Side 1 af 1

Markant flere skal familiesammenføres

: 26.04.2012 05:26:05
af mh1
Og det er først og fremmest en udgift (og belastning):
"Den 1. juli træder nye, blødere regler for familiesammenføring i kraft, og dem har Justitsministeriet regnet på konsekvenserne af. Antallet af familiesammenførte stiger med ca. 1.000 om året fra 2.900 sammenførte i 2011. Det vil kostede det offentlige ca. 210 mio. kr."

Til allersidst (og dog - billedet viser en blond, dansk mand og hans udenlandske hustru) får det lov at slippe ud, at der er tale om at gøre livet lettere for danskere:"For mig gør det ikke noget, at det bliver nemmere for danskere at blive sammenført med en udenlandsk ægtefælle."

http://jp.dk/indland/indland_politik/ar ... ece?page=1

Re: Markant flere skal familiesammenføres

: 26.04.2012 06:11:44
af Helate
Ja inger støjberg er godt nok ulækker i hendes udtalelser.

For øvrigt ser det ud til at journalisten har skrevet reglerne træder i kraft 1. juli, men så vidt jeg ved er det lang tid siden det blev ændret til 15. maj?

Re: Markant flere skal familiesammenføres

: 26.04.2012 06:31:43
af fundiver199
Inger Støjberg er højreekstremist, og da hun er ordfører for Venstre på dette område, må man konkludere, at Venstre som sådan er et højreekstemistisk parti. Der er ingen forskel på Venstre og andre højreekstremistiske partier som f.eks. Front National i Frankrig og Geert Wilders Frihedsparti i Holland, eller for den sags skyld Dansk Folkeparti i Danmark. Ja faktisk må man sige, at mange DF´ere som f.eks. Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup er moderate og midtsøgende i forhold til Inger Støjberg eller for den sags skyld tidligere Integrationsminister Søren Pind, der også befinder sig helt ude på den ekstreme højrefløj.

Venstre og Dansk Folkeparti er dermed fuldstændig ens, bortset fra at Dansk Folkeparti har lidt mere socialt sindelag end Venstre. Og derfor er den sørgelige konklusion også, at cirka 45% af danskerne pt. støtter højreekstreme partier ifølge meningsmålingerne. Hvilket så i øvrigt ikke er anderledes end i mange andre europæiske lande, hvor f.eks. Sarkozy i Frankrig står for en lignende politik, der går ud på at bilde vælgerne ind, at alle Frankrigs problemer er nogle, der kommer udefra.

Re: Markant flere skal familiesammenføres

: 26.04.2012 06:38:39
af fundiver199
Som en tilføjelse er det i øvrigt et meget konservativt skøn, at antallet af familiesammenføringer kun vil stige med 1.000 om året som følge af de nye regler. Antallet af ægtefællesammenføringer var 3.869 i 2010 og kun 2.183 i 2011. Og den fulde effekt af stramningerne har jo slet ikke nået at slå igennem i 2011, da bla. pointsystemet og stigningen i bankgarantien først trådte i kraft 1. juli 2011, og sagsbehandlingstiden inkl. indvandringsprøve formentlig er mindst 4 måneder i gennemsnit. Så jeg vil nærmere skønne, at antallet af ægtefællesammenføringer kommer til at stige med et sted mellem 1.500 og 2.000 om året, og måske endda med et ekstra boom i starten, fordi mange har været afskåret fra familiesammenføring i 2011 og de første 4 måneder af 2012.

Re: Markant flere skal familiesammenføres

: 26.04.2012 12:10:22
af fundiver199
Morten Bødskov er i det hele taget kommet noget i skudlinien for øjeblikket pga. den ret usammenhængende måde, han forklarer regeringens udlændingepolitik på:

http://www.information.dk/299352

Re: Markant flere skal familiesammenføres

: 26.04.2012 20:37:51
af H_Larsen
Helate skrev:.

For øvrigt ser det ud til at journalisten har skrevet reglerne træder i kraft 1. juli, men så vidt jeg ved er det lang tid siden det blev ændret til 15. maj?
Er der nogen der ved om dato er ændret til 1. juni eller har JP bare skrevet forkert?

