennerne, men kan også godt sætte mig i deres sted. Jeg prøver ikke at gi´ op, og inviterer dem ihærdigt selvom det ikke altid går begge veje, som man kunne ønske.
Min mand har fået en rigtig god ven via sprogskolen, som bor i samme nabolag, og heldigvis svinger "konerne" også rigtig godt sammen. Og så har vi fået et andet rigtig godt vennepar, hvor manden også er fra samme land som min mand. Det er dem vi ses mest med, fordi de er nye venner og vi kan identificere os med hinandens situationer.
Så tilskynd at din mand socialiserer med andre udlændinge eller i en evt. hjemlandsforening. Vi holdt en fest for min mands klasse, da han lige var startet på sprogskolen, det var alletiders. Hvis han har en eller anden interesse, er god til sport eller skak eller noget helt tredje kan I måske melde ham ind i en forening, hvor der også er gode chancer for at få venner, fordi man deler samme interesse.
Det skal nok blive nemmere hen ad vejen, men det ta'r tid!
Kh ABJ.
Jeg kan også nikke genkendende til jeres beskrivelser af omverdenens reaktioner. Før vi blev gift fik jeg spørgsmål som: "Vil han ikke bare ha´ dig for pengene?" Som om jeg havde kistebunden fuld af penge og var desuden på SU. "Hvordan kan du vide han ikke er utro når han er der og du er her?" Det kan jeg i teorien heller ikke, men vælger at stole på ham. Da min mand er muslim var en anden genganger: "Hvad når I får børn, er du ikke bange for han kidnapper dem?" Nej, jeg har været i hans hjemland og set befolkningens omgang med børn. Det ville han simpelthen ikke! Og så er der jo altid nogen der kender nogen der kender nogen blandede par, og "det går bare ikke" eller "de blev altså skilt".
Det er svært at forholde sig til alle disse fordomme, men ligesom ZB forklarer jeg bare som det er, at jeg iøvrigt stoler på min mand og jeg føler vores forskelligheder binder os stærkere sammen. Man er simpelthen nødt til at være tolerante overfor hinanden, og det kommer helt naturligt, når man elsker hinanden. Der er jo også danske mænd, som er utro eller laver andre dumme fejl, og skilsmisseraten for danske par er også temmelig høj. Jeg er stolt af min mand og vores forhold, og det kan ingen fordomme rokke ved! Heldigvis er fordommene manet i jorden efter de har mødt min mand og set os sammen.
FruBY. Jeg kan godt følge dig i din situation. Det er svært at indlemme ægtefællen/kæresten i omgangskredsen. Folk har travlt med deres liv i forvejen og har en vennekreds, der skal plejes. Danskere er ikke så åbne og alt skal i øvrigt planlægges - det er svært at finde tid. Og man vil helst, at alle i selskabet kan sammen. Det kræver jo lidt at skal til at lære en nykommer at kende. Og man skal tale engelsk. Der har jeg også været lidt skuffet over nogle af vennerne, men kan også godt sætte mig i deres sted. Jeg prøver ikke at gi´ op, og inviterer dem ihærdigt selvom det ikke altid går begge veje, som man kunne ønske.
Min mand har fået en rigtig god ven via sprogskolen, som bor i samme nabolag, og heldigvis svinger "konerne" også rigtig godt sammen. Og så har vi fået et andet rigtig godt vennepar, hvor manden også er fra samme land som min mand. Det er dem vi ses mest med, fordi de er nye venner og vi kan identificere os med hinandens situationer.
Så tilskynd at din mand socialiserer med andre udlændinge eller i en evt. hjemlandsforening. Vi holdt en fest for min mands klasse, da han lige var startet på sprogskolen, det var alletiders. Hvis han har en eller anden interesse, er god til sport eller skak eller noget helt tredje kan I måske melde ham ind i en forening, hvor der også er gode chancer for at få venner, fordi man deler samme interesse.
Det skal nok blive nemmere hen ad vejen, men det ta'r tid!
Kh ABJ.
-
matildeudenh
- Indlæg: 173
- Tilmeldt: 19.12.2007 21:57:11
Hej allesammen, tak for jeres svar. Jeg havde også tænkt, at det nok var noget jeg må vænne mig til, så jeg vil øve mig i afvæbnende bemærkninger.
Sorteringen af venner kommer vel af sig selv, selvom det ikke lyder særlig rart!
Fru BY: Selvfølgelig må du bryde ind i mit indlæg, jeg synes faktisk det er rart at vide, hvad jeg (måske) har i vente. Let bliver det ikke, men jeg har jo bestemt mig for, at det er ham jeg vil have.
/Matilde
Sorteringen af venner kommer vel af sig selv, selvom det ikke lyder særlig rart!
Fru BY: Selvfølgelig må du bryde ind i mit indlæg, jeg synes faktisk det er rart at vide, hvad jeg (måske) har i vente. Let bliver det ikke, men jeg har jo bestemt mig for, at det er ham jeg vil have.
