Helt grundlæggende handler det om, at man via familiesammenføringsreglerne reelt ønsker at fratage nogle borgere af hovedsagelig "anden etnisk oprindelse" det danske statsborgerskab, som de har fået. Hvis disse "lytter" til de "signaler", som lovgivningen sender og finder sig en ægtefælle i Danmark, er dette vel ikke i sig selv det helt store problem. Men når de
ikke gør det og "insisterer" på alligevel at finde deres ægtefælle i udlandet, har FS-reglerne nogle konsekvenser, som jeg ikke er sikker på, at politikerne nogensinde har gennemtænkt ordentligt.
For nu at sætte sagen lidt på spidsen, så siger man, at f.eks. danske statsborgere med tyrkisk baggrund (den største gruppe), som finder deres ægtefælle i Tyrkiet, må flytte "hjem til Tyrkiet" og bo der, fordi de har "størst samlet tilknytning til Tyrkiet". Men hvis de gør det, kan de jo så bo i en tyrkisk landsby og få måske 8 børn, som alle bliver danske statsborgere, fordi deres far eller mor er det. Og når disse 8 børn når teenagealderen eller måske myndighedsalderen, så er det da ekstremt oplagt for forældrene at sende dem til Danmark, hvor de så f.eks. kan bo hos deres bedsteforældre eller hos en onkel eller tante.
Så 15-20 år efter, at man har indført de stramme regler, får man måske en masse indvandring af unge danske statsborgere med mørklødet hud, der aldrig har boet i Danmark, og som kun taler f.eks. tyrkisk eller arabisk, og som er vokset op i et samfund, hvor de er blevet præget af nogle værdier og normer, der ligger meget langt fra de danske. Fordi der - sat meget på spidsen - har siddet en masse "fødemaskiner" rundt omkring i arabiske landsbyer og har produceret små nye danske statsborgere.
Og umiddelbart er det da lidt svært at se, hvordan dette gavner integrationen specielt meget sådan på lidt længere sigt. Hvilket jo er det, som politikerne officielt siger er deres mål
Man kan også sige, at det illustrerer, hvor magtesløse politikerne i grunden er. I hvert fald nogle af dem ville åh så gerne skrue tiden tilbage og sende de flygtninge og indvandrere, der kom til Danmark før 2002, ”hjem”. Men det er jo overhovedet ikke realistisk at gøre dette. Og hvis de og især deres børn ikke ”frivilligt” vil ændre deres valg af ægtefælle, jamen så er der altså grænser for, hvad det danske samfund kan gøre for at holde folks ægtefæller og børn ”ude”, når de først er blevet danske statsborgere.
Udover at deres børn med dansk statsborgerskab kan indvandre til Danmark som myndige, eller når de ba-re er så store, at de kan undvære deres mor, kan folk jo også flytte til Sverige, eller de kan leve i det, som SFI kaldte ”alternative familieformer”. Er der tale om typisk en herboende kvinde, kan familien lade børnene være hos hende, medens far bliver i hjemlandet. Og når børnene så er 6 år, har de ”selvstændig tilknytning”, og så må deres far pludselig gerne komme hertil.
Og så kan man jo spørge sig selv, hvordan det har medvirket til at sikre disse børn den bedst mulige integration i Danmark, at de i de første 6 år måtte undvære deres far, eller måske ligefrem blev flyttet frem og tilbage mellem Danmark og f.eks. Tyrkiet som såkaldte ”pendlerbørn”.
Jeg har en helt privat fornemmelse af, at det er denne reelle magtesløshed over for situationen, som er en del af årsagen til, at den gamle regering til sidst nærmest gik amok og indførte noget lovgivning, der er tæt på at kunne betegnes som decideret ondskabsfuld. Det er lidt samme reaktion, som når et forkælet barn ik-ke kan få sin vilje og derefter lader det gå ud over sin lillebror.