Re: Markant flere skal familiesammenføres

: 27.04.2012 09:39:20
af MSH
@fundiver:

Rørende enig mht. din vurdering af Venstre's højreekstreme karakter.

Noget der slår mig ved artiklens bombastiske udmeldinger, er at vi ikke får oplyst, om Justitsministeriet har husket at indregne de øgede skatteindtægter, som de mange ekstra familiesammenførte kommer til at lægge i den danske statskasse?

Noget siger mig, at det 'glemte' de lige... :roll:

Re: Markant flere skal familiesammenføres

: 27.04.2012 11:03:53
af fundiver199
Nu giver det jo også anledning til offentlige udgifter langt ud over et introduktionsprogram, at en person bor i Danmark, og en vigtig del af hele baggrunden for højrefløjens holdning er netop, at den fokuserer meget monotont på nogle DREAM-beregninger over såkaldt "ikke-vestlige indvandreres" nettobidrag til de offentlige finanser.

At "ikke-vestlige indvandrere" så for hovedpartens vedkommende stadig er ufaglærte gæstearbejdere og flygtninge såvel som disses familie, og at man jo mht. ægtefællesammenføring også skal tage hensyn til referencepersonens nettobidrag til de offentlige finanser, som man pr. definition ikke kender, det kan højrefløjen ikke tage smålige hensyn til.

Jeg tror rent faktisk, at mange af disse højrefløjsfolk helt reelt har den opfattelse, at det giver mening at opdele alverdens lande og mennesker i "vestlige" og "ikke-vestlige", og at forskellene mellem de to grupper i deres øjne er langt større end forskellene inden for dem.

Det var lidt tænkt som en provokation at kalde Venstre for et højreekstremistisk parti, men jeg mener, at det er vigtigt, at folk vågner op og finder ud af, hvad der faktisk foregår. Og der er stadig alt for mange, som tror, at det er Dansk Folkeparti, som er ansvarlig for den nuværende danske udlændingelovgivning, og at Venstre blot har ladet sig "påvirke" af Dansk Folkeparti. Men sådan er der intet, der tyder på, at det hænger sammen. Og dem, der stadig tror det, bør lige folde ørene ud en gang og lytte til, hvad Inger Støjberg faktisk siger.

Re: Markant flere skal familiesammenføres

: 27.04.2012 11:09:08
af fundiver199
Nedenstående er f.eks. gengivet, hvad der står i 2. udkast til betænkning om L104:

"Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at der med lovforslaget er lagt op til en række massive lempelser i udlændingepolitikken. Der er lagt op til en lempelse af tilknytningskravet, en lempelse af 28-årsreglen og en lempelse af bankgarantien. Endeligt afskaffer regeringen pointsystemet og indvandringsprøven, og dermed afskaffer regeringen en fleksibel ordning, der sikrer Danmark en tilstrømning af kvalificerede udlændinge. V og KF stiller sig således uforstående overfor, at regeringen med lovforslaget vil afskære uddannelses- og erhvervsmæssigt kvalificerede unge under 24 år fra muligheden for at komme til Danmark via reglerne om ægtefællesammenføring.

Rockwool Fondens rapport fra 2011 »Indvandringens betydning for de offentlige finanser i Danmark« har vist, at indvandrere, der kommer fra ikke-vestlige lande, svækker de offentlige finanser. Derfor mener V og K, at den i lovforslaget foreslåede model ikke understøtter regeringens afgørende målsætning om høj erhvervsdeltagelse blandt ægtefællesammenførte, når krav til uddannelse og erhvervserfaring slækkes. Lovforslaget sikrer heller ikke, at de familiesammenførte ægtefæller kan bidrage til det danske samfund, når danskprøven sænkes til A1-niveau.

Endelig mener V og KF heller ikke, at lovforslaget i tilstrækkelig grad sikrer, at de personer, der kommer til landet som led i en ægtefællesammenføring, opnår viden om danske samfundsforhold, når indvandringsprøven afskaffes som betingelse for ægtefællesammenføring."

Re: Markant flere skal familiesammenføres

: 29.04.2012 10:09:16
af Psalm12
Derudover skal der ansættes flere sagsbehandlere
...forhåbentlig nogle af dem, som blev fyret i 2011. Det stimulerer økonomien.