Hejsa.
Synes det lyder fornuftigt at du tager det stille og roligt og pröver at danne dig dine egne indtryk af det hele.
Er selv tyrkisk gift, har väret sammen i 5 år. Da jeg mödte min mand i Alanya(ligesom så mangre andre gör
), tog jeg derned 1 gang mere, inden jeg besluttede mig for at flytte derned. Jeg besluttede mig for at flytte derned, så jeg kunne se hvordan en almindelig hverdag ville blive, så jeg ikk bare havde det rosenröde billede af det hele. Mener bare at der er virkelig stor forskel på at tage ned og besöge käresten når det er sommer ,sol og og det vrimler med turister osv.
Så jeg valgte at flytte derned d.5 nov hvor det bare var så meget anderledes end den periode hvor jeg havde mödt ham.
Vi lärte virkelig hinanden at kende, han var selvständig og da det var vinter havde han lukket restauranten, så vi havde alle muligheder for at läre hinanden at kende.
Jeg fik hurtigt et job så jeg kunne have en almindelig hvardag og få mit et netvärk, så jeg ikk skulle föle mig afhängig af min mand.
Endte med at bo dernede i 3 år og det har väret de 3 bedste år af mit liv som jeg på ingen måde fortryder.
Men ja du må nok forberede dig på nogle kampe i må begge gå på kompromis med nogle ting.
Hvis du har mulighed for det, bil mit råd väre, at pröve at komme derned så ofte som muligt, så länge som muligt og så meget ude for sommerperioden som muligt.
Det har betydet alt for vores forhold at vi har boet sammen dernede i 3 år. Jeg har fuld forståelse for hvorfor han gör og tänker som han gör nogen gange, da jeg selv har oplevet det.
Mens vi boede i Alanya, sörgede vi for at komme til dk en gang om året, så min mand kunne få et indtryk af hvordan det var i dk, om det var noget han ville kunne forholde sig til osv.
Jeg havde mine kampe i TR, da der som sagt er forskel på at komme derned som turist og så på at bo dernede, der er nogle ting man bare ikk gör som kvinde dernede, men det er en del af charmen og enten synes man det er ok, eller også kan man slet ikk acceptere det. Jeg har måtte bide mig selv i tungen mange gange ha ha ha, ikk på grund af min mand, men andre folks fordomme og meninger.
Tyrkerne kan skam også have fordomme overfor danskere ha ha, men slet slet slet ikk i samme grad som man oplever i dk, og det vigtigste er, synes jeg, at holde fast i den man er, gå på kompromis med mange ting(gälder begge veje), men uden at lade sig udnytte og så ellers bare nyde det.
Jeg havde som sagt de bedste 3 år af mit liv dernede og tyrkerne er meget gästfrie, åbne og bare generelt fantastiske mennesker.
Og desvärre hörer man som regel kun skräkhistorierne og det er dem folk tager til sig.
Man kan ligeså godt ende op med en dansk mand der täsker en og undertrykker på alle måder.
Min familie havde også en masse fordomme og var sikker på at nu ville jeg komme til at sidde hjemme med törkläde og ikk skulle have noget at sige, men deres fordomme blev i allerhöjeste grad gjort til skamme efter det förste möde med min mand og efter de havde väret nede og besöge os i Alanya.
Nu blev det et langt indläg og jeg kunne have fortsat, for ved hvordan du föler og hvilke tanker du gör dig. Men hvis du fölger dit hjerte og din fornuft, så går du ikk helt galt
Trods jeg på ingen måde er nået så langt som mange af jer andre;-)