/Matilde
-
Akinyi.co.ke
- Indlæg: 28
- Tilmeldt: 08.06.2007 20:40:13
- Geografisk sted: Vestamager/Kenya/tidligere Malmø
-
matildeudenh
- Indlæg: 173
- Tilmeldt: 19.12.2007 21:57:11
-
smukkemolly51
- Indlæg: 199
- Tilmeldt: 26.08.2007 09:29:16
overskrift
Hejsa med jer
Nu er det et par dage siden jeg sidst har været herinde, men faldte lige over dette "spændende" link.. Skriver "spændende" da jeg vil ønske der ikke var et behov for at have sådan en tråd.
Men alt det jeg skriver. hvoe kender jeg det godt.. Lige meget om det kommer fra zb, abj78 ell. .......
Jeg har også hørt det med: Tror du ikke det bare er fordi at han vil flytte til Danmark, så han kan nasse på samfundet. Du er en hvid pige, du bliver kidnappet. Når i får børn. Så tager han dem med hjem til hans hjemland. osv osv..
For det første, så ønsker min mand faktisk ikke at bo i Danmark og jeg forstår ham godt. Vi er ikke særlig gæstfri og mange gange, fårrrkkk hvor er jeg ked af, at være dansker. Men det er her mit liv, fam og venner er. Så jeg vil ønske at vi kan blive boende i Danmark, men hvis dette ikke er muligt. Så finder vi et andet sted.
Det med kidnappes af mig har endda sagt til min mand, at hvis jeg skulle kidnappes så skulle det være af min mand. (har jeg sagt til ham, så længe han husker også at kidnappe mine 2 søde hunde )
Det med børnene ved jeg han aldrig kunne finde på..
Men så for at vende den rundt..
Hvad han ikke har skulle høre om mig, fordi jeg er en DANSK pige. Det er jo mit land der har lavet mohamed tegningerne.
Samtidig har han en onkel der var gift med en svensk pige, hvor de havde to børn sammen. Hun valgte og "kidnappe" deres børn med tilbage til Sverige. så han skal så også hører for, at hvis vi får børn, så kidnapper jeg dem.. utroligt ikke
Men har også den ide. At hvad man ikke dør af, bliver man stærkere af. Sagt med andre ord. Min mand og mit forhold er så stærk, at ingen kan holde os fra hinanden. De kan prøve men de vil tabe i den sidste ende.
Jeg vil gøre alt for min mand, og han vil gøre alt for mig. Men hvis det er den person man vil være sammen med. Så kommer det også helt ag sig selv.
Nu er det et par dage siden jeg sidst har været herinde, men faldte lige over dette "spændende" link.. Skriver "spændende" da jeg vil ønske der ikke var et behov for at have sådan en tråd.
Men alt det jeg skriver. hvoe kender jeg det godt.. Lige meget om det kommer fra zb, abj78 ell. .......
Jeg har også hørt det med: Tror du ikke det bare er fordi at han vil flytte til Danmark, så han kan nasse på samfundet. Du er en hvid pige, du bliver kidnappet. Når i får børn. Så tager han dem med hjem til hans hjemland. osv osv..
For det første, så ønsker min mand faktisk ikke at bo i Danmark og jeg forstår ham godt. Vi er ikke særlig gæstfri og mange gange, fårrrkkk hvor er jeg ked af, at være dansker. Men det er her mit liv, fam og venner er. Så jeg vil ønske at vi kan blive boende i Danmark, men hvis dette ikke er muligt. Så finder vi et andet sted.
Det med kidnappes af mig
har endda sagt til min mand, at hvis jeg skulle kidnappes så skulle det være af min mand. (har jeg sagt til ham, så længe han husker også at kidnappe mine 2 søde hunde ) Det med børnene ved jeg han aldrig kunne finde på..
Men så for at vende den rundt..
Hvad han ikke har skulle høre om mig, fordi jeg er en DANSK pige. Det er jo mit land der har lavet mohamed tegningerne.
Samtidig har han en onkel der var gift med en svensk pige, hvor de havde to børn sammen. Hun valgte og "kidnappe" deres børn med tilbage til Sverige. så han skal så også hører for, at hvis vi får børn, så kidnapper jeg dem.. utroligt ikke
Men har også den ide. At hvad man ikke dør af, bliver man stærkere af. Sagt med andre ord. Min mand og mit forhold er så stærk, at ingen kan holde os fra hinanden. De kan prøve men de vil tabe i den sidste ende.
Jeg vil gøre alt for min mand, og han vil gøre alt for mig. Men hvis det er den person man vil være sammen med. Så kommer det også helt ag sig selv.
-
matildeudenh
- Indlæg: 173
- Tilmeldt: 19.12.2007 21:57:11
Jeg har endnu ikke hørt den om kidnappning, men muligvis er det også noget folk tror om muslimer, selvom det jo altid kommer an på, hvilken vinkel man ser det fra. Da jeg fortalte min kæreste om, hvordanhende fra "Den hvide Masai", hvor masaien også er fra Kenya, flygtede tilbage til Europa med deres datter, og faren ikke så barnet siden, blev han også helt oprørt, og sagde, at sådan ville han altså ikke have at det skulle være med os. Og det vil jeg jo heller ikke. Jeg vil heller ikke byde ham at bo i Danmark, fordi det umiddelbart ikke er et land hvor han er velkommen- det er så bare her jeg bor, og jeg skal læse her et stykket id endnu, så hvad andet kan vi gøre...
Den "sjoveste" fordom jeg har mødt endnu, var da en af mine veninder- det var sådan set meget sødt- da jeg skulle med til min svogers bryllup, sagde, at det lød da sjovt, bare de ikke lige omskar mig, nu de var i gang.
Det er rigtigt, at omskræring af kvinder forekommer i nogle afrikanske kulturer, men jeg mødte min kæreste da jeg var i Kenya for at lave frivilligt arbejde IMOD omskæring af kvinder, og han var med til at lave kampagnen...så det er ikke aktuelt.
Den "sjoveste" fordom jeg har mødt endnu, var da en af mine veninder- det var sådan set meget sødt- da jeg skulle med til min svogers bryllup, sagde, at det lød da sjovt, bare de ikke lige omskar mig, nu de var i gang.
Det er rigtigt, at omskræring af kvinder forekommer i nogle afrikanske kulturer, men jeg mødte min kæreste da jeg var i Kenya for at lave frivilligt arbejde IMOD omskæring af kvinder, og han var med til at lave kampagnen...så det er ikke aktuelt.
-
smukkemolly51
- Indlæg: 199
- Tilmeldt: 26.08.2007 09:29:16
hehe nej så er han nok imod omskæring
ja men tror vi aldrig kunne blive færdig hvis vi skulle fortælle alle de fordomme vi kommer ud for.. jeg er lige starten i en arb. praktisk, hvor en pige jeg har gået på skole med, da jeg var elev og hun også var. I hver vores forretning. Spurgte mig hvorfor jeg var sammen med sådan en perker. ........... jeg har også valgt bare at lukke ørerne. For hvor må det være trist at være så fordomsfuld.
Men et eller andet sted, så synes jeg sku det er utroligt at han skal hører det samme den anden vej. Det havde jeg alligevel ikke troede.
ja men tror vi aldrig kunne blive færdig hvis vi skulle fortælle alle de fordomme vi kommer ud for.. jeg er lige starten i en arb. praktisk, hvor en pige jeg har gået på skole med, da jeg var elev og hun også var. I hver vores forretning. Spurgte mig hvorfor jeg var sammen med sådan en perker. ........... jeg har også valgt bare at lukke ørerne. For hvor må det være trist at være så fordomsfuld.
Men et eller andet sted, så synes jeg sku det er utroligt at han skal hører det samme den anden vej. Det havde jeg alligevel ikke troede.
-
matildeudenh
- Indlæg: 173
- Tilmeldt: 19.12.2007 21:57:11
På den anden side, så vil en familie der bor langt væk, og hvor en søn f.eks. har børn med en kvinde i udlandet, synes, at det er hende der bortfører børnene, hvis det bliver sådan at børnene bor hos hende - og forældre vil vel forholdsvis ofte ønske at have deres børn hos sig i det land hvor de bor. Så det er vel relativt hvem der bortfører hvem...
Jeg har ogsaa oplevet hvordan folk (saakaldte 'venner'' og familiemedlemmer) er kommet med diverse nedeladende kommentarer og fordomme overfor min mand og jeg: ''Du burde taenke dig bedre om'', ''Er du sikker paa, at han overhovedet vil dig noget godt?'' og den med ''at han sikkert vil bortföre vores börn, naar vi en dag faar nogle'', har jeg ogsaa hört.
Jeg har tilmed oplevet at flere af dem, som jeg troede var mine venner, helt har vendt mig ryggen. Deriblandt min bedste veninde, som jeg havde kendt i 12 aar.
Det er trist, at det skulle blive paa den maade. I begyndelsen var jeg vaade saaret og ked af det, men paa den anden side er saadanne venner jo heller ikke vaerd at samle paa..
Haaber for jer alle, at den store kaerlighed til jeres partner, maa overvinde disse fordomme!
nelli
Jeg har tilmed oplevet at flere af dem, som jeg troede var mine venner, helt har vendt mig ryggen. Deriblandt min bedste veninde, som jeg havde kendt i 12 aar.
Det er trist, at det skulle blive paa den maade. I begyndelsen var jeg vaade saaret og ked af det, men paa den anden side er saadanne venner jo heller ikke vaerd at samle paa..
Haaber for jer alle, at den store kaerlighed til jeres partner, maa overvinde disse fordomme!
nelli